Fortsæt til indhold
Indland

Firmaer tjener penge på noget, vi kan få gratis

Det er gratis at melde sig ud af folkekirken. Alligevel tjener flere onlinefirmaer penge på at melde folk ud.

Det er blevet kaldt "bondefangeri" og "usympatisk", og det er hamrende ulogisk at betale penge for noget, som egentlig er gratis.

Ikke desto mindre fortsætter flere onlinefirmaer med at tjene penge på at hjælpe danskere til at melde sig ud af folkekirken, skriver Kristeligt Dagblad.

Firmaer som ingenkirkeskat.dk og afmeldkirkeskat.dk lever i bedste velgående af at tage 189 kr. for tjenesten, selvom det ikke koster en pind at melde sig ud af folkekirken, og det kan gøres per email.

Man skal bare udfylde en formular med personoplysninger og underskrive med nemID, og så er man forhenværende medlem af folkekirken, skriver firmaerne på deres hjemmesider.

"Bondefangeri", mener provst i Hjørring Søndre Provsti, Lars-Erich Stephansen, og heller ikke Karen Klint (S), formand for Folketingets kirkeudvalg, er imponeret over virksomhederne. Hun siger dog til Kristeligt Dagblad, at "hvis folk er så tumpede, at de vil betale penge for noget der er ganske gratis, må de jo selv om det."

Milad Avaz, partner og medstifter af afmeldkirkeskat.dk, mener, at hans firma arbejder ligesom revisorer, der hjælper folk med selvangivelsen.

Samtidig siger han, at mange af hans kunder har fået at vide, at de skal møde personligt op på kirkekontoret, hvis de vil melde sig ud af folkekirken. Han mener, at mange kordegne helt åbenlyst ikke er inde i de gældende regler, og at det er en del af baggrunden for efterspørgslen på hans virksomheds tjenester.

Kirkeministeriet siger, at man kan nøjes med at rette skriftlig henvendelse til den lokale sognepræst, og siden 2012 har det også kunnet lade sig gøre per mail.

Hvis man benytter en tredjepart, for eksempel et onlinefirma, vil sognene under alle omstændigheder skulle tage kontakt til den pågældende borger for at få bekræftet, at vedkommende ønsker udmeldelse.

"Virksomhederne udgør derfor et overflødigt mellemled mellem borgeren og det enkelte sogn," siger Jørgen Kroer, specialkonsulent i Kirkeministeriet, til Kristeligt Dagblad.