Fortsæt til indhold
Indland

Regionsformand: Vi er nødt til åbent diskutere det serviceniveau, som vi har råd til at tilbyde danskerne

Her er interviewet, hvor regionsformand Sophie Hæstorp Andersen forbereder patienter og pårørende på barske beskeder i fremtiden på hovedstadens hospitaler.

Hanne Fall Nielsen

»Fru Jensen, du skal ikke komme ind på hospitalet til ambulant undersøgelse – vi ringer og snakker med dig i stedet for.«

»Hr. Hansen, det er slut med at bruge patienthotellet, og du må selv sørge for overnatning.«

»Martins forældre, I bliver altså nødt til at betale den fulde pris for den mad, I spiser sammen med jeres barn på afdelingen.«

»Søren og Mette, til lykke med den kommende familieforøgelse – det koster fremover at få den lille scannet.«

»Unge Michael, det bliver desværre ikke hospitalets socialrådgiver, som kan rådgive dig om en fremtid som kronisk syg – han er her nemlig ikke mere.«

Barske beskeder til patienter og pårørende, som ifølge Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for Region Hovedstaden, kan blive fremtiden i sygehusvæsnet.

»Vi er nødt til åbent diskutere det serviceniveau, som vi har råd til at tilbyde danskerne. Efterhånden har vi kørt grønthøsteren ud over afdelingerne og sparet hist og pist, men tiden er kommet til, at vi tager en mere overordnet diskussion om nogle af de tilbud, der ligger ud over behandlingen,« siger Sophie Hæstorp Andersen, der er klar til at præsentere et omfattende sparekatalog – eller inspirationskatalog – som er regionens mere neutrale betegnelse for det samme.

Besparelser på 450 mio.

De mange forslag, som nu skal behandles i regionens forskellige politiske udvalg, er kommet til verden på baggrund af en økonomisk stram tid i Region Hovedstaden. I efteråret sparede politikerne ca. 300 mio. kr. på 2015-budgettet for at klare den stigende efterspørgsel blandt patienterne.

Vi må seriøst overveje mere egenbetaling både fra patienter og pårørende – det kunne være at betale for scanningsbilleder ved graviditetsundersøgelser.
Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for Region Hovedstaden

Men da kalenderbladet var vendt, og regionen tog hul på det nye budgetår, viste det sig, at besparelsen fra efteråret ikke slog til. En af årsagerne er stigende medicinpriser, som rammer alle regioner.

Lokalt i hovedstaden er der desuden en udestående regning på 40 mio. kr., som regionen skylder de øvrige regioner i forbindelse med afregning af sygehusbehandling. I alt skal politikerne finde yderligere 150 mio. kr. på årets budget.

Hospitaler lagt sammen

»Og vi kan se frem til endnu større udfordringer i 2016, 2017 og 2018, hvor vi skal barbere flere hundrede mio. kr. af, hvis vi for de tildelte midler skal drive et sygehusvæsen, som kan mere og mere, og som skal behandle et stigende antal patienter,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Hun er helt på det rene med, at spareforslagene er kontroversielle, men understreger behovet for en »forventningsafstemning« med danskerne.

»Vi har lagt hospitaler sammen og effektiviseret alt, hvad vi kan. Men vi kan altså ikke tvinge en fødsel til at gå 2 pct. hurtigere, så nu har vi nået en grænse i at jagte besparelserne på medarbejderne, som arbejder med kerneydelsen – behandling. Vi må lede andre steder,« siger hun – og kommer med flere forslag:

»Behøver grænsen for ventetid på akuttelefonen 1813 at være tre minutter? Kunne vi tåle at vente i fem? Behøver vi at have seks akutbiler, eller kunne vi klare os med en mindre? Skal der sidde læger i dem alle, eller kan vi bruge andre faggrupper? Skal vi overhovedet drive patienthoteller?«

Også mere egenbetaling fra patienter og pårørende kan komme i spil, siger regionsformanden:

Mere egenbetaling

»Vi må seriøst overveje mere egenbetaling både fra patienter og pårørende – det kunne være at betale for scanningsbilleder ved graviditetsundersøgelser eller mad, når man er indlagt sammen med en syg, siger Sophie Hæstorp Andersen.

De mange forslag er ikke regnet om i penge, men målet er at spare et sted mellem 225 og 300 mio. kr. på 2016-budgettet, og når regionsformanden smider de mange spareidéer op i luften, er det i et forsøg på at inddrage borgerne i debatten.

»Vi er nødt til at tale åbent om det sundhedsvæsen, vi kan få for pengene. Jeg gør mig ingen illusioner om, at regionerne får ret til at udskrive deres egen skat, så økonomien vil være begrænset,« siger Sophie Hæstorp Andersen, der dog ikke vil beslutte konkrete besparelser, før regeringen og Danske Regioner i juni har forhandlet den årlige økonomiaftale på plads.

Ud af det lukkede rum

»Men selv om der er ved at være grøde i økonomien, kan vi ikke med en etårig aftale regne med, at alting bliver løst der. Denne debat rækker mange år ud i fremtiden.«

Sophie Hæstorp Andersen afviser, at hun og hendes politikerkolleger forsøger at skubbe de ubehagelige beslutninger fra sig og sende dem ud i studiekreds blandt borgerne.

»Vi politikere skal i sidste ende træffe de endelige afgørelser om, hvad der skal falde, og hvad der fortsat skal stå i regionens tilbud. Men vi kan ikke gøre det i et lukket rum, for det er vigtigt, at borgerne tænker med. Og at de er forberedt på, at hvis vi skal have råd til det centrale – en mere og mere specialiseret og god behandling -– bliver vi nødt til at fravælge andre former for service,« siger hun.