Denne opgave fra en otte-årig piges skolebog gør forældre vrede

Hun står på en vægt, hun vejer ikke mange kilo, og hun har de rigtige mål.

Beskrivelsen stammer fra en diktatbog rettet mod børn i 2. klasse. Den ledsages af en tegning, der forestiller en slank kvinde på en badevægt.

Opgaven i bogen er simpel. Børnene skal udfylde de blanke linjer med kerneord, der passer ind i færdige sætninger. Men kerneordene handler om vægt, krop og modetøj, og det har skabt vrede hos en række voksne, efter opgaven er blevet delt på de sociale medier.

»Kan vi ikke sætte standarden lidt højere? Der er i forvejen alt for mange piger og drenge, der slås med dårligt selvværd, kropshad og generthed, som det er. Der skal ikke skabes flere,« lyder det eksempelvis fra de seks kvinder, der står bag den seneste udgave af Kvinde kend din krop fra 2013.

Børnepsykolog Sussi J. Neergaard er rystet over, at sådan en opgave kan slippe gennem korrekturen.

»Når jeg kigger på opgaven, tænker jeg, at det fuldstændig hul i hovedet, at man i 2015 bruger sådan nogle stereotyper. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det påvirker børnenes tanker om, hvordan de bør være og se ud, og hvilke interesser, de bør have,« siger hun.

Hun pointerer, at både drenge og piger allerede fra de er helt små bliver påvirket af indtryk og kønsstereotyper.

»Hvis du beder et seks-årigt barn om at tegne en mand og en dame, tegner det typisk en mand med høj hat og en dame i kjole. Det sker også, selvom barnet aldrig har set sin mor i kjole. Hvis opgaven skulle være objektiv, skulle man kunne erstatte »hun« med »han«, uden at det blev latterligt. Det kan man ikke her,« siger hun.

Sussi J. Neergaard møder opbakning fra børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der kalder opgaven »uheldig« og frygter, at den kan plante en stille form for mobning. Man undervurderer ofte, hvor sort og hvidt børnene ser på tingene, mener hun.

»Det eneste krav, man kan stille til sådan en lærebog, er, at den ikke får børnene til at føle sig forkerte. Når børn på otte og ni år læser teksten, kigger de på hinanden. Der er ingen tvivl om, at de genspejler sig i det, de læser, men de genspejler sig også i børnegruppen omkring sig, og man kan være meget hård i den alder,« siger hun.

At nogle forældre bliver vrede over opgaven kan skyldes, at de selv har følt sig ramt i lignende situationer. Men det betyder ikke, at de voksne hidser sig ubegrundet op på børnenes vegne.

»Når forældre bliver bekymrede, skal vi også lytte til, hvad de siger. Børn kommer ikke og siger, at de er kede af, at de ikke er så slanke som hende. De bøjer nakken,« siger Margrethe Brun Hansen.

Diktatbogen Stav 2 har været på markedet siden 2003. Det er første gang, at Dansk Psykologisk Forlag, som står for udgivelsen, har modtaget kritik af opgaven. Forlaget har været i dialog med forfatterne til opgaven, som er »ulykkelige« over, hvordan teksten er blevet opfattet.

»Det har ikke været hensigten med opgaven at fremme et bestemt kvindesyn og er ikke udtryk for forlagets holdning hertil. Redaktionen beklager og har besluttet, at opgaven revideres i næste oplag,« skriver Dansk Psykologisk Forlag som svar på kritikken.

Ledelsen vil fredag holde et møde om, hvor vidt der skal gøres yderligere tiltag i sagen.

Det trak også op til let modvind, da forlaget Carlsen tidligere på året ledsagede en ny bog om konflikter i børnehavegrupper med en tekst, hvor pigernes konflikter blev beskrevet som pigefnidder.

»Hvordan kan man finde på at bruge et så nedsættende og bagatelliserende ord om konflikter, fordi det er piger der har dem? Det er simpelthen pinligt, at et forlag lader sådan et misogynt begreb slippe igennem og sørgeligt, at ikke alle kvinder påtaler det,« skrev børnepsykolog Sussi J. Neergaard dengang som reaktion.

Forlaget rettede efterfølgende ordet i beskrivelsen til bogen Viola og veninderne.