Hjemmeboende kan mere end seksdoble SU'en lovligt
Den såkaldte "SU-finte" betegnes dog som meget omstændig og medfører ekstra udgifter og retslige forpligtelser.
Siden starten af januar har det været muligt for studerende, der bor hjemme ved mor og far, at ansøge om status som udeboende og dermed få samme SU-sats, som udeboende studerende får.
Normalt ligger den månedlige ydelse for en hjemmeboende på 922 kr., men med en ny bekendtgørelse i SU-reglerne, som trådte i kraft ved årsskiftet, har hjemmeboende mulighed for at seksdoble det beløb og i stedet modtage 5.941 kr., hvilket er det samme, som en udeboende studerende får udbetalt månedligt.
Det kræver blot, at man har sin egen selvstændige lejekontrakt, eller at man ejer den samme andel af boligen som forældrene, forklarer Jens Jacob Halling, der er fagchef for lejeret ved advokatvirksomheden HjulmandKaptain.
Han pointerer dog, at det er »meget omstændigt« at ændre status til udeboende, og i langt de fleste tilfælde medfører retslige forpligtelser og uforudsete udgifter.
Ifølge Peter Nielsen, der er kontorchef i SU-kontoret i Styrelsen for Videregående Uddannelser, er reglerne ikke blevet lavet for, at hjemmeboende studerende kan få udbetalt et højere beløb.
Det er tværtimod for at hjælpe studerende, der er blevet fanget efter en regelændring, der blev lavet sidste sommer, forklarer han til Ekstra Bladet.
Regelændringen betød, at definitionen for hjemmeboende blev ændret fra, at man boede »på forældrenes adresse« til, at man bor »på samme adresse« som forældrene.
Det medførte, at flere studerende pludselig fik status som hjemmeboende, på trods af at de eksempelvis var i 50’erne, gift og havde børn, fordi de ifølge CPR-registeret boede på samme adresse som deres forældre.
»Der troede vi, at vi havde toppen af den problematik, der lå der. Men så viste det sig, at der er mange ældre studerende, der køber en ejendom sammen med forældrene i en slags bofællesskab, hvor man måske bor i to forskellige længer,« siger Peter Nielsen til Ekstra Bladet.
Flere medier har brugt ordet SU-finte om regelændringen, der trådte i kraft 1. januar 2016.
»Det er måske at stramme skruen lige rigeligt at kalde det for en SU-finte,« siger Jens Jacob Halling.
Hvis man endelig vil give sig i kast med at opnå status som udeboende studerende, selvom man bor hjemme, er det ifølge Jens Jacob Halling nemmere at opnå den status, hvis man bor i lejebolig frem for i en ejerbolig, hvis man da ellers kan få sin udlejer med på det.
»Et forældrepar med en hjemmeboende datter, der studerer, skal rive den oprindelige lejekontrakt i stykker, hvorefter der skal laves to nye selvstændige lejekontrakter, hvor datteren eksempelvis lejer to værelser, hvor der er fælles brugsret til køkken og bad,« siger han.
Det er ifølge Jens Jacob Halling dog langt fra sikkert, at udlejeren går med til at lave flere selvstændige lejekontrakter, da det er omstændigt, og i yderste konsekvens stiller udlejeren i en dårlig position, da den ene part kan vælge at opsige sin del af lejeaftalen.
»Datteren kommer til at hæfte for sin del på samme måde som en eller begge forældre og vil også have mulighed for at opsige sin del af lejeboligen, hvilket stiller udlejeren i en dårlig position, da halvdelen af lejeboligen så vil være udlejet, mens den anden del i teorien er ledig,« forklarer Jens Jacob Halling.
Ved ejerboliger bliver det ifølge Jens Jacob Halling endnu mere kompliceret, hvis man vil gøre brug af regelændringen, da det kræves, at den studerende får en andel af boligen, som er mindst lige så stor som sine forældres.
»Hvis sønnike skal sidestilles som udeboende, selvom han bor hjemme, kræver det, at han får overdraget en andel af den pågældende bolig, der svarer til halvdelen, så man bliver sidestillet ejermæssigt,« siger Jens Jacob Halling og fortsætter:
»Det er rigtig mange ubekendte i den ligning: Først skal man snakke med banken og kreditforeningen, som skal godkende, at et eventuelt lån deles op mellem forældrene og sønnen.«
Derudover får en sådan overdragelse betydning for rentefradraget, hvis der da er lån i boligen, forklarer han.
Hvis boligen er betalt ud, og man synes, at det er på tide at overdrage dele af ejendommen til sine børn, så vil denne metode ifølge Jens Jacob Halling være én måde at gøre det på.
»Det er dog ikke helt billigt, da man bl.a. skal betale registreringsafgift, grundafgift samt oftest 0,6 pct. af den offentlige ejendomsvurdering,« påpeger han.
Peter Nielsen fra SU-kontoret oplyser til Ekstra Bladet, at reglerne igen kan blive ændret, hvis mange udnytter de nye regler på utilsigtet vis.
»Hvis vi på et tidspunkt finder ud af, at der er et meget stort antal utilsigtede konstruktioner af den slags, så må vi jo overveje, om der er et grundlag for at foreslå ministeren en ændring af reglerne, som måske lukker helt eller delvist ned for nogle muligheder,« siger han til avisen og påpeger ligesom Jens Jacob Halling, at man skal være opmærksom på de retslige forpligtelser, man får, hvis man pludselig står som medejer eller medlejer af en fælles bolig.
Nedenfor kan du læse den omtalte del af SU-reglerne, der trådte i kraft den 1. januar 2016:
Vi kan undtagelsesvis og efter ansøgning betragte dig som udeboende, når:
1.Det er dine forældre, som er tilmeldt din folkeregisteradresse, og du af den grund har samme folkeregisteradresse, som den ene eller begge dine forældre. Det gælder, hvis du står alene på lejekontrakt, andelsbevis eller skøde, hæfter selvstændigt og har fuld råderet over hele den bolig, som I bor i sammen, og du i øvrigt har retlige forpligtelser til boligen på adressen i forhold til tredjemand.
2. Du og den ene eller begge dine forældre har hver jeres lejekontrakt til selvstændige dele af boligen på adressen, og hæfter selvstændigt overfor tredjemand.
3. Du og den ene eller begge dine forældre deler adresse som følge af lige sameje, således at du ejer en lige så stor eller større andel, som den ene eller begge dine forældre. Dine forældre må således ikke eje en større andel af boligen, end dig. Når vi ser på, hvor stor en andel du ejer af boligen, tæller din eventuelle ægtefælles/partners andel, som din andel. Der kan eksempelvis være tale om, at du og din mor hver ejer 50% af boligen, eller der kan være tale om, at du ejer 40%, din far ejer 30% og din bror ejer 30%.
Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser