Menneskelignende robot hjælper demente på plejehjem

Den er en halv meter høj, har et kridhvidt androgynt ansigt med sorte, tillidsvækkende øjne, og så kan den hjælpe demente på en måde, som mennesker ikke kan. Det viser de foreløbige analyser fra forsøg med den såkaldte telenoid-robot, der siden efteråret har besøgt ældre demente plejehjemsbeboere i Region Nordjylland.

Robotten er udviklet som en slags walkie-talkie over store afstande, men nu undersøges det, om dens selskab kan afhjælpe eller lindre nogle dementes problemer med f.eks. voldelig adfærd, rastløshed, depression og angst og samtidig skabe positive oplevelser for de ældre.

»Alle analyser er endnu ikke færdiggjort, men meget tyder på, at robotten kan tilføre en pleje og omsorg til de ældre demensramte, som plejerne på hjemmet ikke kan på samme måde,« siger Jens Vilhelm Dinesen Strandbech, ph.d.-studerende ved Sosu Nords Future Lab, der er et testcenter for moderne sundheds- og velfærdsteknologi.

For at udforske robottens effekt har han besøgt plejehjemsbeboerne et par timer om ugen over flere måneder hånd i hånd med robotten. Mens han selv tog plads ved dens side, kunne hans forskerkollega med forstand på demens fjernstyre og tale igennem robotten via en computer.

Robotten vækker følelser

Selvom flere af beboerne var afvisende over for den blege robot i begyndelsen, viste det sig hurtigt, at tesen holdt stik. Flere beboere blev gladere og mere udadvendte efter robotbesøgene, og særligt robottens krammefunktion med de korte, afstumpede arme viste sig at være en stor succes hos de ældre.

»Det virker måske lidt snyd eller kunstigt, men mange af plejehjemsbeboerne bliver faktisk rigtig glade, smiler og snakker om den bagefter,« siger Jens Dinesen Strandbech.

Desuden kunne flere af plejehjemsbeboerne huske telenoiden efter få besøg og forbandt den med noget positivt. Modsat viste de kun få tegn på genkendelse over for robottens trolige følgesvend, Jens Dinesen Strandbech.

Den menneskelignende robots positive effekt på dementes livskvalitet ligner tidligere resultater fra dens robotkollega, babysælen Paro, der i dag findes i omkring 200 eksemplarer på plejehjem herhjemme.

Dog oplever plejepersonalet på Ådalscentret i Rebild, hvor forsøgene finder sted, at de dementes reaktion over for de to typer robotter er vidt forskellige. Mens beboerne behandler robotsælen som et blødt kæledyr, der – afhængigt af deres mening om dyrs rette plads – skal nusses på skødet eller befinde sig på gulvet – formår telenoiden at sprede glæde og engagement på en helt ny måde.

»Der er en beboer, der stråler af glæde og danser, når hun er sammen med telenoiden. En anden beboer, der altid kun siger enkeltord til personalet, taler i hele sætninger, når hun er sammen med robotten og kalder den for sin datters navn,« fortæller Gerda Holm Christensen, der er leder af plejehjemmet.

Neutralt design engagerer

Med de eksisterende plejeværktøjer som f.eks. robotsælen og demensdukker kan de demente typisk vise omsorg og beskyttelse, mens telenoiden altså evner at trænge igennem til dem på en måde, som er mere tryg og tillidsfyldt end den, mennesker formår. Netop det bunder ifølge Gerda Christensen sandsynligvis i telenoidens neutrale ydre. Hendes indtryk er nemlig, at de demente borgere ofte reagerer negativt på for mange stimuli og detaljer, der giver dem dårlige associationer, som f.eks. en bestemt hårfarve.

»Telenoiden er fuldstændig skrællet for stimuli og er helt neutral – lige bortset fra sine meget mørke, dragende øjne. Der er ikke noget ved den, som de kan have apati imod, eller som kan forstyrre deres oplevelse, « siger Gerda Christensen.

Pga. de positive erfaringer fra robotforsøgene ser hun frem til, at forløbet kan videreudvikles og intensiveres med flere og længere besøg i fremtiden. Muligvis vil plejepersonalet på sigt blive uddannet til selv at styre og bruge den på linje med andre pædagogiske værktøjer.

»Selvom jeg tidligere ville have svoret, at beboerne altid vil gå til et rigtigt menneske frem for en robot, viser det sig jo faktisk, at kontakten med telenoiden er bedre end kontakten med andre mennesker,« siger hun.

Den øgede brug af velfærdsteknologier i plejesektoren som f.eks. Paro og robotstøvsugere har før skabt store debatter herhjemme – særligt knyttet til spørgsmålet om varme og kolde hænder i ældreplejen.

Formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, mener, at man med robotteknologi altid skal overveje, om der er et bedre alternativ, som der bare ikke er råd til. Samtidig opfordrer han til, at man tænker ekstra meget over robottens egentlige formål. Især når det drejer om borgere, der i forvejen har en ændret virkelighedsopfattelse.

»En ting er en babysæl, men med menneskelignende robotter bliver dimensionen af bedrag endnu større. Robotten kan jo modsat mennesket aldrig udvise ægte nærvær, så spørgsmålet er, om man fører den ældre bag lyset, når man simulerer, at noget kunstigt kan gengælde ægte følelser,« siger han.