Fortsæt til indhold
Indland

Kamp mod tyrkisk censur: »Nu får man da endnu mere lyst til at sige, at han har en lille bitte penis«

Den tyrkiske præsident Erdogan vil have en tysk satiriker dømt for injurier. Flemming Rose opfordrer satirikere til at kæmpe for ytringsfriheden i Europa.

Flere samfundsdebattører i Danmark reagerer nu imod, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyib Erdogan, har bedt Tyskland om at retsforfølge den tyske satiriker, Jan Böhmermann.

Böhmermann har i et smædedigt, som han fremførte på landsdækkende tv, bl.a. sagt, at Erdogan er en »gedeknepper«, har en lille penis og ser børneporno - et digt, som forbundskansler Angela Merkel først undskyldte for og senere har indvilliget i at åbne en tysk straffesag omkring.

Det kontroversielle digt blev fremført, efter et andet tysk satireindslag om Erdogan fik Tyrkiet til at indkalde den tyske ambassadør til en knap så kammeratlig samtale.

Den danske tv-vært Signe Molde-Amelung har i sit satiriske tv-program på DR2 "Quizzen med Signe Molde" taget historien op og med stor ironi udtrykt, at hun i hvert fald IKKE siger, at præsident Erdogan har en lille penis. Hun forklarer, at hun hev historien frem, fordi »den var så grotesk«.

»Jeg synes det er helt vildt, at Erdogan reagerer på det her og det samme med Merkel. Når man er præsident, skal man kunne tåle at blive drillet og latterliggjort,« siger hun.

Komikeren Jan Böhmermann skrev i sit smædedigt, at den tyrkiske præsident Erdogan har sex med geder, ser børneporno og har en lille penis.

Signe Molde-Amelung frygter ikke for mere selvcensur, efter Merkel er gået med til at retsforfølge satirikeren. Hun er i stedet overbevist om, at endnu flere nu vil gøre grin med den tyrkiske præsident.

»Når man får at vide, at man ikke må drille Erdogan med, at han har en lille penis, så får man da endnu mere lyst til at sige, at han har en lille bitte penis. Og jeg kan se, at i alle de kommentarer, jeg har fået, laver folk også mere sjov med det,« siger hun.

Flemming Rose, som er journalist, forfatter og samfundsdebattør, opfordrer også netop til at lave endnu mere satire på Erdogans bekostning.

»Mit forslag er, at alle europæiske satirikere, inklusiv de danske, leverer lignende smædedigte om Erdogan. Det er let at ramme en enkelt, men hvis der er en million mennesker, der gør det samme, så er det med til at udvande truslen,« siger han, der i 2005 som kulturredaktør ved Jyllands-Posten stod bag udgivelsen af Muhammed-tegningerne.

En anden fremtrædende samfundsdebattør, journalisten og forfatteren, David Trads, synes, at det er »rædselsfuldt«, at Angela Merkel er gået med til, at satirikeren skal retsforfølges.

»Det er et meget stærkt signal, når EU's vigtigste politiker på den måde kommer til at lægge pres på udøvende kunstnere, for at de skal holde igen med kritik af udenlandske statsoverhoveder. Merkel har ikke dømt manden, men ytringsfrihed er en helt central værdi i vores demokrati. Derfor er det ubehageligt, at den tyske kansler på den måde blander sig og sår tvivl om, hvor bred vores ytringsfrihed er,« siger han.

David Trads frygter, at kunstnere fremover vil censurere sig selv mere for at undgå at komme i lignende situation.

»Det er intimiderende at have risikoen for at blive retsforfulgt af Erdogan hængende over hovedet, oven i købet bakket op af en tysk kansler. Så ja, jeg frygter, det vil føre til en form for selvcensur,« siger han og understreger ligesom Signe Molde, at han mener, statsoverhoveder skal kunne tåle at blive gjort til grin.

Flemming Rose er også kritisk overfor Merkel, men hans fokus er nærmere inden for Tyrkiets egne grænser.

»Det er et meget, meget uheldigt signal at sende internt i Tyrkiet, som er et af de lande, som sætter flest kritiske journalister i fængsel. Nu har Erdogan vist, at han også kan lukke munden på sine kritikere i Tyskland. Det er med til at styrke Erdogans legitimitet i Tyrkiet, og det er det mest bekymrende,« siger han.

I Tyskland har Erdogan draget nytte af en gammel paragraf i den tyske straffelov, som giver særlige regler for krænkelsen af andre landes statsoverhoveder.

I Danmark har vi i princippet regler, der minder om de tyske, men de har ikke været i brug siden 1935, siger Vibeke Borberg, som er forskningschef i medieret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Men det skal under alle omstændigheder bedømmes efter de almindelige injurieregler, som ikke skelner mellem, om det er et statsoverhoved, der føler sig krænket, eller en anden person,« siger hun.

»I Danmark har vi også højere til loftet, når det gælder satire. Det er jo ideen med satirikere, at de skal lave sjov, men hvis det er meget groft og formålet er noget andet med satiren end at lave sjov, så kan man godt blive dømt for injurier,« siger hun.