Fortsæt til indhold
Indland

Studerende: Fint, at der tages hensyn til nyuddannede med børn

Det nye dagpengesystem vil tage særligt hensyn til dimittender med forsørgerpligt.

Jesper Haue Hansen

Den 27-årige Anna Juul fra Københavns Universitet er godt opdateret på dagpengereglerne. En af årsagerne til det ligger i hendes mave.

Ikke fordi den dansk- og samfundsfagsstuderende kalkulerer med at ende på dagpenge, når hun er færdig med det speciale, hun skal til at skrive. Tværtimod.

»Dagpenge er noget, man for alt i verden vil undgå,« siger hun.