Ekspert: Helt i orden at nægte homoseksuelle vielser

Sognepræstens modstand mod at vie homoseksuelle er et udtryk for en tiltagende fundamentalisme, mener lektor i teologi.

Artiklens øverste billede
Sognepræst Hans Breum Jakobsen har medvirket i DR-serien "De Unge Præster".

Der er intet forkert i, at en sognepræst fra Bornholm nægter at vie homoseksuelle og fraskilte.

Det siger Peter Lodberg, lektor i teologi på Aarhus Universitet, efter at en ung præst har fået voldsom kritik for at forholde sig ordret til Bibelens ord om bl.a. homoseksualitet.

»Det er én teologisk retning indenfor alle samfund, at man går fundamentalistisk til værks og mener, at man kan overføre skrifterne én til én, uanfægtet at skrifterne er skrevet for mange hundrede år siden, og det samfund og den kultur, de blev skrevet ind, er helt anderledes end den er i dag,« siger Peter Lodberg.

Selvom homoseksuelle siden 2012 haft muligheden for at blive viet i en kirke, blev der samtidig indskrevet i samme lov, at præster har lov til at nægte at vie eksempelvis homoseksuelle.

»Jeg er uenig i præstens holdning, men jeg indrømmer ham retten til at være præst i folkekirken, så længe det lokale menighedsråd har ansat ham, og at han holder sig inde for det regelsæt, der gælder for Folkekirken. Det blev faktisk udtrykkeligt sagt, dengang man lavede loven om vielser af folk fra samme køn, at man ikke ville tvinge præster til at gøre det,« siger Peter Lodberg.

Han vurderer, at den hurtigt forandrende verden får flere forkyndere på tværs af religioner til at ty til en fundamentalistisk fortolkning af de hellige skrifter.

Det har altid været en tilgang, og jeg tror man må sige, at man i disse år ser en tiltagende fundamentalisme indenfor alle religiøse retninger.

»Religion og identitet hænger meget nøje sammen, og når man bliver usikker på sin identitet i en verden, der hele tiden er under kraftig forandring. Samtidig oplever man måske, at mange ting udvikler sig på en måde, man ikke selv kan styre, og så griber man til et fast fundament. Så har man i hvert fald noget, der står fast og ikke står til diskussion,« siger Peter Lodberg.

Det er helt op til den enkelte menighed, hvem man vælger at have på lønningslisten, så længe den enkelte kan finde en kirkelig betjening et andet sted i kommunen.

»Det er her, det folkekirkelige demokrati kommer til sin fulde ret, og hvis man vil lave det om, så skal man ind og røre ved menighedsrådenes frihed og selvbestemmelse. Det vil sætte den folkekirkelige frihedstradition over styr,« siger Peter Lodberg.

Han kalder det Folkekirkens dynamik, at den både rummer de frie og fundamentalistiske fortolkninger.

»Der har altid været diskussion i Folkekirken om forskellige teologiske retninger og synspunkter. Faktisk kan man sige, at Folkekirkens dynamik kommer af, at man sjældent er enige om ret meget. Og derpå kan man sige, at man afspejler den befolkning, som man er folkekirke i.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen