1939: Neger

Artiklens øverste billede
Danseren Josephine Baker (1906-1975) kun iført sit berømte og berygtede bananskørt og smykker. Baker koketterede med sin afrikanske herkomst på en måde, som talte direkte ind i tidens fordomme om den nøgne vilde. Da hun besøgte København i 1928, berømmede Poul Henningsen (1894-1967) hendes ”naturlighed”.

De vilde negre har fanget en skibbruden sømand og puttet ham i gryden. Nu danser de glade om ham i ring, mens den tykke kok sørger for tilberedningen. Nøj, hvor skal der være ædegilde. Negrene med gigantiske læber er næsten nøgne, og deres eneste tøj er forrevne lændeklæder.

Scenen indgår i en reklamefilm for Houlbergs Pølser fra 1939. Den kunne lige så godt være fra år 1900 eller 1950. Afrikanere blev fremstillet meget stereotypt, og der var stort set ingen udvikling i de kendetegn, de blev tillagt, før i 1970’erne. Selv i dag genkender vi øjeblikkeligt den sorte, menneskeædende vilde med de store læber, knoglesmykkerne og den sparsomme påklædning. Hunkannibalen er som regel helt nøgen.

’Negeren’ var en figur, der indgik massivt i både underholdningsindustrien og det mere seriøse kulturliv, og der var næsten ingen udvikling i måden, det skete på. Negeren lå nederst på en skala, der begyndte ved natur, barnlighed, lav intelligens og råhed, og hvis slutpunkt var den hvide civilisation, hvor modenhed, visdom og ædel opførsel herskede. Heroppe boede de hvide nord- og vesteuropæere sammen med de hvide nordamerikanere. Imellem disse to poler var så jordens øvrige folkeslag. Indtil Anden Verdenskrigs udbrud blev japanerne typisk skildret næsten som hvide, omend de var temmelig eksotiske. Men de beherskede og fremstillede moderne teknologi, og de var renlige, hvilket var civilisatoriske attributter. Under japanerne lå arabere, persere og kinesere, som dog i det mindste gik i forarbejdet tøj og boede i rigtige huse. Men ustabile og overtroiske var de, og som regel havde de også en skidt karakter. Tæt på negrene lå eskimoerne. De kogte ikke mennesker, men åd dog råt kød og var promiskuøse og barnlige.

Forestillingen om racernes forskellighed var frem til slutningen af Anden Verdenskrig helt ukontroversiel og havde stor betydning for det vestlige verdensbillede. Begrebet race forstået som en videnskabelig klassifikation af dyr og mennesker udsprang af Oplysningstiden og var i 1800-tallet blevet udviklet i flere skoler. Det stod lidt tåget, om race var en naturgiven sag, eller om det var et spørgsmål om civilisatorisk udvikling. Programmatisk stod et 52 sider langt skrift fra det store britiske avis- og magasinkompagni Amalgamated Press, som danske Aller i 1928 udgav i tillæg til Familie-Journalen. Den danske titel var ”Hvem har erobret Jorden?”, og under et billede af en hvid mand med en jordklode balancerende på sin ene hånd stod teksten: ”Jorden tilhører den hvide Race.” Det var både en konstatering af fakta og en normativ tilkendegivelse af verdens naturlige orden.

Ikke alle fandt det rimeligt, at de hvide beherskede verden. Det hørte ikke desto mindre til sjældenhederne, at hierarkiet blev betvivlet. Der var derimod mennesker, som insisterede på, at der hos laverestående folkeslag kunne være gode kvaliteter, som den hvide civilisation havde mistet undervejs. Det gjaldt for eksempel mange af fortalerne for jazzmusikken, der var mellemkrigstidens store musikalske nyskabelse. De vendte ofte kritikernes nedladende sammenligninger mellem jazzen og junglens lyde til noget positivt, som det fremgik af Ekstra Bladets anmeldelse i 1923 af den første amerikanske jazzoptræden i Danmark: "Musikken turnerede af Humør og lullede Folk i den rigtige Stemning ved den uforlignelige Aberytme, de sorte Djævle ejer frem for alle andre." De vilde var fulde af rytme, lyst og utæmmet seksualitet. Også når de vilde kom fra New York – den mest moderne by, verden havde set. Dette menneskesyn byggende på racehierarki fik et grundskud med afdækningen af nazismens ugerninger efter Anden Verdenskrig, men et helt overstået kapitel er det ikke. Ikke mindst sorte mennesker og kannibalisme er fortsat en populær konstellation i underholdningskulturen.

For øvrigt bliver den hvide sømand i reklamefilmen reddet fra gryden. Skibskokken bytter ham for en dåse pølser. Dem vil negrene meget hellere have. De er endnu bedre end menneskekød.

Se flere artikler i serien her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.