FN: Danmark skulle ikke have udvist offer for menneskehandel
FN-komité har vurderet, at Flygtningenævnets behandling af en nigeriansk kvindes sag om asyl, der var offer for menneskehandel, er i strid med gældende konventioner.
FN’s Menneskerettighedskomité har konkluderet, at det var i strid med Menneskerettighedskonventionen, da de danske myndigheder valgte at sende den unge kvinde Omo Amenahakawon tilbage til Nigeria.
Afgørelsen kommer efter, at den nigerianske kvinde, der var offer for menneskehandel, blev udvist af Danmark efter bl.a. at have vidnet mod sine bagmænd.
I afgørelsen står der bl.a., at den danske stat ikke har taget hensyn til, at den pågældende var offer for menneskehandel, og at man ikke vidste, hvorvidt de nigerianske myndigheder var i stand til at yde hende sikkerhed og dermed sikre hendes fysiske og psykiske integritet.
"Efter omstændighederne, mener udvalget derfor, at Omo Amenahakawons udvisning til Nigeria ville krænke hendes rettigheder i henhold til artikel 6 og 7," står der i afgørelsen. Komiteen opfordrer derfor Flygtningenævnet til at genåbne hendes sag.
"Danmark har ikke været omhyggelige nok med at overholde reglerne og tage hensyn til, at hun har medvirket til opklaringen og afgivet vidneforklaring. Der er desuden heller ikke blevet taget hensyn til hendes sårbarhed og det faktum, at tvivl skal komme ansøger til gode," siger Omo Amenahakawons advokat, Jens Rye-Andersen.
Omo Amenahakawon kom som 20-årig til Danmark fra Nigeria i april 2010 i den tro, at hun skulle arbejde som au pair-pige. Hun blev i stedet tvunget til at sælge sex på jyske bordeller af to bagmænd - et nigeriansk ægtepar fra Silkeborg.
Hun valgte derfor i november 2010 at gå til politiet og anmeldte sine bagmænd. Da sagen kom for retten i marts 2011, blev det nigerianske ægtepar dog frifundet for menneskehandel, fordi retten satte spørgsmålstegn ved Omo Amenagawons forklaring i retten. Den ene af de to bagmænd blev derimod dømt for rufferi.
Under retssagen modtog Omo Amenagawon telefonisk en dødstrussel af en bror til den frifundne mand fra Silkeborg. På trods af dødstruslerne fik hun afslag på asyl i Danmark og skulle sammen med hendes dengang etårige søn sendes tilbage til Nigeria. Da hun ankede sagen til Flygtningenævnet, fik også afslag, da nævnet vurderede, at hun ikke var i alvorlig fare ved at vende tilbage til Nigeria.
"Jeg samarbejdede med politiet. Jeg vidnede mod mine menneskehandlere og de fik fængselsstraf. Dengang sagde politiet, at jeg skulle søge asyl for at beskytte mig selv, og det gjorde jeg. Alligevel skal jeg nu sendes tilbage til bagmændenes netværk, som allerede har truet mig på livet," sagde Omo Amenahakawon dengang til DR Nyheder.
Det første Omo Amenagawons advokat Jens Rye-Andersen gjorde dengang, hun blev udvist, var at klage til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og søge om suspension af udrejelsesfristelsen. Få dage efter meddelte den internationale domstol, at udrejsefristen var suspenderet, og at Omo Amenahakawon derfor kunne blive i Danmark, indtil der lå en endelig afgørelse.
I dag er Omo Amenahakawon 25 år. Hun befinder sig i Danmark sammen med hendes treårige søn.
Omo Amenahakawon og hendes søn har boet flere steder de seneste par år bl.a. i Kvindehuset i København, på forskellige centre, ved private og til sidst ved et Røde Kors-center, mens afgørelsen fra FN var undervejs.
FN’s Menneskerettighedskomité har foruden Omo Amenahakawons sag også kritiseret Flygtningenævnet for yderligere tre afgørelser i begyndelsen af august til begyndelsen af september 2015.
"Flygtningenævnet har indenfor de sidste par år strammet op på vurderingen af ansøgernes troværdighed og forklaringer. Ikke bare i den her sag, men også andre sager," siger Jens Rye-Andersen, der har over 30 års erfaring som flygtningeadvokat.
Omo Amenahakawons sag bør ifølge ham have betydning for lignende sager fremover, men også tidligere sager om menneskehandel.
Konkret er der ifølge Jens Rye-Andersen otte til ti afgørelser, som han mener bør genoptages på baggrund af komiteens vurdering af sagen om Omo Amenahakawon.
"Danmark bør i fremtiden ikke drage tvivl om asylansøgeres forklaring uden nærmere efterforskning, når ansøgeren har samarbejdet med myndighederne i sager om menneskehandel," siger han.
Omo Amenahakawon sag skal nu genoptages i Flygtningenævnet.
På flygtningenævnets hjemmeside står der, at Omo Amenagawons sag vil blive behandlet af et nævn bestående af koordinationsudvalgets medlemmer inden den 2. november 2015.
Jens Rye-Andersen håber, at den hen her årelange sag ender med, at Omo Amenagawon og hendes søn får asyl i Danmark.
"Det synes jeg, hun fortjener. Hun har skullet gemme sig for ikke at blive udvist, hvilket ikke er et liv for nogen," siger han.
Den danske stat er desuden blevet pålagt at skulle oversætte den ti siders lange kendelse inden 180 dage.
Flygtningenævnets formand, landsdommer Henrik Bloch Andersen, ønsker ikke at udtale sig om sagen, men skriver i en mail til Jyllands-Posten:
"Det er er alvorligt og helt usædvanligt, at FN’s Menneskerettighedskomité har udtalt kritik af Flygtningenævnet i 4 sager på én måned".
Henrik Bloch Andersen bekræfter i mailen, at sagerne er blevet genoptaget.
"Alle fire sager er nu genoptaget til en fornyet asylsagsbehandling. De to af sagerne vil blive behandlet af nævnets koordinationsudvalg under hensyn til den betydning afgørelsen af sagerne har for nævnets generelle praksis på de områder sagerne vedrører, mens én sag vil blive behandlet på almindeligt mundtligt nævn. Flygtningenævnets medlemmer vil i den forbindelse have mulighed for at forholde sig konkret til betydningen af komiteens kritik".