Flertal vil slette ulovlige patientdata
Et flertal uden om regeringen nægter at gemme ulovligt indsamlede sundhedsdata i Rigsarkivet. Kulturministeren fastholder, at det ikke er muligt at slette.
Find den store sletteknap frem – nu.
En sjælden rød-blå fusion mellem partierne i Folketinget omringer nu regeringen med kravet om, at de ulovligt indsamlede sundhedsoplysninger i databasen DAMD fra hovedparten af den danske befolkning skal slettes – og ikke gemmes i Rigsarkivet.
»Det har gjort udslaget for mig, at et flertal til enhver tid kan ændre loven og få adgang til disse data og sælge dem til medicinalindustrien, hvis det er det, man har lyst til. Derfor bliver vi nødt til at slette dem for at genetablere tilliden mellem læger og borgere,« siger SF’s sundhedsordfører, Özlem Cekic, som ellers hidtil sammen med Enhedslisten har støttet regeringens ønske om at gemme oplysningerne i Rigsarkivet og låse dem for offentligheden i de næste 230 år.
Partierne i blå blok har længe kæmpet for at få slettet data og også fremsat et beslutningsforslag med den ordlyd.
Den nye enighed mellem de to røde partier længst til venstre og de blå blev tydelig, da en ændring af arkivloven onsdag var til første behandling i Folketinget.
Har fundet sammen
»Jeg er meget glad for, at vi nu har fundet sammen i et flertal uden om regeringen. Disse data skal ikke gemmes mod borgernes vilje,« siger Venstres dataordfører, Michael Aastrup Jensen.
Kulturminister Marianne Jelved (R) er ansvarlig for Rigsarkivet og dermed forpligtet til at opfylde ønskerne om at gemme oplysningerne af hensyn til eftertiden, og hun argumenterede i folketingssalen for den faglige vurdering.
»Det er ikke politikerne, der skal bestemme, hvad der er bevaringsværdigt. Det skal Rigsarkivet, det står i arkivloven, og det er den, jeg prøver at efterleve. I øvrigt er det jo netop Folketinget selv, der har formuleret og vedtaget den gældende arkivlov,« sagde Marianne Jelved.
Den akutelle ændring af arkivloven er spillet på banen af regeringen for netop at stramme reglerne for, hvornår forskere og offentlighed kan få adgang til de ulovligt indsamlede data.
»Hvis vi ikke gør noget, kan man i princippet få adgang til dem med det samme, og det er da endnu mere uholdbart,« bemærker Marianne Jelved, som ikke – trods opfordringer til det – ønskede at trække sit lovforslag.
I stedet henlægger hun nu drøftelserne – som ved enhver anden lovbehandling – til det relevante udvalg for at finde en løsning.
Sent på banen
»Jeg synes da selv, at det er helt vildt, at man i så mange år har kunnet samle oplysninger om borgerne ind ulovligt. Men nu er det altså sket, og vi skal have fundet en løsning,« siger hun og peger på, at det nye flertal, der vil slette, er kommet meget sent på banen.
»Oplysningerne er på vej i Rigsarkivet, og vi kan ikke umiddelbart bare slette dem. Det vil under alle omstændigheder kræve en lovændring,« siger ministeren.
Databasen DAMD er blevet passet i Region Syddanmark, men det var Statens Serum Institut, som i efteråret kendte indsamlingen ulovlig. Regionen har også gerne villet slette oplysningerne, og i første omgang var regeringen med på idéen.
Det holdt indtil Rigsarkivaren slog bremsen i og fastslog, at oplysningerne er bevaringsværdige.
Borgerne, der ikke bryder sig om at stå i registret med deres små eller alvorlige skavanker, har kunnet bede om at blive slettet indtil før påske, hvor afleveringsproceduren til Rigsarkivet fra Region Syddanmark gik i gang . 17.000 borgere nåede at blive slettet.