Storebæltsforbindelsen truet af oversvømmelser - digerne skal være højere

Havet stiger, og voldsomme naturfænomener som stormfloder formodes at blive flere i de kommende år.

Disse ting kan hurtigt begynde at true Storebæltsforbindelsen, som ikke er beskyttet godt nok mod oversvømmelser og derfor skal beskyttes yderligere med bl.a. højere diger i løbet af de næste 35 år.

Det er rådgivningsvirksomheden Cowi, som af selskabet bag Storebæltsforbindelsen er blevet bedt om at komme med anbefalinger til, hvad man kan gøre for at sikre eksempelvis tog-tunnellen mod at blive oversvømmet.

Og anbefalingerne er klare: Digerne ved Halsskov på Sjælland skal hæves fra 2,94 meter til 3,45 meter over havets normale vandstand. Desuden skal et dige ved Sprogø, hvor togene forlader lavbroen og kører ned i tunnellen, muligvis også laves højere.

»Klimaforandringer fylder markant mere i planlægningen nu end tidligere. Det er, fordi klimaet ændrer sig hastigere. Fra 1890 til i dag er den danske middelhavvandstand i forhold til landniveau steget otte centimeter, men kan forventes at stige med op til 70 centimeter eller mere over de næste 100 år,« siger Jan Stæhr, der er markedschef i vand- og miljødivisionen i Cowi.

Storebæltsforbindelsen stod færdig i 1998, og siden har vi fået megen ny viden om, hvordan klimaforandringerne og den forhøjede vandstand i havene kan påvirke de danske kyster. Det er med baggrund i den nye viden, at sikkerheden på Storebæltsforbindelsen er blevet gået igennem.

»Det er vigtigt for os at fremtidssikre Storebæltsforbindelsen, så vi fortsat kan garantere, at sikkerheden er i top, og så der ikke ultimativt kan ske en oversvømmelse af tunnellen i forbindelse med ekstreme klimahændelser,« siger Svend Gjerding, driftsleder hos A/S Storebælt.

Selskabet er allerede ved at gå i gang med at planlægge, hvordan man kan leve op til de anbefalinger, Cowi er kommet med.

Det er bl.a. data fra orkanen Bodil, som ramte Danmark i december 2013, der er blevet brugt til at beregne, hvordan vind og vand kan udgøre en sikkerhedsrisiko for tunnellen.

Cowi har desuden vurderet, at man måske på længere sigt kan blive nødt til at installere stærkere pumper for at få store mængder vand væk fra områderne ved ramperne.

Undersøgelserne er baseret på størrelse og hyppighed af stormflod og højere middelvandstande i havet, bølger, ekstrem regn og påvirkninger i forhold til grundvandet. Alle situationer, som mange klimaforskere forudser, at der kommer flere af i de kommende år.

DMI forventer, at vandstanden i havene omkring Danmark kan stige op mod 1,4 meter frem til år 2100 - med den største stigning i Syddanmark, idet Nordjyllands landjord hæver sig en lille smule hvert år. Tallet er afhængig af, hvor hurtigt verdens iskapper og gletsjere smelter, samt hvor varmt vandet bliver.