Rigshospitalet vil hemmeligholde sager mod læger

Sagen om misbrug af forskningsmidler har rystet Rigshospitalet i en grad, så hospitalet, som ellers har sin egen kommunikationsafdeling, har søgt og betalt for ekstern rådgivning om, hvordan sagen skulle håndteres i forhold til offentligheden.

Et af rådene fra kommunikationsfirmaet Lead Agency, hvis honorar Rigshospitalet hemmeligholder, gik på, at Rigshospitalet skulle være så åben som overhovedet mulig, når resultatet af undersøgelserne af lægernes brug af forskningsmidler foreligger.

Men hverken den eller andre af firmaets anbefalinger, der skulle sikre offentligheden indsigt i sagerne, vil Rigshospitalet eller Region Hovedstadens direktion følge.

Rigshospitalet har politianmeldt fem overlæger for fusk med forskningsmidler til private formål, og yderligere fem læger risikerer personaleretlige sanktioner i form af påtale, advarsel, forflyttelse eller fyring. Morten Rand Jensen, koncerndirektør i Region Hovedstaden, sagde i et interview i Jyllands-Posten for nylig, at regionen, når personalesagerne er slut, ikke vil fortælle offentligheden, hvad de drejer sig om og sanktionerne.

»Det mener jeg faktisk ikke, at vi har lov til. Personalesager er noget, vi holder mellem os og medarbejderne,« sagde Morten Rand Jensen.

Den holdning deler Rigshospitalets direktion, oplyser hospitalets kommunikationschef, Marianne Uldall.

Men ifølge en juridisk ekspert er det ikke korrekt, at loven forhindrer Rigshospitalet eller regionen i at fortælle offentligheden om indholdet og sanktionerne i personalesagerne. Dertil kommer, at den politiske ledelse i Region Hovedstaden er uenig i beslutningen om at hemmeligholde for offentligheden, hvad sagerne drejer sig om, og hvilke personaleretlige konsekvenser det får.

Rum for mere offentlighed

Offentlighedsloven fastslår, at der ikke er ret til aktindsigt i personalesager, medmindre de handler om chefer, men den forhindrer ikke, at en offentlig myndighed som Rigshospitalet giver mere indsigt, end borgerne har krav på. Der er tale om en såkaldt minimumslov, som kun er begrænset af tavshedspligten, fastslår Oluf Jørgensen, ekspert i offentlighedsloven på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Der er ikke tavshedspligt om tjenstlige forhold om f.eks. misbrug af forskningsmidler. Regionen har ret til at orientere offentligheden om, hvilke former for misbrug der bliver reageret imod, og hvilke disciplinære reaktioner der fastsættes over for bestemte ansatte,« skriver Oluf Jørgensen i en mail.

Den fremgangsmåde benyttede Region Midtjylland, da den i juni offentliggjorde resultatet af en undersøgelse af forskeres brug af forskningsmidler i regionen. Regionen fremlagde et skriftligt resumé af ni forskeres uregelmæssigheder i brugen af forskningsmidler, deres forklaringer og resultatet af undersøgelserne, og offentligheden kunne samtidig få aktindsigt i forskernes udgiftsbilag, hvor lægernes navne var anonymiseret.

Politikere kræver åbenhed

Socialdemokraternes leder i Region Hovedstaden, Leila Lindén, vil nu konfrontere regionens øverste embedsmænd med Oluf Jørgensens vurdering. Om nødvendigt vil hun rejse sagen i forretningsudvalget for at sikre størst mulig åbenhed.

»Det forekommer mig besynderligt, at man lader sig rådgive og betale for rådgivning, som man ikke vil følge. Det synes jeg, lyder sært,« siger Leila Linden:

»Jeg synes, man skal være så åben som overhovedet muligt og lade være med at skjule noget. Så længe det er lovligt at lægge oplysningerne frem, skal vi gøre det. Jeg bryder mig ikke om den lukkede linje, eller hvis man lukker sig omkring sig selv eller forsøger at dække over nogen. Det er vores alle sammens hospital og vores alle sammens penge, hospitalet drives for. Jeg synes, vi skal gøre, som de har gjort i Region Midtjylland.«

Rigshospitalets rådgiver i Lead Agency var Jakob Høyer, dengang partner og direktør i firmaet, nu informationschef i Dansk Boldspil Union. I relation til undersøgelserne af lægernes brug af forskningsmidler anbefalede Jakob Høyer at reagere proaktivt, når undersøgelserne er færdige. Han anbefalede at fremlægge et »fyldigt materiale« og dokumentation.

»Offentliggøre bilag (anonymiseret) i det omfang, det er muligt. Åbenhed,« lød anbefalingen.

At hverken regionen eller opdragsgiveren, Rigshospitalet, ønsker at lytte til rådet, forbavser og forarger Charlotte Høyer, radikalt medlem af forretningsudvalget.

»Vi ønsker maksimal åbenhed i regionen, og det er ikke maksimal åbenhed at hemmeligholde det her. I mit hoved kan man ikke diskutere et halvt sekund, at vi skal følge rådet,« siger Charlotte Fischer.

»Sagen har med rette offentlighedens interesse, og det er vigtigt at få sendt et signal om, hvornår man er på den forkerte side af reglerne, og hvad det får af konsekvenser. Man kan ikke bare sætte et punktum og sige, at det rager ikke nogen, hvad vi nåede frem til. Det er en helt forkert tankegang og kultur, som vi skal have gjort op med, og det er heller ikke et godt signal til de mange ansatte, som har overholdt reglerne, at man lægger stor ildhu i at beskytte dem, som ikke har overholdt reglerne til skade for hospitalets renommé,« siger Charlotte Fischer, som understreger, at hun ikke ønsker at hænge forskerne ud med navn i offentligheden.

Hemmeligholder prisen

Henrik Thorup, medlem af forretningsudvalget for Dansk Folkeparti, er enig.

»Vi skal ikke hænge navngivne forskere ud, men det skal heller ikke bare fejes ind under gulvtæppet,« siger Henrik Thorup.

Rigshospitalet har ikke tænkt sig at rette ind af egen drift, oplyser sygehusdirektør Torben Stentoft i en skriftlig kommentar:

»Vi har ikke planer om at offentliggøre indhold af personalesager af egen drift.«

Hvad rådgivningen har kostet skatteyderne, hemmeligholder Rigshospitalet med begrundelsen, at der er risiko for, at Lead Agency »påføres økonomisk skade som følge af konkurrencegrunde«.

Nogle af kommunikationsfirmaets råd i skandalen om misbrug af forskningsmidler har Rigshospitalet dog lyttet til, f.eks. har hospitalet i juli lagt et tema om sagen på dets hjemmeside.

Ud over sagen om forskningsmidler har Rigshospitalet købt bistand hos Lead Agency til udvikling af en ny, overordnet kommunikations- og mediestrategi, som bl.a. skal sikre hospitalet et bedre omdømme. Samarbejdet er imidlertid indstillet, før opgaven var færdig, i forbindelse med besparelser på hospitalet. Hvad skatteyderne har betalt for rådgivningen, hemmeligholder hospitalet.

I en såkaldt »situationsanalyse« udarbejdet af Lead Agency på baggrund af samtaler med interessenter efterlyses en mere proaktiv tilgang til medierne. Interessenterne »opfatter Rigshospitalet som lukkede, reaktive og til tider arrogante i den offentlige debat – og det skader hospitalets omdømme,« skriver Lead Agency i et oplæg til en ny kommunikations- og mediestrategi. Med en mere proaktiv kommunikation er målet at »skabe større åbenhed, tillid og troværdighed om Rigshospitalet«.