Stærkt!
50 år mandag: Paprika Steen har i foreløbig 27 film udviklet sig til en af vores stærkeste skuespillere på det hvide lærred.
Kirstine lyder så sagtmodigt. Og er det noget, skuespilleren Paprika Steen ikke er, så er det sagtmodig. I hvert fald ikke i sin offentlige fremtoning. Men faktisk er hun døbt Kirstine Steen.
Kaldenavnet Paprika passer derimod perfekt til hendes her-kommer-jeg-temperament, stærke udstråling og barske humor. Som et lille kraftværk oplever vi hende især på film og fjernsyn, mens der er længere mellem teaterrollerne. Det er uden tvivl en god disponering af arbejdskraften. I hvert fald er det filmen og fjernsynet snarere end teatret, der har givet hende de gode roller og os de store oplevelser.
Som så mange andre skuespillere er Paprika Steen arveligt belastet. Faderen er musikeren Niels Jørgen Steen, mens moderen var den nu afdøde amerikanskfødte skuespiller, Avi Sagild. Det betød dog ikke, at vejen ind på teaterskolen var banet. Der skulle 12 forgæves forsøg til, før hun kom ind på Skuespillerskolen i Odense, hvorfra hun er uddannet for 22 år siden.
Siden er det til gengæld gået stærkt. I begyndelsen på de mindre teatre: Bådteatret, Mungo Park og Cafeteatret. Sidstnævnte sted skabte hun, sammen med kollegerne Martin Brygmann, Peter Frödin og Hella Joof den banebrydende julerevy ”Guds blinde øje i sneen”, der senere udviklede sig til ”Lex & Klatten” – banebrydende, fordi den skabte en ironisk foryngende stil, der opnåede folkelig kultstatus.
Vild med dans
Og så fandt Det Kgl. Teater og Paprika Steen ellers hinanden i 1997, foruden en række filminstruktører. De sidste med større held end nationalscenen, der ikke rigtig vidste, hvad de skulle bruge hende til. Så gik det langt bedre nogle år senere på Dr. Dante, hvis ironiske og distancerede udtryk til livet passede hende og rollerne fint. I de år blev det også til et glimrende bud på Sally Bowles i ”Cabaret” på Gladsaxe Teater, hvor Paprika Steen ramte perfekt i blandingen af hårdkogthed og glimt af noget sårbart nedenunder. Andre opgaver har været ”Hvem er bange for Virginia Woolf?” på Østre Gasværk Teater og fru Strindberg i ”Tribadernes nat” på Betty Nansen.
Her skulle Paprika Steen også have spillet med i ”Mefisto” med premiere i december, men et tilbud om at være med i ”Vild med dans” trak stærkere end teatret. I det hele taget har tv og film været hendes foretrukne medie. 27 film er det foreløbig blevet til, hvilket gennem årene har udløst et hav af både Bodil- og Robert-priser.
Hun debuterede i Thomas Vinterbergs ”De største helte” og fik nogle år senere et gennembrud i samme instruktørs ”Festen”. Også som instruktør har hun markeret sig. Filmen ”Lad de små børn...” fra 2004, om et ægtepars barske reaktioner på deres barns død, blev et brag af en rørende og barsk oplevelse. Og tre år senere kom filmen ”Til døden os skiller”.
Men mest fylder skuespillerarbejdet stadig. I foråret så vi hende i tv-serien ”Partiets mand” og om få dage har Bille Augusts film ”Stille hjerte” premiere. Her spiller Paprika Steen den ene kvindelige hovedrolle, mens Ghita Nørby tager sig af den anden.