I Odense får de på puklen for at sprætte en løve op, men det sker med andre dyr i hele landet
Dyreparken og flere museer vil fortsætte med at lære gæsterne om dyrenes anatomi.
Nyheden om, at Odense Zoo i efterårsferien har tænkt sig at dissekere en løve, er nået hele verden rundt.
Begivenheden, som finder sted torsdag, har vækket vreden hos mange dyrevenner. Hovedsageligt fordi den etårige løve intet fejlede, da den for ni måneder siden blev aflivet på grund af pladsmangel.
Det møder dog også kritik og forargelse, at løven nu skal skæres op for øjnene af et publikum. Det har Odense Zoo gjort i over 20 år, og det er der ikke blevet stillet spørgsmål ved førhen.
"Vi tror på, at dyr skal have et godt liv og en værdig død. Kan vi med tanke på formidling lære vores gæster om f.eks. en løves anatomi ved at skære den op, så gør vi det gerne. Det vil dog altid være op til den enkelte gæst, om man ønsker at overvære det. Erfaringerne viser, hvor nysgerrige børn er, og de har altid mange gode spørgsmål under de dissektioner, vi har vist," skriver dyreparken.
Mens ukvemsordene hagler ned over Odense Zoo's Facebook-side, fortsætter resten af Danmark ufortrødent med at skære dyr op for øjnene af offentligheden.
Det er endog en ganske almindelig begivenhed. Alene i skolernes efterårsferie kan man opleve pattedyr, fisk og gopler blive åbnet i bl.a. Naturhistorisk Museum i Aarhus, Kattegatcentret, GeoCenter Møns Klint, Naturama i Svendborg og Fjord og Bælt i Kerteminde.
Naturhistorisk Museum har dissekeret dyr foran børn og voksne i flere end 10 år. Her har man også fået klager udefra - men aldrig fra dem, der har besøgt arrangementerne.
Det fangede de internationale mediers opmærksomhed, da man i foråret 2014 åbnede en ulv foran en flok mindre børn. Det skete kort efter, at girafungen Marius var blevet aflivet og fodret til naboerne i løveburet i Københavns Zoo, hvorved dyreparken fik hele verden på nakken.
Både tyske, russiske og amerikanske journalister har været på besøg på museet for at undersøge det danske fænomen med fagfolk, der roder rundt i dyrenes indvolde for øjnene af skolebørn.
"En tysk journalist sagde, at det måske skyldes, at Danmark grundlæggende er et landbrugsland. Det er nok ikke så langt væk, at vi har været ude og hente æggene hos hønsene ved vores bedstemor, eller at en, vi kender, har prøvet at malke en ko. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, hvis man er bosiddende i tredje generation i New York," siger museumsdirektør Bo Skaarup.
I efterårsferien kommer bl.a. vaskebjørne, rådyr og vildsvin under kniven på Naturhistorisk Museum i Aarhus. Børnene kan endda selv få lov at åbne en gople og undersøge dens anatomi. Det sker ikke for at provokere, men for at fortælle hele historien om dyret.
"Viden kan godt være underholdende, men vi gør det ikke for underholdningens skyld. Det er fascination og viden, der er vigtigt," siger Bo Skaarup.
Han mener, det er almen dannelse at sætte sig ind i dyrenes opbygning, hvordan de ligner mennesker, og hvad der holder dem i gang.
"Det er lige så vigtigt at vide noget om en grævling som at vide noget om Ludvig Holberg."
Selvom børnene holder sig for næsen, bliver de nysgerrigt siddende på første række og stiller spørgsmål.
"Jeg kan se på mange af børnene, at det ikke er første gang, de ser et dyr indeni. De har måske prøvet at skille en blæksprutte ad eller at sætte sig i skovbunden og se på en fugl. Måske har de set deres farfar sprætte et jagtbytte op. Mange siger, det lugter grimt, men vi får en dialog om blod og indvolde og skind, og om det er ulækkert, og hvad vi bruger det til," siger Bo Skaarup.
I Naturama i Svendborg har man aldrig fået reaktioner på de offentlige dissekeringer, som man også her har foretaget i årevis.
"Jeg tror, der kommer større reaktioner, fordi det er et dyr, man har kunnet følge i zoo. Det tror jeg, folk har rigtig svært ved. En løve og en giraf er måske også lidt mere nuttede end en grævling eller makrel," siger marketingkoordinator Christina Jarlgaard.