Tragedier får danskerne til lommen på nettet
Indsamlinger på bl.a. Facebook er ekstremt effektive og vil blive ved med at udvikle sig, siger ekspert.
En otte-årig kræftramt dreng, ofrene for en brand i Nakskov med fem omkomne og en 53-årig dansker, der kæmpede for sit liv på et hospital i Kenya.
Det er blot nogle af de seneste eksempler på skæbnehistorier, der har fået tusinder af danskere til at donere større eller mindre beløb til private formål.
Senest har flere end 11.000 forskellige donorer samlet over 900.000 kr. ind til otte-årige Magnus. Drengens familie skal bruge mindst 800.000 kr. til behandling i USA af hans alvorlige kræftsygdom.
Indsamlingen foregår i en Facebook-gruppe med over 26.000 brugere, og de 900.000 kr. blev nået på blot seks dage.
Fænomenet hedder crowdfunding og er i hastig vækst, mener en ekspert på området.
Det er ikke nyt, at mennesker samler ind til forskellige formål i det små, mener Andreas Lieberoth fra Aarhus Universitet, der som ph.d.-studerende har studeret og skrevet om emnet.
Til gengæld gør de digitale platforme indgangen til indsamlinger lettere, siger han.
"Det er en ny trend, at man som enkeltperson, uden nogen form for udgangspunkt, kan give sig til at samle penge ind online. Det er sket, fordi det både er blevet teknisk muligt, men også fordi det ikke faldt folk ind tidligere," siger han.
En af de ting, der sætter fart på udviklingen, er en kulturændring i samfundet, mener han.
"I Danmark har det i forhold til f.eks. USA været uset at samle penge ind, fordi vi har et stort socialt sikkerhedsnet. I dag er det blevet socialt acceptabelt," siger han.
Da fire børn og en voksen i januar omkom i en villabrand i Nakskov i januar, blev over 90.000 kroner doneret til de pårørende gennem en Facebook-støttegruppe. Det er netop den slags historier, der kan få folk til at donere selv ret store pengebeløb til personer, de ikke kender, mener forskeren.
"Det er tit en historie, der nemt går i hjertet, der indsamler mange penge. Samtidig bliver nyheder i stigende grad interaktive. Vi er begyndt at reagere på historier, vi møder på Facebook og andre steder. Der er sikkert mange, der har haft fornemmelsen af, at de har gjort en forskel, hvis de deler noget på Facebook. Derfor er det næste skridt, at man rent faktisk kan gøre noget konkret," siger Andreas Lieberoth.
Det er helt klart et område, vi kun har set toppen af isbjerget af
Mennesker, der donerer til indsamlinger, gør det ifølge Andreas Lieberoth ofte, fordi det giver en god fornemmelse i maven at have gjort noget rigtigt. Gennem crowdfunding kan man gøre det for relativt små donationer som 10 kr. og 20 kr., og det kan gøres utroligt nemt via tjenester som MobilePay.
Samtidig er der et psykologisk aspekt ved crowdfunding, der gør indsamlingsmåden effektiv.
"Hvis man kan se, at mange har doneret til en sag, og indsamlingen når over et vist punkt, sker der noget adfærdsøkonomisk i vores hoveder. Det gør, at vi er mere tilbøjelige til selv at være med, for det må være rigtigt at gøre, når mange støtter det," siger Andreas Lieberoth.
Meget tyder samtidig på, at tendensen med crowdfunding først lige er gået i gang og kan udvikle sig til at blive endnu større i fremtiden.
"Jeg kan kun forestille mig, at der bliver mere af det i fremtiden. Jeg ved ikke, hvad der skulle bremse det. Det er helt klart et område, vi kun har set toppen af isbjerget af," siger Andreas Lieberoth.