Forsker: Dansker kan være død på grund af asiatisk stressfænomen
Et stressfænomen slår unge mennesker med lange arbejdsuger ihjel. Onsdag døde 32-årige Martin Bentzen af stress.
En dansk 32-årigs dødsfald viser, at også unge mennesker kan dø pludseligt af stress.
Alligevel skal de hundredetusinder af danskere med sygdommen ikke umiddelbart frygte den epidemi, der fører til en pludselig død af stress, vurderer ekspert.
Det er faktisk en erhvervssygdom i Japan, hvor kulturen er, at folk arbejder lidt hårdere og længere, end vi er vant til. Det skaber nærmest en epidemi af unge mennesker, der pludselig falder døde om.Bo Netterstrøm, senioforsker og dr.med. om det japanske stressfænomen "Karoshi"
Da den 32-årige tidligere stjernekok på bl.a. Noma Martin Bentzen onsdag døde i Shanghai, var det ifølge hans familie på grund af stress og for hårdt arbejdspres.
Danskeren arbejdede i gennemsnit 15 timer hver dag på restauranten Napa Wine Bar, hvor han var ansat i et år.
En sådan arbejdsmængde kan føre til, at selv unge mennesker dør af stress, fortæller seniorforsker og dr.med. Bo Netterstrøm, der har udgivet flere bøger og doktordisputats om sygdommen.
"Hvis man er på hele tiden og har enormt meget at lave, har nogle mennesker en tendens til at få forstyrrelse af hjerterytmen. Deres hjerte begynder at slå for hurtigt, og det kan føre til, at hjertet slår så hurtigt, at det ikke kan pumpe. Det betyder, at hjertet holder op med at slå," siger han til Jyllands-Posten.
Fænomenet er særligt udbredt i Asien, hvor det hvert år er skyld i dødsfald i bl.a. Kina og Japan.
Specielt Japan er hårdt ramt af tilfælde, hvor mennesker arbejder sig selv ihjel med arbejdsuger på over 60 timer. Hvert år dør omkring 8000 mennesker angiveligt på grund af fænomenet, der bliver kaldt "Karoshi."
"Det er faktisk en erhvervssygdom i Japan, hvor kulturen er, at folk arbejder lidt hårdere og længere, end vi er vant til. Det skaber nærmest en epidemi af unge mennesker, der pludselig falder døde om. Man kan ikke finde nogle andre årsager, og så regner man med, at det er på grund af en hjerterytmeforstyrrelse. På den måde har de slidt sig op af det arbejde, de laver," siger Bo Netterstrøm.
Selvom epidemien hvert år er skyld i flere tusind unge menneskers død, er fænomenet sjældent i både i Japan og i Danmark. Bo Netterstrøm mindes ikke at have hørt om tilfælde af Karoshi i Danmark.
"Man dør ikke af stress, selvom man arbejder meget og hårdt, med mindre man typisk er syg i forvejen. Hvis man er stresset i mange år, øger man sandsynligheden for at få forskellige sygdomme. Men der er jo ikke det, der er tale om, når man dør som 32-årig. Så det er muligt at køre sig selv så hårdt, at man til sidst falder om," siger Bo Netterstrøm.
I Danmark lider 250.000 - 300.000 danskere af alvorlig stress, ifølge Stressforeningen. Men den store mængde stressramte danskere er ikke umiddelbart i risikozonen for at dø af fænomener som Karoshi, mener Bo Netterstrøm.
"Det mest almindelige er, at man dør af stress, fordi man er overforkalket i hjertet i forvejen. Hvis man arbejder voldsomt i længere tid, får man blodproppen i hjertet på et tidspunkt. Men det sker jo ikke hos yngre mennesker normalt. Det sker blandt folk, der er oppe i årene og i forvejen er hjertesyge," siger han.