En enlig mor på kontanthjælp får 3 kr. i timen ud af at tage et job til mindsteløn

På Christiansborg slynger partierne tal efter hinanden i debatten om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde frem for at være på kontanthjælp. En analyse fra den uafhængige tænketank Kraka viser, at der for nogle kontanthjælpsmodtagere er en meget lav gevinst ved at tage et arbejde.

Analysen viser, at en enlig mor med et børnehavebarn, som går fra kontanthjælp til et job som butiksansat efter HK’s mindsteløn på 112,50 kr. i timen inkl. standardtillæg, kun vil få 514 kr. ekstra i hånden i rådighedsbeløb om måneden. Det svarer til 3 kr. per udført arbejdstime.

Tilsvarende vil der kun være tale om en stigning i rådighedsbeløbet på 340 kr. om måneden til familien for et kontanthjælpspar, der har tre børn i daginstitution, hvis den ene i parret tager et job til mindstelønnen.

Samtidig viser analysen, at det for andre grupper af kontanthjælpsmodtagere godt kan betale sig at tage et arbejde. Således vil en ung kontanthjælpsmodtager under 25 år, som tager et job til mindstelønnen, få et øget rådighedsbeløb på knap 5.900 kr. om måneden. Og en enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år uden børn vil få 2.900 kr. ekstra ved at tage lavtlønsjobbet.

Analysen er foretaget på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel.

Cheføkonom i Kraka Jens Hauch siger:

»Analysen understreger, at der findes grupper i det danske samfund, for hvem det i realiteten ikke betaler sig at arbejde. Det er et faktum, som ikke er til at komme udenom. Men vi ved for lidt om, hvor grænsen går for, hvor stor forskellen mellem en kontanthjælp og en lønindtægt skal være, før en kontanthjælpsmodtager vælger jobbet frem for kontanthjælpen.«

Flere andre økonomer er enige i, at der er for lidt viden om, hvorvidt det er 1.000 kr., 2.000 kr. eller 3.000. kr. om måneden, der gør forskellen i forhold til at motivere personer på kontanthjælp til at tage et arbejde. For det er aldrig blevet undersøgt til bunds og kan ikke sammenlignes direkte med erfaringer fra f.eks. skatteområdet eller dagpengesystemet.

Professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet og tidligere medlem af regeringens skattekommission siger:

»Selvfølgelig kan vi se på, hvad der sker, hvis kontanthjælpssatserne ændres. Men hvis der samtidig sker alt mulig andet i økonomien, så er det svært at sige, hvad der var effekten af den ændrede sats. Det er så svært at finde data, og derfor kan økonomer ikke afklare den økonomiske vinkel. Derfor bliver det et holdningsspørgsmål: Hvad synes man, er rimeligt? Det må vi økonomer overlade til politikerne at afgøre.«

Stort beløb, stor effekt

Professor Michael Rosholm er tidligere vismand og medlem af regeringens ekspertudvalg, som har udredt beskæftigelsesområdet. Han peger på, at der er andre værdier end penge, som er afgørende, når folk arbejder:

»For rigtig mange borgere er det vigtigste ved at have et job noget andet end økonomi. Det handler om at kunne se sig selv i øjnene om morgenen. Den status, det giver at have et job, betyder meget. At man kan sige til sine børn, at man går på arbejde.«

At penge ikke er afgørende, mener han er dokumenteret, fordi der er mange, som arbejder uden at få det store ud af det på kontoen.

1.000 kr. – ikke ens for alle

»Der er rigtig mange, som går på arbejde uden rigtig at have en gevinst ved det. Det er der flere, der gør, end den anden vej rundt. Men selvfølgelig betyder økonomiske incitamenter noget.«

1.000 kr. kan til gengæld have forskellig værdi for folk afhængig af, hvor på indkomstskalaen de i forvejen befinder sig.

»For de borgere, som ikke har voldsomt mange penge til rådighed, betyder den sidst tjente krone rigtigt meget. 2.000 kr. er mere værd for dem, end hvis jeg fik en lønforhøjelse på 2.000 kr. De ville få mere gavn af dem, end jeg ville få af et eller andet luksusprodukt.«

Omvendt er det ikke alle, som selv kan bestemme, om de vil arbejde.

»De har mindre mulighed for at reagere på økonomiske incitamenter, fordi der ikke er lige så stor efterspørgsel på deres arbejdskraft,« siger han.

I en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Wilke svarer knap en fjerdedel af danskerne, at op til 1.000 kr. bør være incitament nok til at flytte sig fra kontanthjælp til arbejde. 56,4 pct. svarer, at der skal 2.000 kr. eller mere til.