Danske politikere kritiserer Merkels "knæfald" for Tyrkiet

Det er et angreb på hele Europas ytringsfrihed, når Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan får lov at sagsøge den tyske komiker Jan Böhmermann. Det mener flere danske politikere.

Tysklands forbundskansler Angela Merkel tillod fredag Tyrkiet at sagsøge den tyske satiriker, efter Jan Böhmermann den 31. marts læste et digt op, hvori han blandt andet anklagede den tyrkiske præsident for at deltage i dyresex og se børneporno, mens han begik overgreb mod kurdere og kristne.

Men det skulle hun ikke have gjort. På Facebook fik det folketingsmedlem Søren Søndergaard (EL) til at reagere således:

»Den alvorligste trussel mod ytringsfrihed og demokrati i Europa kommer ikke fra nogle gale islamister, men fra vores egne højresnoede politikere,« skrev han.

Udenrigsordfører for De Konservative Naser Khader vil ikke give Søren Søndergaard ret i, at forbundskansleren skulle være den absolut største trussel mod demokratiet. Jan Böhmermann bliver trods alt højst sandsynligt ikke dømt, fordi han er beskyttet af ytringsfriheden. Men Naser Khader forholder sig dog også stærkt kritisk over for det, han ser som et tysk »knæfald« for Tyrkiet.

»Erdogan bliver værre og værre. Han lukker aviser. Han angriber journalister. Han opfører sig som en sultan. Og jeg synes, at Merkel opfører sig kujon-agtigt i denne situation. Her må man stå fast. Nøjagtigt ligesom vi gjorde under Muhammed-krisen,« siger han.

Også udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V) undrer sig noget over Merkels beslutning.

»Jeg må indrømme, at jeg er overrasket over, at Merkel giver op under presset fra Erdogan. Der troede jeg ærlig talt, at hun var stærkere,« siger han og understreger, at der skal være plads til satire i et demokrati.

Michael Aastrup Jensen mener, at europæiske ledere må sammen mod presset fra Tyrkiets overhoved. At Merkel nu i stedet føjer Erdogan og giver ham lov til at retsforfølge en tysk satiriker er »uklogt«, siger udenrigsordføreren.

»Tyrkiet er en allieret, ja, men det betyder ikke, at vi ikke skal kunne stå imod, når der kommer et pres fra Tyrkiet. Og det betyder heller ikke, at vi ikke skal kunne påtale det, når der er noget at påtale - og det er der desværre meget ofte i Tyrkiet. Merkel bliver set som en uofficiel førstedame i Europa, fordi hun kommer fra så stort og stærkt et land som Tyskland, og derfor er det selvfølgelig af stor betydning, hvad hun gør. Jeg synes, hverken, at det her er klogt eller gavnligt for EU,« siger han.

Også Tænketanken Justitia har kritiseret Merkels valg og kaldt det for en blåstempling af »den klapjagt, som Erdogan udøver mod journalister og medier i Tyrkiet«. Tænketanken henviser her blandt andet til, at Tyrkiet står for mere end halvdelen af de i alt 619 sager om krænkelse af ytringsfriheden ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og at landet selv fører mere end 1.800 straffesager for fornærmelse af Erdogan.

Nikolaj Villumsen, udenrigsordfører for Enhedslisten, kalder hele sagen for »grotesk«.

»Den tyrkiske præsident laver ikke bare overgreb på ytringsfriheden i Tyrkiet. Nu gør han det også i Europa, og jeg mener på ingen måde, at vi skal finde os i dette angreb,« siger han og opfordrer den danske regering til at sige fra.

Og det giver udenrigsordfører Søren Espersen (DF) ham ret i.

»Jeg ved ikke, hvor mange europæiske ledere, der har stået og sagt ’je suis charlie’ det seneste år. At man nu lader Tyrkiet sagsøge en satiriker i Tyskland er jo i direkte modstrid med det. Og det synes jeg godt, at den danske regering kan lade tyskerne vide,« siger han.

Michael Aastrup Jensen kan dog ikke se, hvorfor den danske regering skulle blande sig i sagen.

»Det er et andet lands beslutning. Men jeg forventer da bestemt, at der er nogle tyske politikere, der vil råbe op,« siger han.

Søren Espersen mener, at EU og især Tyskland er for eftergivende over for Tyrkiet, og at denne sag i øvrigt ikke er første eksempel på dette. Også flygtningeaftalen, der blev indgået mellem EU og Tyrkiet i marts, er et udtryk for »impotens«, siger han.

»Vi har lige givet Tyrkiet en masse penge for at passe på EU’s grænser, og i samme ombæring givet dem tilsagn om visumfrihed i Schengen-området. Man vil gøre alt for at fedte for Tyrkiet,« siger han.

Nikolaj Villumsen ser også sagen som et udtryk for, at Erdogan har fået for frie rammer med flygtningeaftalen.

»Det her viser jo, hvilket forrykt regime, der sidder i Ankara, og det udstiller jo, hvor grotesk aftalen mellem EU og Tyrkiet er, fordi EU har givet penge uden at stille krav om grundlæggende menneskerettigheder. Det har Erdogan set som så stort et klap på skulderen, at han nu fortsætter afpresningen,« mener Nikolaj Villumsen.

Socialdemokraternes Nick Hækkerup er mindre kritisk over for Angela Merkels beslutning om at lade Erdogan retsforfølge Jan Böhmermann.

»Jeg skal ikke give Merkel karakterer, men jeg synes, at det må være en central værdi for EU, at der er ytringsfrihed, og at man har mulighed for at lave sjov. Der har tyrkerne lang vej igen, og at retsforfølge komikere et et skridt i den forkerte retning,« siger han.

Anderledes kontant lyder det fra Naser Khader:

»Hele EU bør tale med store bogstaver til Erdogan lige nu. Men det modspil han skal have, bliver stækket, når Merkel opfører sig på den måde.«