Hver tredje asylansøger har psykiske problemer

Krig, drab og uhyrlige rædsler har givet dybe og langvarige ar på sjælen hos en betydelig del af de flygtninge, som i disse år søger asyl i Danmark.

Flere danske undersøgelser viser således, at omkring hver tredje asylansøger lider af traumer eller psykiske problemer. Det vil svare til ca. 7.500 personer siden begyndelsen af 2015.

»Det samlede tal for antallet af traumatiserede asylansøgere er formentlig højere end 30 procent, men det er ikke til at sige hvor meget,« siger Ebbe Munk Andersen, som er overlæge med speciale i psykiatri fra Dansk Røde Kors, og som i mere end 25 år har beskæftiget sig med traumatiserede flygtninge og asylansøgere.

I 2008 viste en undersøgelse fra Amnesty Internationals Danske Lægegruppe, at cirka 30 procent af nyankomne asylansøgere havde posttraumatisk stresssyndrom, PTSD, på grund af tortur, mens andre var angste eller drepressive. Og i 2013 vurderede en kortlægning foretaget for det daværende Social- og Integrationsministerium, at 30-50 procent af flygtninge i Danmark havde traumer, svarende til op mod 45.000 personer på daværende tidspunkt.

Emnet er – med andre ord – langt fra nyt, men problematikken med psykisk syge asylansøgere er på tragisk vis blevet aktualiseret af den seneste uges blodige angreb i Tyskland, hvoraf mindst et blev udført af en asylansøger med psykiske problemer. Søndag aften sprængte en 27-årig syrisk asylansøger sig selv i luften uden for en vinbar i byen Ansbach i Bayern. Gerningsmanden, som stammede fra den udbombede by Aleppo i Syrien, havde to gange tidligere forsøgt at begå selvmord, led af depression og modtog psykiatrisk behandling i Tyskland, har myndighederne oplyst.

Både i Tyskland og herhjemme har sagen givet anledning til debat om, hvor grundigt asylansøgere og flygtninge screenes for tegn på ustabilitet.

Ifølge Ebbe Munk Andersen kan det ikke udelukkes, at traumatiserede personer kan ty til vold eller sågar terror i Danmark, men han mener ikke, at der er særlig grund til bekymring.

»Nu har jeg arbejdet med området i 26 år, og jeg har aldrig før oplevet den slags problemer. Når der sker angreb i andre lande, kan det vel også ske i Danmark, men det skal ikke føre til, at vi dæmoniserer hele flygtningegruppen,« siger han og afviser samtidig, at der er behov for at stramme yderligere op på procedurerne.

»Målsætning for en forebyggelsesindsats må være at reducere den stressbelastning som mange asylansøgere oplever. Det fordrer, at asylansøgerne får indflydelse på eget liv, adgang til egen bolig, arbejdsmarked og uddannelse, og bydes velkommen af lokalsamfundet, foreninger, naboer og handlende. Det er på det mellemmenneskelige plan, at asylansøgeren skal føle sig velkommen og inkluderet.«

Hos Dansk Flygtningehjælp vil generalsekretær Andreas Kamm ikke udelukke risikoen for, at en traumatiseret eller ustabil flygtning begår vold eller angreb i Danmark. Han lægger bestemt ikke skjul på, at psykiske lidelser hos flygtninge er et problem, som skal tages dybt alvorligt.

»Det er én af mange udfordringer, som vedrører traumatiserede mennesker, og det er en kendt sag, at traumer kan ende meget ulykkeligt. Det ved vi også fra eksempelvis soldater, der har været udsendt til konfliktzoner. Derfor skal vi naturligvis have et vågent øje på området, når vi modtager flygtninge fra krigsområder,« siger han.

I den forbindelse er screeninger vigtige, understreger Andreas Kamm, som dog mener, at behandlingen af flygtninge med psykiske lidelser er blevet markant bedre de seneste 15-20 år. Blandt andet fordi der er skabt behandlingstilbud flere steder i landet.

