Mansours danske statsborgerskab og pas er endnu en gang i spil

Anklagemyndigheden går benhårdt efter at fratage Sam Mansour hans rødbedefarvede pas, når ankesagen mod den dobbelt-terrordømte dansk-marokkaner begynder i Østre Landsret torsdag.

I december 2014 blev han idømt fire års fængsel ved Frederiksberg Ret for at have opildnet til islamisk terror på de sociale medier. Derudover blev han dømt for dødstrusler mod navngivne danskere, bl.a. mod eks-islamist og tidligere PET-agent Morten Storm. Det er den sag, Østre Landsret skal tage stilling til de næste uger.

Men det var ikke hans første terrorrelaterede dom. I 2007 blev han som den første dansker dømt efter terrorparagraffen for at opfordre til at »begå terrorhandlinger mod islams fjender«.

Både i sagen fra december 2014 og i sagen fra 2007 gik anklagemyndigheden efter at fratage Sam Mansour hans danske statsborgerskab. Indfødsrettens paragraf 8b giver nemlig mulighed for at inddrage statsborgerskabet for personer, der er dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed eller terrorisme. Det har man forsøgt sig med i andre terrorrelaterede sager i Danmark – dog uden held.

Og det lykkedes heller ikke i de to sager mod Sam Mansour. I 2007 lød begrundelsen , at nogle af terror-opfordringerne var sket, før paragraf 8b trådte i kraft. Derudover kunne retten ikke udelukke, at Sam Mansour ville »lide overlast« i Marokko.

Repressalier

Nogenlunde samme konklusion kom retten frem til, da den skulle behandle spørgsmålet om fratagelse af statsborgerskabet i sagen fra 2014. Her lød det, at der er risiko for »visse repressalier fra de marokkanske myndigheders side«, hvis Sam Mansour bliver udvist.

Men anklagemyndigheden er ikke overbevist om, at det er farligt for Sam Mansour at blive udvist til Marokko, og vil derfor gå efter at få ham udvist i ankesagen:

»Han er dømt for meget grov kriminalitet, og bevisbyrden må ligge hos den, der påberåber sig at risikere tortur. Jeg mener afgjort, at vi har en sag,« siger Anders Larsson, anklager i sagen.

Thorkild Høyer, forsvarer for Sam Mansour, er uenig og siger, at Danmark ikke må sende nogen ud til tortur. Det vil derfor være umuligt at fratage Sam Mansour statsborgerskabet med henblik på at sætte ham på et fly til Marokko, tilføjer han.

Ikke marokkaner

Det er dog ikke kun spørgsmålet om, hvordan Marokko eventuelt vil forholde sig til Sam Mansour, der bliver afgørende de kommende uger, for Sam Mansour nægter at være marokkansk statsborger.

Han siger, at han sendte et brev til den marokkanske ambassade i Danmark i 2005 og frasagde sig sit statsborgerskab. Og har han ikke noget land at vende hjem til, kan han ikke fratages sit danske statsborgerskab og udvises. Sådan er reglerne.

Anklagemyndigheden forventer derfor også at skulle føre bevis for, at Sam Mansour stadig har dobbelt statsborgerskab.

Samtidig vil anklagemyndigheden gå efter en højere straf end de fire år, Sam Mansour fik i byretten. Hvor meget, vil Anders Larsson dog ikke sige.

Thorkild Høyer vil på den anden side gå efter at få sin klient frifundet. Han mener, at Sam Mansours ytringer på de sociale medier er inden for rammerne af ytringsfriheden.

»Han har skrevet nogle ting på Facebook i en ophedet diskussion; han har ikke handlet. Derfor synes jeg, at strafniveauet er meget højt. Den udstrakte ytringsfrihed, som alle taler så meget om, må også gælde for ham. Vi mener ikke, at der var tale om trusler, som byretten vurderede,« siger han.

Logik for burhøns

Manni Crone, seniorforsker i international sikkerhed ved Diis, mener ikke, at der er udsigt til, at Sam Mansour bliver mindre radikal med tiden, hvis han får lov til at blive:

»For mange ekstremister er det en ungdomsting. Dem, der ikke slipper det i ungdomstiden, bliver ofte meget radikale, fordi de bygger deres liv op om det. Der er ikke noget, der tyder på, at Sam Mansour bliver mindre radikal med tiden,« siger hun.

Den 55-årige Sam Mansour, der tidligere hed Said Mansour, er også kendt som boghandleren fra Brønshøj. Han kom til Danmark i 1983 og opnåede opholdstilladelse og siden statsborgerskab ved at gifte sig med en dansk kvinde. Han er blevet sat i forbindelse med flere terrordømte.

Seks folketingspolitikere blev politianmeldt af Thorkild Høyer for at udtale sig i forbindelse med dommen mod Sam Mansour i december 2014. Bl.a. udtalte Martin Henriksen (DF), at »dommen over Said Mansour er og bliver en skandale. Han burde have frataget sit danske statsborgerskab. Det er logik for burhøns. Sådan er det«.

Statsadvokaten bad dog politiet om at droppe sagen med henvisning til, at folketingspolitikere har et særligt »råderum« til at udtale sig.