Danskerne frygter islamisk terror mest

Beder man danskerne svare på, hvorfra de ser den største terrorrisiko, får man et entydigt svar:

Langt de fleste ser islamiske terrorgrupper som de mest sandsynlige til at stå bag terrorangreb i Europa i øjeblikket.

Hele 74,4 procent peger i en ny Wilke-måling foretaget for Jyllands-Posten på islamiske grupperinger, som den største risiko.

6,3 procent peger på nationalistiske separatister – som for eksempel den militante, baskiske selvstændighedsbevægelse ETA – som største terrorrisiko, mens 3,4 procent er mest bekymrede for den yderste højrefløj. 1,0 procent ser den yderste venstrefløj som den største terrorrisiko.

Samtidig viser målingen, at danskerne ser større risiko for terrorangreb i Frankrig, USA og Tyskland frem for Danmark og Sverige.

Set i lyset af de seneste års talrige terrorangreb begået af sympatisører af terrorgruppen Islamisk Stat er det ikke nogen overraskelse, at flest danskere frygter islamisk terror mest.

Det siger Magnus Ranstorp, terrorforsker ved Forsvarshögskolan i Stockholm.

»Islamisk terror og Syrien-krigere fylder ekstremt meget i nyheder, i den politiske debat og hos efterretningstjenester, så det stemmer ganske godt overens - den reelle trussel taget i betragtning,« siger han.

Blodige terrorangreb begået af grupper eller enkeltpersoner med forbindelse til terrorgruppen Islamisk Stat har igen og igen ramt Europa de seneste par år. Blandt andre Frankrig, Belgien, Danmark, Tyskland og ikke mindst Tyrkiet har været udsat for blodige angreb.

Men faktisk er danskernes holdning skæv i forhold til, hvem der rent faktisk udfører terrorangreb. Det viser Europol’s årlige terrorrapport, som blev offentliggjort tidligere på sommeren.

Her deler Europol de 211 terrorangreb i 2015 op i kategorier, alt efter hvilken politisk eller religiøs overbevisning personen eller personerne bag angrebet havde.

Listen ser således ud:

– 65 angreb fra separatister og etno-nationalister (motiveret af etnicitet eller religion).

– 17 angreb fra jihadister (motiveret af personers fortolkning af islam).

– 13 angreb fra venstrefløjen og anarkister (motiveret af kommunistiske og socialistiske ideologier).

– 9 angreb fra højrefløjen (motiveret af idéen om en overlegen gruppe i samfundet).

Dertil kommer 107 angreb i Europa, hvor motivet ikke er angivet.

Magnus Ranstorp advarer dog mod at bruge opgørelsen ukritisk:

»Statistikken er ofte misvisende, fordi de separatistiske angreb er samlet i nogle få lande såsom Nordirland, Baskerlandet og Korsika. Angrebene retter sig frem for alt mod politi og militær, men der er ikke så mange dræbte. Det er mere demonstrationsbombninger,« siger han.

Højre- og venstre-ekstremistiske angreb er ligeledes et problem i visse europæiske lande, og der er altid risiko for, at enkeltpersoner a la Anders Breivik griber til terror, påpeger Magnus Ranstorp.

Der blev i 2015 foretaget 1.077 anholdelser i 20 EU-lande. Flest i Frankrig, hvor hele 424 personer blev anholdt for terroraktivitet. 687 af anholdelserne på tværs af Europa havde forbindelse til islamistisk terror.

Ifølge PET’s seneste risikovurdering er terrortruslen mod Danmark »fortsat alvorlig.«

»Terrortruslen kommer i første række fra militant islamisme. De væsentligste faktorer i trusselsbilledet er konflikten i Syrien og Irak og gruppen, der kalder sig Den Islamiske Stat (IS). Gruppens propaganda kan påvirke personer i Danmark til at begå terror eller til at rejse til Syrien/Irak for at tilslutte sig gruppen. Gruppen kan desuden dirigere angreb rettet mod Danmark,« skriver efterretningstjenestens Center for Terroranalyse i rapporten.

Med til historien hører, at terror i Europa hverken er et nyt eller i udgangspunktet islamistisk fænomen. Faktisk var Vesteuropa udsat for langt flere terrorangreb i 1970’erne og 1980’erne end i dag, viser en opgørelse fra Global Terrorism Database. Dengang i 80’erne og 70’erne var det terrorgrupper som nordirske IRA, baskiske ETA og tyske Rote Armee Fraktion, der kostede liv i Europas storbyer.

Fakta fra Europol om terrorangreb: