Teolog: Biskopper bevæger sig på en hårfin grænse

Man skal passe på med at være hellig, når man er biskop. Det mener Venstre og Dansk Folkeparti, der absolut ikke er imponerede over den kritik, som tre biskopper luftede i onsdagens udgave af Jyllands-Posten. Biskopperne undrede sig, med udgangspunkt i et debatindlæg fra biskop i Haderslev Stift Marianne Christiansen over den stramme asylpolitik, som skal begrænse antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark.

Venstres udlændingeordfører, Karsten Lauritzen, mener slet ikke, at biskopper skal blande sig i politik, fordi det kan være skadeligt for folkekirken. DF’s kirkeordfører mener, at biskopperne skal passe meget på, når de gør det. Begge fastholder dog, at biskopperne har ytringsfrihed.

»De er i deres fulde ret til at udtale sig, men de skal tænke sig om. Folk, der læser avisen og ser, at der står ”biskop” kan automatisk tro, at der her er tale om en anbefaling fra folkekirken. Og det ville være meget forkert at tro« siger Christian Langballe (DF).

Kan ikke lade være

Bo Kristian Holm, som beskæftiger sig fagligt med grænsen mellem religion og politik i sit arbejde som lektor i teologi ved Aarhus Universitet, mener også, at biskopperne med dette emne bevæger sig tæt på grænsen for, hvad de skal blande sig i.

»Lige så snart, at biskopper udtaler sig teologisk om konkrete politiske forslag, skal de selvfølgelig passe på, hvad de siger, for deres rolle er ikke at give politikerne konkrete løsningsforslag. På den måde er der en principiel adskillelse mellem kirke og stat. Men man kan her sige, at det handler om vigtige kristne pointer om værdien af familie og håndteringen af næstekærlighedsbuddet, og derfor er det for let at sige, at biskopperne går for langt, blot fordi deres syn her anfægter den herskende politiske opfattelse,« siger forskeren.

De kritiske biskopper mener selv ikke, at de kan lade være med at blande sig.

»Det her med, at kirken skal holde sig fri af politik, er en underlig torumstænkning. Kristendom er ikke en ting, og livsvilkår noget andet. Det kan man ikke bare dele op, men naturligvis skal det ikke blive til partipolitik,« siger biskop i Aarhus Stift, Kjeld Holm, som onsdag kaldte forslaget om at lade flygtninge vente op til et år på at blive sammenført med familie, for »absurd«.

Biskop i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller beklager, at hans kritik bliver opfattet som hellig. Han vil dog ikke give afkald på sin ret til at udtale sig.

»Jeg udtaler mig ikke på Guds eller kirkens vegne, men som en samfundsborger, som ikke forventer, at mine synspunkter tillægges større værdi, end hvad min indsigt i området og mine argumenter giver basis for. Jeg finder det uholdbart at påstå, at folk, der har med folkekirken at gøre, bør afholde sig fra at udtale sig om sager, som betragtes som politiske. Jeg mener, at kirkeligt engagerede mennesker ofte ud fra deres indsigt og erfaring kan bidrage til at få belyst samfundsanliggender, så beslutningstagerne får et bedre grundlag for at træffe deres afgørelser.«

Ikke på udebane

De kritiske biskopper er dog ikke på udebane, når de blander sig. I 2013 var flere af dem i medierne for at kritisere et forslag fra Venstre om at skære i ulandsbistanden. Teolog Bo Kristian Holm sætter det også i historisk perspektiv:

»Historisk set har biskopper altid blandet sig i samfundet, det er der for så vidt intet nyt i. Og de kritiske biskopper har ret så langt, at det er vigtigt, de gør det. For åndslivet i et samfund skal ikke domineres af politikere alene. Og så kan man desuden ikke se, at det nogensinde har ført til faldende medlemstal eller indre oprør, at biskopper er uenige,« siger Bo Kristian Holm.