Pisk skal få ledige i job, men kun 2 af 10 er parate

På trods af at det nye kontanthjælpsloft har som mål at få ledige i arbejde, viser regeringens egne tal, at kun en brøkdel er parate til at komme i job.

Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er det således kun 22 pct. af de 24.000, der står til at blive ramt af kontanthjælpsloftet, som kommunerne vurderer er jobparate. Til gengæld bliver 77 pct. af kommunerne klassificeret som såkaldt aktivitetsparate, fordi de har andre problemer end ledighed – f.eks. sygdom. Med andre ord og tal vurderer regeringen altså, at 8 af 10 af de berørte ledige ikke er klar til et job.

Alligevel fremhævede Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse, udsendt kort efter at regeringen onsdag indgik en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative, at formålet med kontanthjælpsloftet er at løfte kontanthjælpsmodtagere væk fra »offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet«.

Flere kritiserer nu, at regeringen vil »piske« ledige til at arbejde, selvom kommunerne vurderer, at de ikke er i stand til det.

»Det er fuldstændigt uforklarligt, at regeringen målretter en nedskæring i kontanthjælpen til denne gruppe. De svinger den økonomiske pisk hen over hovedet på folk, der ikke har mulighed for at reagere på det. Det er jo helt absurd,« siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening:

»Det er et forfejlet redskab, og det bidrager ikke til andet end flere sociale problemer.«

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, bakker op:

»Problemet er, at de ikke kan arbejde, fordi de kan have massive sociale, psykiske eller sundhedsmæssige problemer – eller mangler kompetencer. De har ikke mulighed for at komme i arbejde, bare fordi man tager penge fra dem.«

Respekt for arbejde

Regeringens aftale med de øvrige blå partier betyder, at der bliver lagt et loft over de samlede kontante ydelser, som en kontanthjælpsmodtager kan modtage.

Frem over vil man medregne selve kontanthjælpen, børne- og ungeydelsen, boligydelsen og andre særlige ydelser i det samlede regnskab. Intentionen er, at en kontanthjælpsmodtager ikke skal kunne modtage mere end 80 pct. af en månedsløn på 17.700 kr., der svarer til mindstelønnen for en HK’er.

Det sker ifølge beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen for at få flere i beskæftigelse, men det sker i lige så høj grad for, at almindeligt arbejdende mennesker ved, at der er en forskel på at være i arbejde og på kontanthjælp, mener ministeren.

»Vi har ønsket at vise respekt for de mennesker, der hver eneste dag står op, går på arbejde, passer deres børn og med deres skat betaler til velfærden,« siger han.

Men er det ikke paradoksalt, at langt hovedparten af de mennesker, I vil give en økonomisk tilskyndelse til at arbejde, ifølge kommunerne ikke er jobparate?

»Nej, det er ikke et paradoks. Det er rigtigt, at der er jobparate og aktivitetsparate, men det er over en varierende skala. Der er ingen tvivl om, at hvis man har en arbejdsevne, er det værdifuldt at drage nytte af den evne.«

Tror du, at mange, som kommunerne vurderer ikke er klar til job, vil finde job nu?

»Nej, det har jeg ingen vurdering af,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Af aftaleteksten fremgår det, at af de godt 150.000 personer, der er på kontanthjælp, vil aftalen på sigt flytte omkring 700 personer fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse.

Det giver en samlet besparelse på sigt på 530 mio. kr., som partierne har besluttet at overføre til anden fase af regeringens jobreform. Pengene skal ifølge aftaleteksten gå til skattelettelser for »de laveste indkomster« og altså ikke til topskat, sådan som Liberal Alliance og De Konservative ønsker i forårets skatteforhandlinger.

At provenuet kun kan bruges til skattelettelser i bunden, tilskrives et ønske fra Dansk Folkeparti. På samme måde fik Dansk Folkeparti igennem, at kontanthjælpsmodtagere fortsat har ret til ferie. Dog må ferien kun afholdes i to uger ad gangen.

Til gengæld måtte DF acceptere, at kontanthjælpsloftet blev skrappere end det, regeringen oprindeligt havde spillet ud med. Fra regeringen var oplægget, at loftet skulle ligge på 80 pct. af 18.500 kr. Nu bliver det 80 pct. af 17.700 kr.