»Forholdene i dag er betydeligt bedre, hvor vi har et fornuftigt system. Det betyder ikke, at systemet vil kunne fange alt, men det er godt på vej,« lyder det fra generalsekretæren.

Det er typisk posttraumatisk stress, der plager flygtningene. Det kan komme til udtryk i søvnforstyrrelser, koncentrations- og hukommelsesbesvær eller problemer med at styre deres følelser i stressede situationer.

»De kan enten blive meget deprimerede og få selvmordstanker, eller de kan reagere udadtil og smadre ting. Men det er meget sjældent, at de angriber personalet på asylcentrene,« siger Ebbe Munk Andersen.

For nogles vedkommende er det rædsler fra krig, tortur eller forfølgelser, der sætter ar på sjælen, mens andre er blevet traumatiserede under selve flugten – eksempelvis på grund af drukneulykker i Middelhavet eller brutale møder med politiet i Europas grænselande.

Når asylansøgere ankommer til de danske modtagecentre, får de tilbudt en samtale med en sygeplejerske, som blandt andet skal klarlægge, om de har været udsat for tortur, er traumatiseret af krig eller viser tegn på at være ustabile. Formålet er at finde ud af, om der er behov for akut psykiatrisk behandling eller lægehjælp.

Hvis der er tegn på psykiske lidelser bliver personen henvist til en læge, der igen kan henvise til enten psykiater, psykolog og i de alvorligste tilfælde psykiatrisk indlæggelse.

Oftest er det dog først senere i asylforløbet, at problemerne opstår, forklarer Ebbe Munk Andersen.

»Efter nogle måneder går det op for en del af asylansøgerne, at fremtiden ikke er så lys, som de troede, da de ankom. De får måske dårligt nyt hjemmefra eller mister kontakten til familiemedlemmer, som er på flugt eller stadig befinder sig i hjemlandet. Eller de får måske afslag på asyl.«

»Dét er stressfaktorer, som de kan have svært ved at håndtere, hvis de i forvejen har traumatiske stresssymptomer. Så det er dér, at behandlingsbehovet dukker op,« siger han.

I 2015 var der 54 selvmordsforsøg på danske asylcentre, viser Udlændingestyrelsens opgørelse, som løbende sendes til Folketinget. Alene i første kvartal af 2016 har der fundet 24 selvmordsforsøg sted. Ingen af forsøgene er dog endt med at koste liv.

SF og Alternativet er ifølge TV 2 News parate til at finde flere penge til mere effektiv behandling og forebyggelse af psykiske lidelser hos flygtninge og asylansøgere.

Dén holdning deler Dansk Folkeparti ikke.

»Hvis man støder på nogen med en psykisk sygdom, så er det selvfølgelige oplagt, at man forsøger at hjælpe dem. Det er klart,« siger udlændingeordfører Martin Henriksen og fortsætter:

»Det er bare hamrende urealistisk at tro, at vi kan samle dem alle sammen op. Vi kan ikke finde et psykiatrisk behandlingstilbud til alle flygtninge og asylansøgere med psykiske lidelser.«

For at minimere risikoen for terror eller blodige angreb foreslår DF derfor, at alle afviste asylansøgere som udgangspunkt skal frihedsberøves, indtil de rejser ud af landet. De skal dermed ikke kunne færdes uden for udrejsecentrene, hvor de venter på at blive udsendt.

Desuden vil DF give politiet mulighed for at indføre udgangsforbud på asylcentre, hvis beboere har begået kriminalitet eller skabt uro. For eksempel som de to nylige sager om henholdsvis masseslagsmål og en formodet voldtægt begået af asylansøger.

»Politiet skal have lov til at udstede udgangsforbud for centrene, hvis de vurderer, at der er behov for det, indtil der er kommet styr på situationen,« siger Martin Henriksen.