Vold og trusler: Fængselsbetjente plages af angst, søvnproblemer og PTSD

Angst, søvnproblemer, post traumatisk stress, sygemeldinger og et konstant forhøjet alarmberedskab både på arbejde og i fritiden.

Det er ifølge Fængselsforbundet virkeligheden for stadig flere fængselsbetjente rundt om i landet, og udviklingen ser ud til at fortsætte i takt med, at betjentene i stigende grad oplever trusler, chikane og vold uden for arbejdstiden.

I øjeblikket strømmer det nemlig ind med arbejdsskadesager.

»Der er sket en stigning hen over sommeren, som faktisk er foruroligende,« siger forbundssekretær i Fængselsforbundet, René Larsen.

I skrivende stund har Fængselsforbundet 96 aktive arbejdsskadesager, hvoraf de 21 er kommet i løbet af de seneste tre måneder. Dertil kommer omkring 60 sager, der håndteres lokalt eller uden forbundets indblanding.

På grund af en reorganisering af Fængselsforbundet sidste år er det ikke muligt at sammenligne med tidligere år, men set i lyset af, at der findes omkring 2.700 fængselsbetjente, er ca. 150 aktive arbejdsskader ifølge forbundet ganske mange. Sagerne kan for eksempel handle om ulykker på arbejdet, men de fleste drejer sig om direkte erhvervssygdomme.

»Det er typisk PTSD (post traumatisk stress), depression og belastningsreaktioner,« forklarer René Larsen, som forventer både højere sygefravær og opsigelser fra fængselsbetjente, der har fået nok af de psykisk hårde arbejdsforhold.

»I forvejen lever vi med risikoen for overfald og trusler. Vi går i en slags konstant alarmberedskab, mens vi er på arbejde. Det slider på en,« siger han og fortsætter:

»Som situationen har eskaleret det seneste år, er alarmberedskabet blevet udvidet til også at foregå uden for murene – i fritiden. Det er et helt enormt pres og slid at gå i et sådant beredskab 24/7. Jeg tror, at vi kommer til at se fængselsbetjente, som simpelthen vælger at stoppe.«

Forbundssekretæren baserer sin vurdering på de meldinger, han får fra fængselsbetjentenes tillidsrepræsentanter ude i landet. Der er eksempler på angst, søvnproblemer, sygemeldinger og fængselsbetjente, der aktivt søger andre job.

»Jeg kan ikke dokumentere, at fængselsbetjente tager deres afsked på grund af trusler og vold, for jeg har ikke konkret kendskab til den slags sager – endnu. Men jeg forventer, at de kommer,« siger han.

Samtidig er han bekymret for, at det kan blive svært at rekruttere nye fængselsbetjente.

Justitsminister Søren Pind har den seneste uge lanceret en række tiltag, der skal dæmme op for det voksende problem med overfald og trusler mod fængselsbetjente. Blandt andet foreslår regeringen strengere straffe for vold, trusler og chikane mod personalet og deres familiemedlemmer samt mulighed for at udstyre fængselsbetjente i lukkede fængsler med peberspray.

Under et samråd tirsdag understregede Søren Pind, at respekten for de »fællesskabets repræsentanter« skal genoprettes – både inden for og uden for fængselsmurene.

»Angreb mod dem, som skal passe på os andre er et angreb mod os alle,« sagde han.

»Jeg må understrege, at som fængselsbetjent skal man ikke frygte for sin sikkerhed, hverken på arbejde eller i sin fritid,« fastslog ministeren.

Eskaleringen i volds- og trusselssagerne mod fængselsbetjente er sket inden for det seneste års tid.

Det første alvorlige overfald i længere tid fandt sted i sommeren 2015, hvor en fængselsbetjent fra Vestre Fængsel blev overfaldet af maskerede mænd af »udenlandsk herkomst« på vej hjem fra arbejde. Den 43-årige betjent blev væltet af sin cykel, slået i hovedet med værktøj og derefter stukket to gange med en kniv.

