Fakta: Det skal de nye politikadetter lave
Det første hold nyuddannede politikadetter bliver efter planen udklækket til sommer.
Mandag udløb fristen for at søge ind på den nye politikadetuddannelse, som blev oprettet i forbindelse med finansloven 2015. 474 personer har søgt ind på uddannelsen.
- Der er plads til 125 personer på det hold, der begynder den nye uddannelse 1. marts på Politiskolen i Brøndbyøster.
- Allerede seks måneder senere skal de første politikadetter efter planen udklækkes.
- Inden da har de modtaget undervisning i blandt andet magtanvendelse, dokumentkontrol, førstehjælp og konflikthåndtering.
- Dermed vil de kunne løse opgaver som bevogtning, udsendelse af afviste og grænsekontrol.
- Kravene til at blive optaget på politikadetuddannelsen er de samme som gælder for den almindelige politiuddannelse, og derfor skal ansøgerne igennem en optagelsesprøve, inden de kan begynde på uddannelsen.
Kilde: Rigspolitiet.