1926 – TV: En teknisk fejl skæmmede Danmarks første offentlige tv-transmission

Mens radioen dominerede, blev der for første gang vist levende tv-billeder i Danmark.

Artiklens øverste billede
Et futuristisk maleri med kæmpe tv-skærme fra ca. 1940. Verdens største tv-skærme overgår i dag langt malerens forestillingsevne. Deres areal svarer til ca. to fodboldbaner. Foto: Chris Hellier/Science Photo Library/Scanpix

Det var en mild vinterdag den 26. januar 1926 i det centrale London. Den skotske opfinder John Logie Baird (1888-1946) havde inviteret medlemmer af det ansete videnskabelige selskab The Royal Institution og en enkelt reporter fra The Times til at overvære en demonstration af det nye fjernsynsapparat: Televisor. Arrangementet var et tilløbsstykke, og de inviterede stod spændte i det tætpakkede loftslokale i Frith Street nr. 22 i bydelen Soho.

Her kunne de fremmødte stort set ikke se noget på skærmen, kun et svagt og sløret billede af et ansigt, der bevægede sig. Lyd var der slet ikke. Trods den dårlige billedkvalitet var demonstrationen en succes, konkluderede The Times. Den viste nemlig, at det er muligt at transmittere og reproducere levende billeder over større afstande.

Bairds succes satte gang i en hastig teknisk udvikling. Alle var enige om, at der skulle bedre billeder til, hvis tv skulle have en fremtid som populært medie. Bairds apparat blev forbedret væsentligt og brugt til de første BBC-udsendelser, der blev sendt på forsøgsbasis i 1926. I løbet af 1930’erne kom nye tv-modeller på markedet. De overgik langt Bairds i billedkvalitet.

Den danske Statsradiofoni (senere Danmarks Radio og DR), som blev permanent institution i 1926, havde i de første mange år ingen umiddelbar interesse i tv. Radio var det første elektroniske massemedie i Danmark, og der blev satset hårdt på at udvikle mediets public service-funktion efter britisk forbillede. Regeringen havde derfor nedsat et radioråd til at fastlægge overordnede retningslinjer for udsendelserne.

Selvbygger-tv

Vægten blev lagt på tunge programmer som forelæsninger, skoletjeneste, gudstjenester og klassisk musik. Den lette underholdning fik mindre plads, selv om lytterne i den første lytterundersøgelse i 1929 stærkt udtrykte ønsker om mere dansemusik og skuespil.

I 1931 udskrev bladet Populær Radio en selvbyggerkonkurrence for tv-entusiaster. Konkurrencen blev vundet af Edmund Nielsen, der med sit lille, mekaniske apparat i Næstved kunne modtage signaler fra både London og Berlin. En af seerne på Nielsens hjemmebyggede tv var Jens Frederik Lawaetz (1904-1981), der i 1950 blev Statsradiofoniens første leder af fjernsynsafdelingen.

Dagbladet Politiken arrangerede den 30. oktober 1932 Danmarks første offentlige tv-transmission med brug af Bairds mekaniske Televisor.

Teknisk fejl

Små tusind seere havde samlet sig i Københavns Arena-teater for at se et show ledet af Politikens kendte journalist Povl Sabroe (1897-1984), kendt som Den Gyldenblonde. De blev slemt skuffede, for en teknisk fejl gjorde, at der kun kunne vises få glimt af showet. Mange udvandrede, heriblandt Statsradiofoniens chef, tidligere operasanger Emil Holm (1867-1950). Dagen efter var teknikken på plads, og udsendelserne blev en succes. Den 6. november lykkedes det at fange tv-signalet fra London i teatersalen i København. Det fik BBC til at ændre programfladen, og den 8. november var der en specialudsendelse med titlen ”London hilser Copenhagen” og den danske sanger Carl Brisson (1893-1958) på programmet.

En times tv om dagen

Elektronisk tv blev første gang demonstreret i Danmark i november 1947 i kælderen på Polyteknisk Læreanstalt. Kendte danske skuespillere som Lily Weiding (1924-) optrådte, og på fem dage var der godt 10.000 besøgende. Året efter tiltrak en britisk tv-demonstration i Restaurant Nimb i Tivoli over 100.000 mennesker.

I 1951 begyndte Statsradiofonien at sende tv-udsendelser regelmæssigt én time om dagen, fire dage om ugen. Da institutionen i 1959 skiftede navn til Danmarks Radio, var der udstedt over en kvart million tv-licenser. Seerne efterspurgte mere tv, men Frederik Emil Jensen (1891-1961), Statsradiofoniens direktør siden 1937, var bange for, at udsendelserne ville beslaglægge danskernes fritid. Som Jensen frygtede, blev tv i de efterfølgende årtier en stor fritidsrøver – og samtidig et af de vigtigste kulturbærende medier.

Se flere artikler i serien her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen