*

Indland

Nordafrikanske asylsøgere dominerer opgørelse over sigtelser

Marokkanere er den asylgruppe, der oftest sigtes for overtrædelser af straffeloven.

De to tunesiske asylsøgere, den 34-årige Haythem Gadri (th.) og den 19-årige Alaaeddine Zamouri, i teltlejren i Thisted. Haythem Gadri mener, at kriminalitet blandt asylsøgere kan være et udslag af manglende indhold i hverdagen og en svær situation i livet. De siger begge, at de aldrig selv har været i karambolage med lovgivningen i Danmark. Foto: Casper Dalhoff

Asylsøgere fra nordafrikanske lande som Marokko, Algeriet og Tunesien er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne. Det viser tal fra Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen for perioden fra 2014 til første halvår af 2016.

Hviderusland og Georgien topper listen over nationaliteter, der relativt set oftest bliver sigtet for overtrædelser af straffeloven. Men derefter følger fire nordafrikanske lande. som bl.a. omfatter tyveri og vold.

For hver 100 asylsøgere fra Algeriet er der rejst 115 sigtelser, mens tallet er 98 for Marokko. Marokkanere tegner sig i absolutte tal for flest sigtelser af alle.

Til sammenligning var der under 3 sigtelser pr. 100 asylsøgere fra store asyllande som Syrien og Eritrea.

Asylsøgere

Det bliver de sigtet for

I første halvår af 2016 er der rejst 1.480 sigtelser imod asylsøgere. De mest hyppige sigtelser er:

  • Butikstyveri: 655
  • Personfarlig kriminalitet: 258
  • Indbrud: 155
  • Tyveri: 125

Kilde: Rigspolitiet

Der er tale om sigtelser, ikke domme, og tallene betyder ikke, at f.eks. stort set alle marokkanere har været sigtede, da én asylsøger kan stå bag adskillige forhold.

En del af udfordringen viser sig blandt uledsagede unge, der kommer fra en tilværelse på gaden i f.eks. Marokko og op gennem Europa. Lige nu er 13 mindreårige med en såkaldt gadeorienteret adfærd samlet i et særligt afsnit i Center Sandholm. Alle er nordafrikanere.

Lars Sloth, børne- og familiedirektør i Thisted Kommune, påpegede i august særlige udfordringer med nordafrikanske asylsøgere, efter at en 19-årig marokkansk mand overfaldt to medarbejdere i teltlejren i Thisted.

»Skal man løse sådan noget, er man nødt til først at erkende, at man har et særligt problem,« siger han og foreslår målrettet undervisning til nordafrikanere og evt. særlige asylcentre til den problemskabende målgruppe.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, vil have et udgangsforbud for sigtede asylsøgere. Får de en dom, skal det altid føre til afslag på asyl, hvor det i dag blot indgår i den samlede vurdering, mener han.

»Det er grotesk, at man opfører sig så dårligt, når man kommer til Danmark. Løsningen er at indføre et nyt sæt regler, der giver mulighed for, at man kan frihedsberøve de pågældende personer og sige, at der er visse centre, hvor der er udgangsforbud om ikke andet så på bestemte tidspunkter af døgnet,« siger Martin Henriksen, der vil bringe spørgsmålet om udgangsforbud fra asylcentre op i de kommende 2025-forhandlinger.

Udlændingeminister Inger Støjberg peger på, at regeringen har spillet ud med 44 initiativer, som bl.a. skal skabe ro og orden på asylcentrene:

»Når man kommer til vores land som gæst, er det mindste, man kan gøre, at opføre sig ordentligt.«

Inger Støjberg vil ikke på forhånd afvise Dansk Folkepartis krav, og hun siger, at hun er klar til at undersøge, om de kan lade sig gøre at gennemføre i praksis. Men problemet med, at nogle grupper som nordafrikanerne stikker ud i kriminalitetsstatistikkerne, bliver allerede adresseret med regeringens udspil, pointerer hun. Ikke mindst i forhold til de uledsagede mindreårige på de særlige børne- og ungecentre.

»Hvis vores forslag går igennem Folketinget, får personalet flere beføjelser, end de har haft. Det betyder bl.a., at man får mulighed for at anvende magt, f.eks. ved at holde den unge fast, det bliver muligt at ransage værelser for f.eks. ulovlige stoffer, og de unge kan anbringes på særligt sikrede institutioner, hvis det er nødvendigt. Det ser jeg som et stort fremskridt,« siger Inger Støjberg, der tilføjer, at der også skal udarbejdes husordener, hvor det f.eks. kan fremgå, at de unge ikke må forlade stedet i bestemte tidsrum. Hvis de ikke overholder det, kan de blive trukket i lommepenge.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
TV
Mere
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her