»Et ualmindeligt fint menneske«
Den dræbte filminstruktør, Finn Nørgaard, var optaget af udsattes livsbetingelser og konfliktløsning. Hans interesse for debatten om ytringsfrihed blev vakt tilbage i 2001.
Den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard blev dræbt ved angrebet på Krudttønden. Det gik først op for fotograf Peter Bak, efter han havde filmet sin ven ligge på fortovet uden for Krudttønden i ca. 10 minutter.
»Jeg vidste ikke, at det var ham. Jeg var optaget af at dokumentere begivenhederne, og man zoomer jo ikke ind på en, der er ved at dø,« siger Peter Bak, som var til stede for at filme debatarrangementet ”Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed” for Lars Vilks selskabet.
Peter Baks optagelse viser, at det tager tid at få hjælp til Finn Nørgaard. En mand råber på viskestykker eller anden form for stof, som kan bruges til at stoppe blødningen, og en mand kommer til og tager sin røde t-shirt af og lægger den under Finn Nørgaard.
På det tidspunkt er det ikke gået op for Peter Bak, at det hans ven, der ligger på fortovet.
»Jeg mødte Finn på vej ind, og jeg anede faktisk ikke, at han var optaget af debatten om ytringsfriheden, men vi gav hinanden et kram og talte om, at det var en vigtig sag. Han var der af privat interesse, og vi talte om, at det her måtte vi lave noget på sammen snart. Så gik arrangementet i gang, og på et tidspunkt må Finn være gået ud for at ringe eller sådan noget. Og så blev han skudt,« fortæller Peter Bak.
Underviste unge
De to freelancere i tv- og filmbranchen arbejdede sammen på Station Next, hvor de underviste unge i filmproduktion. Peter Bak beskriver Finn Nørgaard som tålmodig, empatisk og omsorgsfuld overfor de unge. Trods Peter Baks og Finn Nørgaards samarbejde talte de aldrig om ytringsfrihed eller terror.
»Jeg tror, at mange har det sådan. Hvis man begynder at diskutere de her ting, så ødelægger man den gode stemning, så folk holder deres synspunkter for sig selv. Vi var begge to overraskede over, at vi hver især interesserede os for den her debat,« siger Peter Bak.
Finn Nørgaard var ejer af Filmselskabet, som kombinerede indtægtsgivende erhvervs-tv for virksomheder som SAS og Mærsk med dokumentariske udsendelser, som ikke umiddelbart røber et engagement i debatten om ytringsfriheden.
Nuanceret menneskesyn
Internationalt er Finn Nørgaard bedst kendt for dokumentarudsendelsen ”Boomerangdrengen”, men herhjemme vil mange måske huske ”En anden vej: Historien om fire nydanskere og en koncernchef”, som fulgte erhvervskvinden Stine Bosse og hendes samarbejde med fire nydanskere om konfliktløsning mellem unge af anden etnisk baggrund.
»Jeg lærte Finn at kende som et meget fint menneske, med et oprigtigt ønske om at skildre virkeligheden, særligt for udsatte. Hans menneskesyn var nuanceret, og præget af alt andet end fordomme,« fortæller Stine Bosse.
»Han var på udkik efter det gode og opbyggelige, uden at være naiv. Livsbetingelser interesserede Finn. At netop han er offer i denne tragedie, understreger det komplet meningsløse i ugerningen,« siger hun.
Pioner i 80’erne
Ifølge filminstruktøren Ole Christian Madsen var Finn Nørgaards sociale intelligens noget, folk så op til i 1980’erne, da de begge studerede film- og medievidenskab.
»Han var en af de første, som i 80’erne startede et videoselskab og eksperimenterede med datidens videoformater og lavede musikvideoer og den slags,« siger Ole Christian Madsen.
»Han var et ualmindeligt fint menneske, som gerne ville have at folk havde det godt omkring ham. Hvis man tror, at folk, der kæmper for ytrings- og forsamlingsfrihed, er konfliktsøgende mennesker, så tager man fejl. Finn var i hvert fald slet ikke,« siger filminstruktøren.
Ifølge Ole Christian Madsen blev Finn Nørgaard optaget af debatten om ytringsfrihed allerede omkring 2001, men da han var diskret af natur, var det noget, han kun diskuterede med ganske få af sine venner.
Men på Finn Nørgaards facebookvæg kan man se, at der sker noget omkring angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris.
»Det er rystende og skræmmende, at modige mennesker er myrdet af kujonagtige muslimske fascister,« skrev han den 7. januar 2015, og derefter fulgte en lang række opslag.
Bl.a. om den manglende vilje til at erkende, at ytringsfriheden er truet.