De psykiske lidelser og smertesygdomme tynger økonomien

Michael Roldhaves kone havde aldrig set ham græde, da han krakelerede en aften i 2005. Parret var på vej i seng, da tårerne væltede frem.

»Det føltes, som om det hele ramlede,« siger han.

Den aften fortalte han sin kone, at han i syv år havde haft angst uden at fortælle nogen om det.

Den 48-årige Michael Roldhave er en af 135.000 danskere, der er registreret med en angstdiagnose. En sygdom, der ud over lidelserne for den enkelte er den folkesygdom, der tynger samfundsøkonomien mest på arbejdsfraværskontoen med årlige omkostninger for 8,6 mia. kr.

Det viser en rapport om sygdomsbyrden i Danmark, som Sundhedsstyrelsen offentliggør tirsdag. Rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed rummer et væld af beregninger over, hvordan 21 udvalgte folkesygdomme belaster ikke bare patienterne, men også sundhedsvæsenet og samfundsøkonomien. Blandt andet fremgår det, at lungekræft og hjertesygdomme tegner sig for flest tabte leveår, mens psykiske lidelser som bl.a. angst tynger økonomien og lægekonsultationerne mest.

Frygteligt ikke at arbejde

Michael Roldhave var ved at kaste op, når hans telefon ringede på arbejdet som kontorassistent. Han havde haft jobbet i syv år, men nu var arbejdspresset for stort. Sammen med angsten sendte det ham på en psykiatrisk afdeling med en depression.

To år efter er han igen hjemme hos sin kone og børn på 9 og 17 år i lejligheden på Frederiksberg ved København. Jobbet er imidlertid stadig væk. Angsten er for dominerende, siger kommunen og psykologen, der til gengæld arbejder for at få ham i et skånejob på foreløbig to timer om ugen.

»Det er frygteligt ikke at arbejde. Jeg savner det sociale samvær og vide, at jeg bidrager til samfundet,« siger han.

Psykiske lidelser som angst, depression, skizofreni og misbrug udgør sammen med lænderygsmerter top seks over de sygdomme, der oftest sender danskerne ud af arbejdsmarkedet, viser den nye rapport. F.eks. får 1.900 nye danskere hvert år tilkendt førtidspension på grund af en angstlidelse, der dermed er den hyppigste årsag til førtidspension blandt de 21 folkesygdomme.

Samtidig er lænderygsmerter, som er registreret hos næsten en mio. danskere, skyld i 5,5 mio. sygedage om året og sammen med slidgigt, nakkesmerter og migræne den lidelse, der sender flest til praktiserende læge.

»Rapporten viser, at det ikke kun er de dramatiske og dødelige sygdomme, der tynger. De mindre dramatiske sygdomme, som vi lever med, gør i høj grad noget ved samfundsøkonomien samt den enkeltes livskvalitet og tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger Jette Jul Bruun, chef for Enhed for Forebyggelse og borgernær sundhed i Sundhedsstyrelsen.

Hun hæfter sig også ved, at danskernes mentale sundhed ifølge rapporten lader meget tilbage at ønske.

»Rapportens tal bygger kun på de mennesker, der har en diagnose, så der er formentlig mange flere, der går og bøvler med noget uden at være diagnosticeret,« siger Jette Jul Bruun.

Hos Danske Patienter konkluderer Annette Wandel, chef for kvalitet og politik, at rapporten dokumenterer nødvendigheden af mere fokus på sammenhængen mellem sundhedsbudgettet og det sociale budget.

»Når vi diskuterer udgifter til sundhedsvæsenet, kigger vi normalt ikke så meget på, hvor meget det vil koste at lade være med at behandle – i form af øgede udgifter til sygedagpenge, hjemmehjælp og førtidspension,« siger Annette Wandel.

Hun hæfter sig også ved, at psykisk sygdom belaster økonomien markant og ønsker mere hjælp til mennesker med angst og depression.

Føler sig som byrde

Sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet Jan Sørensen mener, at rapporten vil blive et vigtigt opslagsværk, når sundhedsområdets ressourcer skal fordeles de kommende år.

»Spørgsmålet er, om vi kan ændre den måde, vi lever på, eller indrette samfundet på en anden måde, så vi forebygger nogle af de sygdomme, der kræver mange ressourcer i sundhedsvæsenet og for folkesundheden, som bl.a. de psykiske sygdomme,« siger han.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) skriver i en kommentar, at hun er opmærksom på, at de psykiske lidelser har store omkostninger for den enkelte og for samfundet.

»Det er derfor vigtigt, at vi styrker indsatsen over for psykisk sygdom, og det er der grundlag for, efter at satspuljepartierne i Folketinget sidste år satte over 2 mia. kr. af til at løfte psykiatrien.«

Hun mener, at rapporten bekræfter, at regeringens prioriteringer på sundhedsområdet er rigtige.

»Vi kan f.eks. se, at kræft og kroniske lidelser som KOL og demens, alle er sygdomme, der er en stor udgift for samfundet og koster rigtig mange danskere livet. Rapporten viser eksempelvis, at lungekræft er den sygdom, som årligt resulterer i flest tabte leveår, og derfor vil vi også styrke kræftbehandlingen med en ny kræftplan, så flere kan overleve en kræftsygdom,« skriver hun.

Hos Michael Roldhave er der overskud i hans blå øjne, da han sidder i en solfyldt baggård ved hans lejlighed på Frederiksberg. Inde i ham lurer angsten og rysteturene, fortæller han uden at blinke. Ikke som en ærgrelse, men som en konstatering.

»Der er ikke noget konkret, der udløser angsten. Jeg kan gå i Kvickly 20 gange uden noget, men 21. gang begynder jeg at ryste, får tunnelsyn og åndenød,« siger han.

For at håndtere symptomerne besøger han ugentligt en psykolog. Ellers går han mest hjemme og venter på, at familien kommer hjem:

»Jeg føler mig lidt som en byrde for samfundet, som poster mange penge i mig. Alligevel er de hårdeste omkostninger nok dem, min familie mærker, når jeg f.eks. bliver nødt til at forlade dem under en Tivoli-tur, fordi jeg begynder at ryste. Det er det hårdeste for mig.«