Gymnasieelever til Christiansborg: Bland jer uden om vores uddannelsesvalg

Det er hverken prognoser eller politikere, der skal styre, hvilken uddannelse unge skal vælge, mener elevorganisationer.

Artiklens øverste billede
Både Venstre, Liberal Alliance og De Konservative har meldt, at færre i fremtiden skal gå på gymnasiet. Det skal bl.a. sikres igennem højere adgangskrav.

Kravene til at blive optaget på gymnasiet skal hæves, så færre unge får en klassisk studenterhue på hovedet.

Sådan lyder budskabet fra flere partier i blå blok forud for forhandlingerne til en ny gymnasiereform.

Tirsdag var det så Liberal Alliance, der fremlagde sit bud på, hvordan gymnasierne skal indrettes, og ikke mindst hvor stor en del af ungdommen som skal have et studenterbevis i hånden.

Kravet er ifølge partiet et folkeskolegennemsnit på 7 for at blive optaget på det almene gymnasium (stx), handelsgymnasiet (hhx) eller teknisk gymnasium (htx). Målet med udspillet er, at gymnasiet kun skal være for dem, der sigter mod en lang videregående uddannelse.

Men politikernes mål om, at færre skal på gymnasiet, og flere skal på erhvervsuddannelserne, får hårde ord med på vejen fra gymnasieelevernes organisationer.

»Det er hverken politikerne eller en prognoser om, at vi mangler specielle faggrupper om 10 år, der skal bestemme, hvilken uddannelse et ung menneske skal vælge. Det er uambitiøst, at politikerne underkender de unges selvstændige valg og motivation for en uddannelse, bare fordi de har sat en målsætning om, at flere skal flyttes fra gymnasíerne til erhvervsskolerne,« siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Veronika Ahrensbøll Schultz.

Hun mener, at man bør styrke vejledningen i folkeskolens ældste klasser frem for at »skære grupper af unge væk ved karakterkrav«.

»Hvis gymnasierne kun skal bestå af unge, der har scoret høje karakterer i folkeskolen, får vi en ensartet elevgruppe. Det kan medføre et mere adskilt samfund i sigt. At man har passet godt ind i folkeskolens systemer, betyder ikke nødvendigvis, at man klarer sig godt i gymnasiet, fordi det er ikke det samme, man bliver målt på,« mener Veronika Ahrensbøll Schultz.

»Politikerne bør hellere styrke studievejledningen i folkeskolen. På den måde mindsker vi risikoen for, at unge træffer et forkert valg af ungdomsuddannelse,« siger hun.

Med erhvervsskolereformen i 2014 fødtes den politiske målsætning om, at 30 pct. af en ungdomsårgang skal starte på en erhvervsuddannelse i 2025. Foreløbigt er det mål dog langt væk, eftersom kun 19 pct. af folkeskolens afgangselever startede på en erhvervsuddannelse sidste år.

Styringen af unge fra gymnasierne til erhvervsuddannelserne via karakterkrav får også en kold skulder af formanden for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Steffen Krogsgaard Andersen.

»Det er ubehageligt, at politikerne fra nationalt hold vil bestemme, hvilken uddannelse eleverne skal tage. Vi kan sagtens selv tage et oplyst valg, hvis vi får stillede de rette muligheder til det, siger han og henviser ligesom DGS til bedre uddannelsesvejledning i folkeskolen.

Formanden for handelsskoleeleverne lægger særligt afstand til Liberal Alliances krav om et adgangskrav på 7.

»Hvis der kommer et karakterkrav på 7, vil det blive en mere homogen gruppe på gymnasierne. Det kommer til at skade den almene dannelse og giver heller ikke et blik for det samfund, vi skal ud i efter endt uddannelse,« siger Steffen Krogsgaard Andersen.

Regeringen har bebudet, at den kommer med et samlet udspil til en gymnasiereform i løbet af 2016. Den tidligere SR-regering forsøgte at gennemføre en reform af gymnasierne, men forhandlingerne faldt til jorden efter uenighed om bl.a. karakterkrav.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.