Vrede grønlændere efterlyser dansk respekt og værdighed

Grønlænderne mener, at Danmark behandler det grønlandske samfund arrogant. En ekspert peger på, at det formentlig er en del af processen på vej væk fra den koloni, Grønland var engang.

Artiklens øverste billede
Grønlænderne vil gerne være selvstændige. Politisk er de klar, men pengene mangler. Her er det en fisker på arbejde i Qaqortoq. Foto: Casper Dalhoff

Grønland er igen gået til frontalangreb på Danmark og danske politikere.

Den grønlandske minister for udenrigsanliggende, Vittus Qujaukitsoq fra partiet Siumut, anklagede i går i Politiken Danmark for at udvise arrogance og truede med at forlade rigsfællesskabet.

Over for Jyllands-Posten bakker tidligere landsstyreformand Aleqa Hammond fuldt ud op om kritikken, da hun i sin tid som landsstyreformand også mange gange oplevede, hvad hun betegner som dansk arrogance.

»Grønland har flere gange rettet officielle henvendelser til Danmark i forbindelse med amerikanernes tilstedeværelse i Thule og ved Camp Century (en tidligere amerikansk militærbase på indlandsisen, red.), men i mange tilfælde har Danmark ikke svaret – og i nogle tilfælde har man direkte udvist arrogance. Så jeg forstår godt den grønlandske regerings frustrationer,« siger Aleqa Hammond, der i dag er medlem af Folketinget i Danmark.

Kan frit melde sig ud

Hele diskussionen om en eventuel udmeldelse af rigsfællesskabet anser hun for at være endnu et eksempel på arrogance.

»Der står i selvstyre-aftalen fra 2009, at Grønland kan melde sig ud af rigsfællesskabet, når vi ønsker det. Derfor er hele diskussionen endnu et eksempel på en arrogant holdning fra dansk side.«

Professor Hanne Petersen fra Københavns Universitet er ikke så overrasket over kritikken – eller grønlændernes følelse af at blive dårligt behandlet – men hun mener, at det i virkeligheden handler om noget helt andet end en mulig fremtidig udmeldelse af rigsfællesskabet og en erklæring af Grønland som et selvstændig land.

»Jeg tror, at det, man kæmper for, er, at få større indflydelse på egne vilkår. Det betyder indflydelse på fiskeriet og at få mere værdighed i forhold til Danmark,« lyder det fra Hanne Petersen.

Hun mener, at forholdet til Danmark og danskerne er en naturlig del af Grønlands bevægelse fra at være en dansk koloni til at blive et selvstændig samfund.

»I en tidligere kolonibefolkning vil der i befolkningen ligge en følelse af at være blevet ignoreret. Det er også derfor, at der ofte er nogle, der har behov for at få undskyldninger. Men det er et element af hele processen omkring afkoloniseringen. Samtidig er det klart, at når man er et lille land, så kan man let få oplevelsen af, at der bliver talt hen over hovedet på en. På samme måde som mange danskere oplever det i forhold til EU. Her går mange rundt med en følelse af, at vi bliver arrogant behandlet, og at nogle langt væk bestemmer over os,« siger hun.

Den danske professor peger samtidig på, at der de seneste 35-40 år er sket en voldsom politisk udvikling i Grønland, men at den økonomiske udvikling ikke er fulgt med. Især fordi drømmene om at kunne leve af de mange råstoffer, der findes i Grønlands undergrund, indtil videre ikke har resulteret i nogen stor eller værdifuld produktion.

Pengene mangler

Aleqa Hammond understreger, at der ifølge den seneste meningsmåling er 80 pct. af grønlænderne, der ønsker, at Grønland skal være et selvstændigt land og ikke en del af rigsfællesskabet med Danmark og Færøerne.

Hun ved ikke, hvornår den dag kommer, hvor Grønland erklærer sig selvstændig:

»Men jeg håber, at jeg vil være i live den dag, for jeg kan ikke forestille mig en større dag.«

Der er dog et økonomisk problem, som Grønland skal have løst, før båndene til Danmark kan blive klippet. Det handler om penge. Mange penge. Grønlands nationale budget er på 7,4 mia. kr. i år, bloktilskuddet fra den danske stat udgør 3,7 mia. kr. – præcis halvdelen.

Så stor en manko kan man næppe skaffe inden for en overskuelig fremtid. Til sammenligning er bloktilskuddet til Færøerne på 650 mio. kr. om året til de knap 49.000 færinger, mens der bor knap 56.000 i Grønland.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.