Sprinter og antidoper

Peder Pedersen, en af dansk cykelsports store profiler, døde lørdag aften efter længere tids kamp mod kræft, 69 år.

Som 17 årig trampede Peder Pedersen sin første runde i pedalerne på cykelbanen i Odense. I 1963 kom den første officielle anerkendelse af talentet, da han vandt det fynske mesterskab i sprint, og året efter fulgte han op med at vinde det danske mesterskab i samme disciplin.

Peder Pedersen deltog i tre gange i olympiske lege: 1964 i Tokyo, 1968 i Mexico City og 1972 i München. I 1969 vandt han sin første medalje ved verdensmesterskaberne i cykling, da han kom ind som nr. tre.

Senere blev det også til VM-sølv i favritdisciplinen sprint, og karrierens højdepunkt indtraf i 1974, da han som professionel vandt VM-guld efter en dramatisk finale mod John Nicholson fra Australien.

VM-guldet skulle afgøres over tre heat. Australieren tog det første. I andet heat styrtede Peder Pedersen, men blev alligevel kåret som vinder, fordi Nicholson havde kørt urent og forvoldt styrtet. Det var en stærkt forslået Peder Pedersen, der i det afgørende heat kørte sit verdensmesterskab hjem. I Danmark var duellerne med Niels Fredborgs legendariske. Niels Fredborg var en smule hurtigere på 1000 meter, men i sprint var fynboen bedst. Sammenlagt blev det til over 10 DM-titler.

Ved siden af den aktive cykelkarriere fik Peder Pedersen i 1967 ansættelse ved politiet – først Gentofte og siden på Fyn, hvor han blev leder af færdselspolitiet.

Efter kampen mod uret og Niels Fredborg sluttede i 1977, kastede Peder Pedersen sig ind i kampen mod doping. Fra 1990 til 2005 var han formand for Danmarks Cykle Union.

I 2005 blev han valgt ind i bestyrelsen for den internationale cykelunion, UCI, hvorfra han kæmpede videre mod dopingspøgelset. Peder Pedersen sad også en periode i Odense Byråd for Det Konservative Folkeparti.