Ekspert: Her er koalitionens plan for, hvad der skal ske i Syrien

Små våbenhviler skal få fokus tilbage på den fælles fjende, terrororganisationen Islamisk Stat, vurderer seniorforsker Lars Erslev Andersen fra DIIS.

Artiklens øverste billede
Tidligere var koalitionens strategi at optræne moderate oprørsgrupper i Syrien samt forsyne dem med våben i kampen mod IS. Det blev en bekostelig affære med lille effekt, så derfor blev skrottede USA den plan i oktober 2015.

I slutningen af januar blev fredsforhandlinger indledt mellem den syriske diktator Bashar al-Assad og udvalgte oprørsgrupper, men efter få dages stridigheder blev forhandlingerne udsat til sidst i februar. 

Netop fredsforhandlingerne er central i den strategi, som den amerikanskledede koalition, som Danmark er en del af, har lagt for at bekæmpe Islamisk Stat.

»Modellen er at lave en serie af våbenhviler forskellige steder mellem Assad og oprørsstyrkerne, så man kan koncentrere sig om at bekæmpe IS,« siger Lars Erslev Andersen, seniorforsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

Det minder om strategien på Balkan, tilføjer han.

Der er mange interesser på spil i krigen i Syrien. Den amerikanskledede koalition forsøger at bekæmpe Islamisk Stat som den eneste gruppering. Koalitionen var også tidligere imod landets diktator, Bashar al-Assad, og nægtede eksempelvis at lade ham deltage i fredsforhandlinger for nogle år siden, men nu forholder USA sig ikke længere lige så kritisk over ham.

»Han startede borgerkrigen og har blandt andet brugt kemiske våben mod sin befolkning. USA startede med at have den holdning, at Assad var en del af problemet og skulle gå af, men Rusland har styrket Assad-regimet betydeligt. Det er blevet mere og mere klart, at det vil være vanskeligt at lave fredsforhandlinger uden Assad,« siger Lars Erslev Andersen.

Bashar al-Assad vil nedkæmpe al modstand mod sit styre. Derfor er der for ham ikke forskel på, om det er Islamisk Stat eller andre oprørsgrupper, han angriber. Hans regime støttes af Rusland og Iran, som derfor har samme forståelse af konflikten.

Oprørsgrupperne forsøger omvendt at bekæmpe både Islamisk Stat og regeringsstyrkerne og var tidligere støttet af koalitionen.

»Russerne og Bashar al-Assad har ikke den samme skelnen mellem den såkaldte moderate opposition og IS. Det er af et af de springende punkter for den måde, man læser konflikten på,« siger Lars Erslev Andersen.

For at få samtlige aktører til at rette deres kræfter mod Islamisk Stat i stedet for hinanden, forsøger koalitionen at stoppe den interne krig imellem Bashar al-Assad og oprørerne gennem en våbenhvile.

»Det er ikke sådan en forkromet løsning af konflikten mellem Bashar Al Assad og oprørsstyrkerne. Man forsøger at sætte den på pause,« siger Lars Erslev Andersen.

Det kan også have lange udsigter at nå til enighed om en fredsaftale mellem de to parter. Efter de første forhandlinger kuldsejlede i starten af februar foretog Assad-styrkerne sammen med Rusland et massivt angreb på den oprørsbelejrede del af den syriske storby Aleppo. Det har sendt 50.000 syrere på flugt og anstrengt forholdet yderligere.

»Assad forsøger at forbedre sit eget udgangspunkt for forhandlingen ved at vinde mere på jorden. Men oppositionen mener ikke, det er rimeligt at øge offensiven op til fredsforhandlinger,« siger Lars Erslev Andersen.

Fredsforhandlingerne skal i første omgang vare et halvt år.

I oktober 2015 droppede Obama den tidligere strategi, hvor koalitionen optrænede syriske oprørsgrupper og forsynede dem med våben for at bekæmpe Islamisk Stat på landjorden. Projektet kostede omkring 3,3 mia. kr., men havde en lille effekt, skrev New York Times dengang.

I stedet blev et mindre center oprettet i Tyrkiet, hvor en mindre gruppe af repræsentanter for oprørsgrupperne uddannes i at tilkalde luftangreb, skrev Ritzau.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.