Naboer flygter fra lavfrekvent støj fra kæmpevindmøller

Vindmølleflygtninge: De kan ikke sove og flytter eller køber sommerhuse for at komme væk fra de store vindmøller. Borgerlige politikere ønsker bedre beskyttelse til naboerne og vil have kigget reglerne igennem.

Artiklens øverste billede
Målinger med en ny støjmåler fra Aalborg Universitet viser, at den lavfrekvente støj i flere tilfælde er over vindmøllebekendtgørelsens grænseværdi på 20 dB.

Naboer til store vindmøller flygter fra deres huse, fordi generne fra ikke mindst lavfrekvent støj er så store, at de ikke længere kan holde ud til at blive på deres bopæl.

Samtidig viser målinger med en ny støjmåler fra Aalborg Universitet, at den lavfrekvente støj i flere tilfælde er over vindmøllebekendtgørelsens grænseværdi på 20 dB.

Hos den borgerlige opposition er man efter en eventuel valgsejr indstillet på at kigge nærmere på reglerne for at beskytte naboerne bedre. Tidligere miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) siger, at det både kan komme på tale at øge afstandskravet til møllerne, og at borgerne har krav på konkrete målinger på lavfrekvent støj i stedet for beregnede værdier, hvor man bl.a. opererer med husenes isolationsevne.

Jeg skal ikke dø herude, men det går også ud over mine dyr.

Kaj Bank Olesen, minkavler og vindmøllenabo.

»Når folk flygter fra deres hjem, er det jo ikke noget, som de gør for sjov eller for at få opmærksomhed. Så lad os nu imødekomme disse mennesker og tage dem alvorligt,« siger Hans Chr. Schmidt, der også bliver bakket op af Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen.

Måtte købe sommerhus

Jyllands-Posten har tidligere beskrevet, hvordan en familie ved Dronninglund i det seneste år har boet enten i campingvogn eller et lånt sommerhus, men de er langtfra de eneste:

Ved Ådum nær Tarm har otte store Vestas-møller på 135 meter gjort livet så surt for landmandsparret Erik og Rigmor Nielsen, at de har været nødt til at købe et sommerhus for at få deres nattesøvn. Familien havde ellers investeret i et helt nyt stuehus i 2006, men det skulle de aldrig have gjort, siger Erik Nielsen.

»Dengang vidste vi jo ikke, at møllerne ville komme, for så havde vi da aldrig bygget huset. Støjen har givet os voldsomme søvnproblemer, så vi har været nødt til at købe os et alternativt overnatningssted. Før har vi altid sovet fint, men nu vågner man ved den der brummende lyd. Det påvirker psykisk og går ud over vores samliv,« siger Erik Nielsen, der har den nærmeste mølle ca. 570 meter væk.

Målinger med en ny støjmåler, som akustikforskere på Aalborg Universitet har udviklet, viser, at den lavfrekvente støj i boligen er langt over vindmøllebekendtgørelsens nye støjgrænse på 20 dB. Målinger viser helt op til 25-27 dB, og det er meget, fordi decibelskalaen er logaritmisk, hvilket betyder, at lydenergien fordobles hver gang værdien stiger 3 dB.

Møllerne er dog sat op, før de i øvrigt meget kritiserede grænser for lavfrekvent støj blev indført, så støjen er ikke ulovlig.

»Men det gør jo ikke mit problem mindre,« siger Erik Nielsen.

I den modsatte ende af de otte møller blev Joan Rafn og hendes mand så syge af møllernes blink og støj, at de hurtigt flyttede fra deres nedlagte landejendom.

»I begyndelsen tog vi væk hver eneste weekend for at få lidt søvn, men i længden kunne vi ikke holde til det. Det var ren tortur, og nu er vi flyttet til Vamdrup. At vi fik solgt ejendommen skyldes udelukkende en købers interesse i vores jord. Vores hus har vi reelt ikke fået noget for,« fortæller Joan Rafn.

To hjerteanfald

Et andet sted i Vestjylland, Vildbjerg i Herning Kommune, har minkavler Kaj Bank Olesen også fået nok af tre store Vestas-møller, hvor den nærmeste er 560 meter fra huset. To hjerteanfald og lægernes besked om at komme væk fra minkfarmen har fået ham til at flytte i sommerhus.

»Jeg skal ikke dø herude, men det går også ud over mine dyr. De får stress og går til angreb på hinanden. Dyrlægen har fået stoppet møllerne en gang, men nu kører de bare videre,« siger Kaj Bank Olesen, der har flere hundrede misdannede minkfostre som resultat.

Også på Sjælland er der vindmølleflygtninge. Tidligere planteskoleejer Boye Jensen måtte for nylig erklære sin planteskole nær Gislinge i Holbæk Kommune for konkurs, efter at støjen fra en række store vindmøller fra den svenske energikoncern Vattenfall har generet ham og hans ansatte.

»Min kone og jeg er for længst flyttet til en lille lejlighed, fordi vi ikke længere kunne fungere på ejendommen. Det samme gjaldt vores flittige østeuropæiske medarbejdere, som boede og arbejdede derude. De fik hovedpine, og flere af kvinderne havde store menstruationsproblemer, så de ikke kunne arbejde,« siger Boye Jensen, der tidligere har været formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.

Lydeksperten professor emeritus Henrik Møller fra Aalborg Universitet forstår godt, at naboerne føler sig generet.

»Myndighedernes beregninger for lavfrekvent støj viser sig næsten altid at være lavere, end når vi gennemfører egentlige målinger,« siger han.

Svært at bevise

Direktør Asbjørn Bjerre fra Danmarks Vindmølleforening siger, at det er svært at bevise, om folks problemer stammer fra støj fra møllerne eller noget helt andet.

»Begrundelsen for at bruge beregninger i stedet for målinger er jo netop, at det er svært at skelne den lavfrekvente støj fra andre støjkilder. Og det er aldrig dokumenteret, at folk bliver syge af det,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S), der er på ferie, men socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, der også sidder i miljøudvalget, henviser til, at der i 2013 blev sat en treårig undersøgelse i gang om de sundhedsmæssige konsekvenser af støjen.

»Vi er ude i noget, der er rigtig vanskeligt, men vi har en forpligtelse til at blive klogere. Derfor har vi sat den undersøgelse i gang, men vi kan jo ikke sætte samfundet i stå så længe,« siger Flemming Møller Mortensen, der også afviser at ændre på vindmøllebekendtgørelsen, før undersøgelsen er færdig.

Vicedirektør i Miljøstyrelsen Claus Torp siger, at man tager naboernes problemer alvorligt og derfor har givet økonomisk støtte til et projekt i Holbæk Kommune, hvor man vil måle den lavfrekvente støj fra møllerne for bl.a. at se, om den afviger fra den beregnede støj.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.