Karakterkrav truer udkants-gymnasier

Det kan koste små gymnasier på landet livet, hvis den kommende gymnasiereform sætter høje karakterkrav. Et kæmpe tilbageslag for udkantsdanmark, lyder det fra flere sider.

Artiklens øverste billede
Hvis et flertal i Folketinget indfører et karakterkrav på 7 for at komme i gymnasiet, vil omkring 40 pct. af elevgrundlaget blive fjernet fra gymnasierne.

Uddannelsespolitikken går ikke landdistrikternes vej i disse år.

Flere erhvervsskoler er flyttet ind til byerne, og de blå partier brygger på en gymnasiereform, hvor karakterkrav vil skære et stykke af elevgrundlaget fra gymnasierne.

Mange små gymnasier med få elever ligger i landdistrikterne. Og med et potentielt karakterkrav, der mindsker elevgrundlaget, står lukketruslen for alvor og banker på døren hos de små gymnasier.

Ifølge rektor på Ringkjøbing Gymnasium, Tonny Hansen, vil et karakterkrav på 7 eksempelvis betyde, at fire af ti af skolens elever ikke vil blive optaget. I det tilfælde vil gymnasiet være alvorligt lukningstruet, mener rektoren.

»Faren ved karakterkrav er, at flere små gymnasier i udkantsområder må lukke, fordi elevgrundlaget simpelthen bliver for lille til, at gymnasierne kan køre rundt. Det vil skævvride Danmark endnu mere i udkantsområder, hvor færre unge i forvejen vælger en gymnasial uddannelse,« siger formand for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen.

Regeringen er ikke kommet med et udspil endnu, men tidligere har Venstre meldt ud, at de unge skal have et folkeskolegennemsnit på 4 for at blive optaget på gymnasiet. Det samme har De Konservative sagt, mens Danske Folkeparti har luftet tanken om et adgangskrav på 6.

Tirsdag kom Liberal Alliance så med deres udspil til gymnasiereformen, hvor partiet lagde op til et karakterkrav på 7 for gymnasierne og 4 for HF.

Formålet med en kommende gymnasiereform er således, at det faglige niveau skal hæves, og at færre unge fremover skal have klassisk studenterhue på hovedet. I stedet er regeringens mål, at tre af ti unge skal starte på en erhvervsuddannelse i 2025.

Men den målsætning rammer skævt, mener Anne-Birgitte Rasmussen.

»Unge i udkantsområder vælger i forvejen en håndværkeruddannelse frem for gymnasiet, hvis man sammenligner med landsgennemsnittet. Derfor skal politikerne ikke sænke incitamentet for den gymnasiale vej i de områder. Risikoen er, at vi får et opdelt Danmark, hvor vilkårene for uddannelse er væsentligt dårligere på landet,« siger hun.

Bekymringen er, at de unge vil fravælge gymnasiet, fordi transporten vil blive for lang og besværlig, hvis nogle af de små gymnasier på landet må dreje nøglen om.

Interesseorganisationen Danmark på Vippen mener, at landdistrikerne bliver overset i politikernes uddannelsesplaner.

»Karakterkrav og erhvervsskolernes samling omkring byerne kan slå huller i udkantsområdernes fremtid. Det kan betyde, at bosætningen for børnefamilier i landdistrikterne falder endnu mere, end vi ser i forvejen. For hvem slår sig ned i et område, hvor ens børn har ringere uddannelsesvilkår?« lyder det fra Kim Rugbjerg, næstformand i Danmark på Vippen, der arbejder for vækst og udvikling i landområderne.

»Politikerne nødt til at indskrive i en kommende reform, at der ikke må blive færre gymnasiepladser i landdistrikterne og dermed sikre den balance og samhørighed, som alle politikere er enige om,« siger han.

En nylig analyse fra KL’s magasin Momentum viser, at 47 pct. af landets kommuner i 2014 havde mistet erhvervsuddannelser i forhold til i 1993. Særligt landkommunerne har måtte vinke farvel til den lokale erhvervsskole, viser analysen.

Men de bekymrende miner fra gymnasierne og landdistrikterne får ikke Liberal Alliance til at frygte for en skævvridning mellem land og by.

»Meningen er, at færre unge skal på gymnasiet, og derfor kan vi nok ikke forhindre, at der vil være brug for lidt færre gymnasieskoler. Men i vores udspil kan alle ungdomsuddannelser føre videre, så derfor behøver de unge ikke at gå på gymnasiet for at tage en videregående uddannelse,« siger uddannelsesordfører, Merete Rissager (LA).

Hun peger bl.a. på at styrke HF-uddannelsen og det gymnasiale fagniveau på erhvervsskolerne, så gymnasiet ikke bliver altafgørende for de unges fremtidsudsigter.

Regeringen oplyser, at den vil tage fat på forhandlingerne om en gymnasiereform senere på året.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.