Annonce
Indland

Naturfond vil købe så meget som muligt af Mandø for at skabe et paradis for trækfugle

Den Danske Naturfond vil bruge 20-30 mio. kr. på at købe Mandø og skabe et paradis for trækfugle og engfugle. Lokale beboere er forsigtigt positive, det samme er landbruget.

Mandø
  • Mandø er på ca. 800 hektar.
  • Naturprojektet handler om opkøb af 350-550 hektar.
  • Der er 34 fastboende på øen.
  • Alle kan blive boende, uanset om de vælger at sælge eller ej.
  • Øen er en yndet rasteplads for store mængder trækfugle.
  • Desuden lever her titusindvis af engfugle.
  • En foreløbig undersøgelse viser, at to tredjedele af jordejerne er interesserede i at sælge.
  • Det forventes, at naturprojektet vil koste op mod 30 mio. kr.
  • Udover Den Danske Naturfond deltager Esbjerg Kommune, Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen og Sydvestjysk Udviklingsforum i projektet.

Når man står på diget, der omgiver øen Mandø, og skuer ud over det barske og smukke landskab, der på en diset dag nærmest fortsætter ud i det uendelige Vadehav, myldrer det med fugle i alle størrelser.

Fra store fiskehejrer til bittesmå, blå isfugle.

Men især er her med masser af trækfugle. Og rigtig mange græssende gæs.

Ikke desto mindre vil Den Danske Naturfond have gjort forholdene endnu bedre for de mange fugle, der allerede stortrives på den helt specielle ø, som man kun kan komme til og fra ved lavvande.

Fonden vil opkøbe så meget af Mandø som muligt og foretage en omfattende naturgenopretning, der bl.a. indebærer, at vandet skal stå højere på øen, så fuglene får endnu bedre vilkår.

Vigtig tankstation for trækfugle

På turen ud mod Mandø fortæller naturfondens direktør, Flemming Nielsen, om baggrunden for det ambitiøse naturprojekt:

»Mandø og resten af Vadehavet er som en vigtig tankstation for de 12-15 mio. trækfugle, der hvert år passerer forbi på vej til eller fra de arktiske egne. Det er én af verdens vigtigste trækruter, hvor fuglene stopper for at spise og samle kræfter. Vi vil gerne gøre forholdene for de mange trækfugle, der kommer til Mandø, endnu bedre,« forklarer Flemming Nielsen, mens han med sin kikkert viser en lille flok gæs – kun nogle få tusinde – der græsser livligt på en mark.

»Det er simpelthen en af de vigtigste tankstationer på ruten mellem Nordpolen og Sydpolen,« mener fondens formand, Lauritz B. Holm-Nielsen.

»Og hvor mange steder i verden kan man besøge en af de vigtigste optankningssteder for trækfugle i verden?«

Kritikerne kan dog fortælle, at blot 1.000 bramgæs kan gnave en hel græsmark ned til rødderne på en uge – og en flok kan sagtens tælle op til 30.000 sultne gæs.

Det er simpelthen en af de vigtigste tankstationer på ruten mellem Nordpolen og Sydpolen.
Lauritz B. Holm-Nielsen., formand for Den Danske Naturfond

Der er kun 34 fastboende indbyggere på Mandø, og stemningen for naturfondens planer er overvejende positiv - dog iblandet skepsis. Foto: Benjamin Nørskov
Mandø, oktober 2016 - noget af Danmarks eneste uberørte natur. Foto: Benjamin Nørskov
Mandøs 800 hektar er inddelt i et hav af jordstykker, som naturfonden vil omfordele. Arkivfoto

Ved at sætte en del af Mandø under vand vil man også forsøge at hjælpe bestanden af engfugle som viber, rødhalse, brushaner, kobbersnepper og lignende, da bestanden af dem – i modsætning til bestanden af trækfugle – er gået voldsomt ned.

Den Danske Naturfond har i første omgang afsat 20 mio. kr. til projektet, men det løber formentlig op i ca. 30 mio. kr., inden man er færdig, lyder vurderingen.

Hos de lokale indbyggere på Mandø – der er 34 af slagsen – er stemningen ifølge formanden for Mandø Fællesråd, Claus Christensen, overvejende positiv, selv om nogle af de lokale er skeptiske, og nogle af de lodsejere, der ejer jord på Mandø, men selv bor inde på fastlandet, direkte er imod. De bruger typisk jorden til at sende deres kreaturer på sommergræsning på Mandø.

