Advokater kritiserer sagsbehandlingen i samværssager

Antallet af samværssager, der havner i fogedretten, er siden 2007 steget fra 1.655 sager til 2.484. Det er en stigning på 50 pct. og dermed er der, siden forældreansvarsloven trådte i kraft, kommet betydelig flere af de meget konfliktfyldte samværssager, hvor den ene forælder nægter at udlevere barnet til den anden og dermed havner i fogedretten.

Det fremgår af statistik fra Domstolsstyrelsen.

Den markante stigning i fogedretssagerne er et udtryk for, at sagsbehandlingen, der går forud ved statsforvaltningen, ikke fungerer ordentlig, mener Danske Familieadvokater, der efter det tragiske skuddrama i fogedretten i København tirsdag retter en skarp kritik af hele sagsbehandlingen og ventetiderne i systemet. I samværssagen i fogedretten mødte morfaren til et treårigt barn op med en riffel og skød og dræbte en advokat og sårede barnets far.

»Det er svært at sige, om der i den konkrete og dybt tragiske sag er en sammenhæng med et presset system. Men generelt kan vi se, at der er kommet flere og flere sager, hvor folk føler sig pressede med et højt konfliktniveau mellem forældrene, eller hvor systemet ikke løfter opgaven med at få forældrene gjort trygge ved at udlevere barnet til samvær med den anden forælder. Der er i Statsforvaltningen ikke de ressourcer, der skal til for at undersøge sagerne til bunds,« siger Lone Brandenborg, formand for Danske Familieadvokater.

Samtidig kan brugerne af systemet ofte ikke forstå, hvorfor der skal gå så lang tid, inden sagerne bliver afgjort.

 I følge den officielle statistik hos Statsforvaltningen er der 12 ugers ventetid i samværssagerne, men typisk går der mindst et halvt år og ofte mere, fra sagerne starter, til der er en afgørelse, påpeger Lone Brandenborg. Og konfliktniveauet mellem forældrene i den slags sager stiger typisk, jo længere tid afgørelsen trækker ud.

»Alle følelser er i spil i sådan en sag, og derfor er det så vigtigt, at der i samværssagerne bliver brugt en del ressourcer på at få undersøgt sagerne til bunds, så forældrene kan føle sig trygge ved, at udlevering kan ske. Disse ulykkelige sager går jo primært ud over børnene,« siger hun.

En samværssag starter i Statsforvaltningen, og der kan nemt gå et par måneder, fra forældrene henvender sig, til et fastsat møde finder sted. Hvis forældrene er uenige om ikke bare samvær men også om, hvor barnet skal have bopæl, skal bopælsspørgsmålet først sendes videre til afgørelse i retten.

Derfor træffes der en midlertidig samværsordning i statsforvaltningen, mens retten siden afgør bopælsspørgsmålet. Først derefter kan statsforvaltningen afgøre samværsspørgsmålet endeligt. Og i et stigende antal sager nægter den ene forælder altså efterfølgende at acceptere den fastsatte samværsordning og udlevere barnet til den anden forælder.

Disse sager havner så i fogedretten, der skal tage stilling til, om barnet med hjælp af fogeden skal udleveres til den anden forælder.

I fjor behandlede statsforvaltningen ca. 16.000 samværssager - og 2.484 sager havnede i fogedretten.

»Fogedretssagerne er de helt særlige tilfælde. Det kan f.eks. handle om, at den ene forælder mener, at den anden drikker eller er voldelig, eller at barnet i det hele taget mistrives, når det er hos den anden forælder. Derfor nægter forælderen måske at udlevere barnet. Vi bør have ressourcer til at undersøge den slags til bunds,« siger Lone Brandenborg.

Hun understreger samtidig, at langt de fleste skilte forældre er enige om, at det er vigtigt, at barnet har kontakt med begge forældre. I de fleste sager, hvor statsforvaltningen skal afgøre samværsspørgsmålet, handler det om, at parterne er uenige om, præcis hvordan samværsordningen skal skrues sammen.