»Gudskelov har vi ikke nogen kælder«

Ved middagstid stod vandet endnu så lavt, at man kunne se græsset i Henning Rasmussens have. Den ligger i Hvidovre med udsigt over indløbet til Københavns Havn, og Henning Rasmussen var i færd med at barrikadere sit hus med krydsfinerplader, sandsække og plastic i et forsøg på at holde de vandmasser ude, som af meteorologer var spået til at komme piblende forbi sivene og ind på græsplænen i løbet af de næste timer.

»Det er en speciel dag, synes jeg. Meget speciel. Man kigger ud, og der er ikke noget at se endnu, så det er lidt uvirkeligt,« sagde han. Vejret var stille. Det hverken regnede eller blæste kraftigt, men vandet kom alligevel snigende.

»Vi har prøvet at tage nogle ting fra stueetagen og rykke op på første sal. Gudskelov har vi ikke nogen kælder. Og så sætter vi plader op, men det er svært at vide, om vandet ryger uden om. Det forestiller jeg mig, men man er næsten villig til at prøve hvad som helst.«

Vil ske oftere

Problemet for Henning Rasmussen og de mange borgere og erhvervsdrivende ved kysterne i de indre farvande er, at kraftig blæst de seneste dage har sendt store vandmasser ind i Østersøen.

Vandet har svært ved at komme ud igen, og onsdag aften kunne DMI oplyse, at vandstanden i både Køge, Rødvig og Hesnæs var steget så meget, at der var tale om en såkaldt 100-års-hændelse. Det betyder, at vandstanden havde nået en højde, som statistisk set kun vil forekomme én gang hvert hundrede år.

Også i Syd- og Sønderjylland var vandet langt over normalen. I Aabenraa havde man lukket havnen onsdag aften og sat Hjemmeværnet til at patruljere, for at sikre at folk ikke begav sig ud på molerne. Det var for farligt.

Ifølge Aslak Grinsted, lektor ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Instituttet, skal vi vænne os til flere vandstandsstigninger i fremtiden, i takt med at klimaet forandrer sig.

»Isen smelter overalt på jorden, og samtidig udvider havene sig, når det bliver varmere. Det deprimerende er, at selv hvis du stopper opvarmningen, så er vi allerede varmet op, hvilket betyder, at iskapperne fortsætter med at smelte.«

Samtidig er der allerede sket en markant forandring, fordi havene ikke længere har tilstand som havis, forklarer Aslak Grinsted.

»For 100 år siden var der væsentligt mere havis, og derfor ville vinden ikke have kunnet få fat i et lige så stort område og skubbe lige så meget vand ind.«

Sætte prop i åen

Længere nede af den østsjællandske kyst i Faxe Ladeplads var det lokale beredskab i færd med at sætte prop i udløbet til Faxe Å med store sandsække. Målet var, at åen ikke skulle løbe over sine bredder og oversvømme de lavtliggende villaområder. Men vandet steg hurtigt, mens de lokale beredskabsfolk bugserede de 1.800 kg store sandsække ned i åen for at stoppe havvandet fra at strømme ind.

»Det er i hvert fald steget 20-30 cm, i den time jeg har været her. Jeg har ikke oplevet det her før. Tidligere har vi haft vand, der er kommet ind på grund af blæst, men ikke på den her måde,« sagde Torben Lauritsen, vejformand i Faxe Kommune, mens han kiggede ned på vandet, der piblede ind i åen og steg og steg.

Enkelte huse ligger så tæt på havet, at de var overladt til sig selv. Det gjaldt eksempelvis Ulla Larsens røde sommerhus helt nede i strandkanten. Sammen med sin svoger skovlede hun sand i sække, som skulle placeres i to lag hele vejen langs det lille hus. Indvendigt havde de sat nogle ting op på en repos, men ellers stod et bord og flere stole stadig på gulvet.

»Hvis jeg først begynder at ligge søvnløs om natten, så skal jeg af med huset,« forklarede Ulla Larsen, mens hun kiggede på sine træstole.

»Det er en stor nydelse at have huset, når det er sommer, og alt er godt. Og så er der selvfølgelig risikoen. Men du kunne også have haft aktier i banken, som pludselig faldt. Novo-aktier er skide gode, og pludselig er de ikke gode mere.«

»Det går stærkt«

Hos Henning Rasmussen så vandet også ud til at blive en hård modstander, da Jyllands-Posten kiggede forbi igen nogle timer efter det første besøg. Det meste af hans have var forvandlet til en sø, og ude på vejen var Beredskabsstyrelsen i gang med at pumpe en såkaldt watertube op for at skærme husene på den anden side.

»Det er lidt skræmmende. I morges syntes vi ikke, at det virkede, som om der kom noget. Og nu er det sådan her,« sagde Henning Rasmussen.