Militæranalytiker: Dansk krigsskib kan godt undvære vigtige missiler i krigen mod IS
En dansk fregat skal sendes i krig mod Islamisk Stat uden det vigtige luftforsvar, som den er bygget til. I praksis vil det dog næppe spille en større rolle, vurderer militæranalytiker.
Når den danske fregat Peter Willemoes inden længe sætter kurs mod Det Indiske Ocean for at deltage i krigen mod terrorgruppen Islamisk Stat i Syrien og Irak bliver det uden en vigtig type langtrækkende missiler, som krigsskibet egentlig er bygget til at forsvare sig og beskytte andre skibe med.
Selvom Forsvaret længe har ønsket sig de såkaldte SM2-missiler, så er de nemlig aldrig blevet købt.
Dermed sendes den danske fregat altså i krig uden at kunne udføre dens tiltænkte opgave optimalt, bekræfter militæranalytiker Hans Peter Michaelsen fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
»Fregatten vil ikke kunne udføre luftforsvar for en større flådestyrke, som den ellers ville kunne, hvis den havde de langtrækkende missiler. Så den vil formentlig få en mindre opgave, end den kunne have fået,« siger han.
I praksis er Peter Willemoes' mangel på langtrækkende luftforsvar dog næppe et problem for besætningen eller den samlede mission i Det Indiske Ocean, vurderer militæranalytikeren.
Fregatten er tiltænkt en rolle som støtteskib for et amerikansk hangarskib og skal dermed indgå i en større flådestyrke, som beskytter de flydende landingspladser.
En sådan flådestyrke består typisk af både fregatter og destroyere som er integreret sådan, at de tilsammen sikrer et tilstrækkeligt stort områdeforsvar, forklarer Hans Peter Michaelsen.
»Fregatten vil stadig kunne forsvare sig selv og andre skibe i et forholdsvis nært område uden SM2-missiler. I et mere klassisk konfliktscenarie kan det være kritisk at skulle undvære SM2-missilerne, men på den konkrete type operation er det næppe kritisk,« siger han.
SM2-missiler er luftværnsmissiler med en stykpris på omkring 2,8 mio. kr. De kan ramme mål i en radius af omkring 150 km eller mere, men på grund af sparekrav til Forsvaret har der endnu ikke været råd til at købe dem. Affyringscontainerne til missilerne på de tre danske fregatter i den såkaldte Iver Hvuitfeldt-klasse står derfor tomme som "ønskebrønde".
I stedet må fregatterne nøjes med missiler til nærforsvar, der har en rækkevidde på omkring 50 km.
Derudover er fregatterne udstyret med en række ældre våbensystemer herunder såkaldte Harpoon sømålsmissiler, torpedoer, forskellige maskinkanoner og et tungt maskingevær. Men det er alle våben, der kan beskytte et langt mindre område end SM2’erne.
Lidt forsimplet vil fregatten stadig kunne bidrage med radarobservation og overvågning i Det Indiske Ocean, men den vil næppe selv skulle skyde indkomne angribere ned.
Missiler eller ej – ifølge Hans Peter Michaelsen er der ingen tvivl om, at det vil gavne søværnet at deltage i missionen mod IS, da man kan høste vigtige erfaringer og få træning i, hvordan et områdeforsvar opretholdes af en større flådestyrke. Det kan blive gavnligt, hvis Forsvaret en dag får grønt lys til at købe de eftertragtede SM2-missiler, påpeger han.
Den politiske beslutning om det danske flådebidrag til den USA-ledede koalition mod IS er endnu ikke truffet, men der er på forhånd flertal for planerne. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet bakker op.
»Vi vil gerne vil være med til at bekæmpe Islamisk Stat. Så når amerikanerne har ønsket det, støtter vi forslaget,« sagde forsvarsordfører Marie Krarup (DF) til Jyllands-Posten i december.
Regeringen ventes fremsætte beslutningsforslaget inden længe, så Peter Willemoes kan sejle fra Danmark i begyndelsen af februar.