Stadig flere kommuner laver lokale aftaler om lærernes arbejdstid
De fleste af landets kommuner har lavet en lokal aftale om læreres arbejdstid for det kommende skoleår. Aftalerne bruges til at rekruttere lærere, vurderer Danmarks Lærerforening.
For tre år siden ramlede lærere og kommuner sammen i et opgør om lærernes arbejdstid, der endte i konflikt og fire uger med lukkede skoler.
Nu viser en opgørelse fra Danmarks Lærerforening, at det efterhånden er et stort flertal af kommunerne, som alligevel har lavet en aftale om lærernes arbejdstid med den lokale lærerkreds.
I skoleåret 2014/2015 var der aftaler i 51 kommuner. I det skoleår, som lige er slut, var det 62 kommuner, og for det kommende skoleår er der indtil videre lavet 64 aftaler, mens der stadig forhandles i yderligere otte kommuner.
Kommunerne bruger lokalaftalerne til at rekruttere lærere. Det er ganske enkelt lettere for dem at tiltrække kvalificerede lærere, hvis de har en attraktiv lokalaftale.
Baggrunden for konflikten mellem lærerne og kommunerne i 2013 var et ønske om, at lærerne skulle undervise en større del af deres arbejdstid – bl.a. for at finansiere skolereformen.
I dag siger Marianne Brinch-Fischer, der er afdelingschef i Kommunernes Landsforenings (KL) Arbejdsgiverpolitisk Center, at KL principielt ikke har noget imod lokale arbejdstidsaftaler.
»Vi blander os ikke i, om en kommune vurderer, at det er fornuftigt at lave en lokal aftale om f.eks. flekstid med en personalegruppe, og vi gør os ikke til dommere over, om en lokal aftale er god eller dårlig. Men vi fraråder, at man laver lokalaftaler, som binder ressourcer, f.eks. ved at aftale et loft over undervisningstimetallet for lærerne, fordi de giver mindre fleksibilitet i hverdagen, og fordi de gør ledelsesrummet mindre.«
Gordon Ørskov Madsen, der er formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening, mener, at de lokale aftaler er en fordel både for lærere og for folkeskolen.
»De sætter en ramme for lærerenes arbejde, og de er med til at skabe bedre undervisning. Det helt store problem de seneste år har været, at lærere ikke har haft nok til til at forberede undervisningen, og derfor har der været et stort behov for at få sat rammer for arbejdet og for at få sat loft på antallet af undervisningslektioner,« siger Gordon Ørskov Madsen, som forklarer, at de fleste lærere i dag underviser flere lektioner om ugen end inden lærernes arbejdstidsaftale blev afskaffet i 2013.
Forberedelse om aftenen
Inden da underviste en lærer typisk 25-26 lektioner om ugen, men siden har der været eksempler på lærere, der har undervist 29 lektioner på en uge, siger han.
Gordon Ørskov Madsen forklarer, at de lokale aftale, som bliver indgået disse år typisk også giver lærere noget af fleksibiliteten i hverdagen tilbage.
»Der har manglet fleksibilitet, hvor der har været et krav om tilstedeværelse frem til kl. 17, men det er man ved at bløde op på mange steder. Hvis man har undervist 7.b til kl. 15, så er det ofte fornuftigt lige at lave noget andet et par timer og så forberede sig om aftenen. Og netop det er i dag igen også helt o.k. i mange kommuner.«
Ifølge Gordon Ørskov Madsen har man i mange kommuner lavet aftaler om tilstedeværelse på skolen i 32-35 timer, og så kan lærerne selv råde over de otte timer af arbejdsugen. Pga. færre arbejdsuger arbejder en fuldtidsansat folkeskolelærer typisk 40 timer om ugen.
Gordon Ørskov Madsen forventer, at der vil blive indgået endnu flere aftaler de kommende år.
»Kommunerne bruger lokalaftalerne til at rekruttere lærere. Det er ganske enkelt lettere for dem at tiltrække kvalificerede lærere, hvis de har en attraktiv lokalaftale. Og det incitament vil blot blive mere kraftigt de kommende år.«
For få dage siden blev Svendborg Kommune og Øhavets Lærerkreds enige om en arbejdstidsaftale, som sætter et loft på lærernes undervisningstimetal. Fremover kan ingen komme til at undervise mere end 26,67 lektioner på en uge. Lone Clemmensen, formand for Øhavets Lærerkreds, er glad for det loft over timetallet.
Signal til lærerne
»Det sender et signal til lærerne om, at der skal være tid til at forberede undervisningen. Vi kunne se, at nogle lærere var kommet op på 28-29 lektioners undervisning på en uge,« siger Lone Clemmensen, som også peger på, at lærerne har fået noget af fleksibiliteten i deres arbejdsdag tilbage.
Der er dog stadig mindre tid til forberedelse end før 2013, siger lærerformanden.
»Men nu kan vores lærere igen sidde hjemme og forberede sig indtil kl. 17, hvis de ikke har undervisning, og de kan selv rokere, med den tid de har til forberedelse og andre opgaver. F.eks. kan de gemme tid, hvis de kan se, at de om et par uger får brug for tid til at rette en masse opgaver.«