»Der er lidt blandede holdninger. Generelt er de fastboende mere positive, end dem der ikke bor her, men ejer jord. Jeg er født og opvokset på Mandø, men jeg ejer ikke jord – og personligt ser jeg et kæmpe potentiale i naturfondens planer,« lyder det fra Claus Christensen.

Jordstykker skal byttes rundt

Jordstykkerne på Mandø er meget spredt, fordi de i sin tid blev fordelt, så alle fik noget godt og noget dårligt jord. Derfor er der flere hundrede små stykker jord, som naturfonden vil forsøge enten at købe eller få byttet rundt – eventuelt med et stykke jord inde på fastlandet i bytte.

Flemming Nielsen understreger, at beboerne »naturligvis« skal blive boende, hvis de vælger at sælge.

»Der er 20-25 lodsejere, der har jord herovre, og fire landmænd med husdyr. Vi vil prøve at købe, sælge eller bytte matrikler. Det bliver en stor omgang bytte-bytte-købmand at forsøge at få en ny jordfordeling til at gå op. Alle lodsejere skal besøges, og der skal drikkes en hel del kaffe,« forklarer han.

Der er lidt blandede holdninger. Generelt er de fastboende mere positive, end dem der ikke bor her, men ejer jord.
Claus Christensen, formand for Mandø Fællesråd, om planerne for øen

»Det bliver en stor omgang bytte-bytte-købmand at forsøge at få en ny jordfordeling til at gå op. Alle lodsejere skal besøges, og der skal drikkes en hel del kaffe,« siger Flemming Nielsen, direktør for Den Danske Naturfond (længst th.) Her er han på rundtur på Mandø med Lauritz B. Holm-Nielsen, formand for Den Danske Naturfond (tv.) og Claus Christensen, formand for Mandø Fællesråd (i midten). Foto: Benjamin Nørskov

Jeg ved, at der er nogle, der er bekymrede, så det er ikke alle, der klapper i hænderne. Især idéen om at hæve vandstanden bekymrer mange landmænd.
Lone Andersen, viceformand, Landbrug & Fødevarer

»Hvis vi overtager jorden, vil vi ændre vandstanden og få jorden afgrænset, så den passer bedre til engfugle. Samtidig skal vi have reguleret antallet af ræve, krager og skader, der tager ynglen.«

En enkelt ræv kan gøre et stort indhug i bestanden af engfugle, så dem skal der skydes nogle af. Og krager og skader tager både æg og yngel, så også en del af dem vil blive skudt, hvis naturfonden får lov at købe.

Skepsis i Landbrug & Fødevarer

Hos Landbrug & Fødevarer hilser viceformand Lone Andersen projektet velkommen:

»Det lyder som et spændende projekt med store perspektiver. Men det er vigtigt, at det foregår frivilligt. Jeg ved, at der er nogle, der er bekymrede, så det er ikke alle, der klapper i hænderne. Især idéen om at hæve vandstanden bekymrer mange landmænd,« fastslår hun.

»Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi kom til at se mere af den slags, men hvis man får grebet det forkert an, kan hele projektet bliver dødsdømt, eller man kan blive nødt til at skrue ambitionerne ned.«

Hun er modstander af, at store fonde køber god landbrugsjord og omdanner det til uberørt natur. Hvis det handler om marginaljord, er hun langt mere positiv.

Sjælden plet med uberørt natur

Fondens formand, Lauritz B. Holm-Nielsen, understreger, at fuglene er vigtige.

»Fuglene er i højsædet. Hele Vadehavet er fyldt med orme, snegle og anden føde til fuglene – og fuglene skaber også føde til andre dyr som vandrefalken og havørnen, der er kommet tilbage til området. Projektet handler også om at hjælpe den lille havterne, der yngler i Østgrønland og hvert år flyver 70.000 km ned til Antarktis og tilbage. Halvdelen af havternerne kommer forbi her,« fortæller Lauritz B. Holm-Nielsen, der betegner området som noget af det eneste rigtig vilde natur i Danmark.

Claus Christensen er også begejstret for den vilde natur – og så gerne, at besøgende afleverede deres mobiltelefon, når de kom til øen, så de kunne slappe af og nyde stilheden.

Og der kommer mange gæster. 200.000-300.000 turister besøger årligt Mandø – for at kigge på fugle, se sæler og samle østers.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her