Senere blev en fængselsbetjent fra Politigårdens Fængsel i København overfaldet og stukket flere gange på Nørrebro - også han var på vej hjem fra arbejde.

Det hidtil groveste angreb fandt sted ved Nyborg Fængsel 12. juli, hvor en fængselsbetjent blev skudt flere gange i benene, da han mødte ind til en nattevagt. Overfaldet efterforskes som banderelateret, meddelte Søren Pind tirsdag.

Og så sent som i sidste uge blev en ansat i Vridsløselille Statsfængslet overfaldet af tidligere indsatte, da han ville hente sine børn i deres dagsinstitution.

Ud over de fysiske overfald kommer talrige eksempler på trusler og chikane mod fængselsbetjente i deres fritid, understreger René Larsen.

»Det er alt fra biler, der har holdt foran deres hjem og henvendelser i det offentlige rum til nogen, der har fået smidt en avis med en forside om skudattentatet i Nyborg ind ad brevsprækken,« opremser han.

»Det er en nem måde for en bande eller andre kriminelle, at sige til en fængselsbetjent og hans familie: Vi ved, hvor du bor.«

Som nævnt vil justitsminister Søren Pind nu blandt andet skærpe straffen for vold og trusler mod politibetjente, fængselsbetjente, socialrådgivere og andre af »fællesskabets repræsentanter« uanset, hvordan truslerne er fremsat.

Regeringen vil lægge en tredjedel oven i det nuværende strafniveau, så en person, der i dag får 60 dages fængsel fremover vil få 90 dage. Det skyldes blandt andet, at domstolene ifølge justitsministeren ikke dømmer tilstrækkeligt hårdt i sagerne.

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at strafskærpelserne blandt andet tager udgangspunkt i en gennemgang fra Rigsadvokaten fra 2009, som viste, at forbrydelser mod personer i offentlig tjeneste bliver straffet langt mildere end strafferammen giver mulighed for.

Straffelovens bestemmelse om forbrydelser mod personer i offentlig tjeneste (§ 119) har ellers en strafferamme på helt op til otte års fængsel. Til sammenligning viste Rigsadvokatens gennemgang, at ustraffede personer i de fleste sager om verbale trusler "kun" blev idømt 10-20 dages fængsel.

Men det er ikke usædvanligt, at domstolene ikke udnytter strafferammen fuldt ud, lyder det fra Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg.

»Dommene vil gennemsnitligt sjældent ligge tæt på strafferammen, da der altid skal være plads til de ekstraordinært alvorlige sager. Det strafniveau, vi har nu, har længe været almindeligt accepteret.«

Som dommer føler han sig ikke truffet af, at justitsministeren kræver strengere domme.

»Nej, som domstole har vi ikke noget imod, at den lovgivende magt så siger, at straffen skal skærpes ved at hæve strafniveauet i stedet for selve strafferammen. Det er en meget fornuftig fremgangsmåde,« tilføjer han.

Ifølge Fængselsforbundet er det dog ikke nok at skærpe straffen for vold og trusler mod de ansatte i fængslerne. Der er brug for 200-300 ekstra fængselsbetjente, mener Fængselsforbundet.

Ifølge Søren Pind bliver der i år ansat 125 »nye« betjente til fængslerne, men de vil kun være nok til at udfylde de allerede eksisterende huller, lyder det fra Fængselsforbundet.

»Det samlede antal betjente ude på afdelingerne forbliver fuldstændig uændret. Der kommer ikke én eneste betjent ekstra på én eneste afdeling noget sted i landet,« siger René Larsen.

Socialdemokraterne vil nu se på, om antallet af fængselsbetjente skal sættes op.

»Lad os lige få slået fast, at de 125 stillinger ikke er nye stillinger. Det er ubesatte stillinger, der nu bliver rekrutteret personale til,« sagde retsordfører Trine Bramsen under dagens samråd og anklagede Søren Pind for at pynte på sandheden.

Kriminalforsorgen oplyser, at den ikke har kendskab til konkrete sager, hvor fængselsbetjente har forladt jobbet på grund af vold og trusler.