Alkoholmisbrug koster skatteyderne milliarder af kroner

Skibskatastrofer, hærværk og pludselig død. Konsekvenserne ved massivt alkoholindtag går meget længere end de uundvigelige tømmermænd. Arbejdsløshed, anbringelser af børn og flere færdselsulykker er også blandt de grimme konsekvenser af alkoholmisbrug. Og det er ikke kun dyrt for familien og de sociale relationer. Det er også dyrt for skatteyderne.

Ifølge en ny analyse, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora) har foretaget for Trygfonden, løber de samfundsøkonomiske omkostninger ved alkoholoverforbrug i Danmark op på 13 mia. kr. om året.

Hos Trygfonden håber man, at rapporten vil gøre op med forestillingen om, at alkoholmisbrug er en privat sag.

»Det er både dyrt for samfundsøkonomien og skadeligt for den private omgangskreds. Derfor er det også helt legitimt, at man blander sig – det skal staten og politikerne også kunne gøre,« siger Anders Hede, der er forskningschef i Trygfonden.

Professor og programleder for sundhed i Kora, Jakob Kjellberg, understreger, at de 13 mia. kr. er et konservativt skøn, der sagtens kan være højere.

»Vores rapport er baseret på godt 50.000 misbrugere af alkohol, som har været i kontakt med sundhedsvæsnet, men undersøgelser tyder på, at det reelle antal danskere med et overforbrug kan være op til tre gange så stort,« siger Jakob Kjellberg, der også har en række bud på, hvordan man kan få omkostningerne ned.

»Man skal arbejde med forbud og pris. Det er desværre ikke en populær sag for politikerne, må vi erkende. Men det er de to eneste tiltag, der virkelig vil batte,« siger han.

Politisk berøringsangst

Han bakkes op af sundhedsordfører Özlem Cekic (SF), der gerne så, at man hævede afgifterne på alkohol og forbød reklamer for alkohol. Samtidig udtrykker hun en frustration over sine kollegers »berøringsangst« på området.

»Politikerne har en tendens til ikke at turde røre det med en ildtang af frygt for at blive kritiseret for at være formynderiske eller begrænse folks frihed. Og Venstre vil jo gøre øl endnu billigere, hvilket der sikkert også er stemmer i,« siger Özlem Cekic, der i høj grad også ser den danske alkoholkultur som en udfordring.

»Hver gang jeg taler for reklameforbud eller afgifter, bliver jeg skudt i skoene, at jeg er muslim eller sågar islamist. Det er jo totalt absurd,« siger Özlem Cekic, der ikke får meget opbakning hos kollegaerne på Christiansborg.

I Dansk Folkeparti mener man ikke, det giver mening med et reklameforbud.

»Vi kan ikke forbyde os ud af reklamerne. Der bliver reklameret indirekte for alkohol i diverse reality-tv-programmer over alt. Og det er i mine øjne et større problem, end hvis et firma reklamerer for deres produkt,« siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF), der heller ikke vil lægge stemmer til en højere afgift.

»Det kan godt være, der er nogle sundhedsøkonomer, der siger det. Men jeg tror ikke på, at det virker.«

Laveste afgift i Norden

Danmark har den laveste alkoholafgift i Norden. Mens det herhjemme er 21 pct. af alkoholforbruget, der går til afgifter, udgør 63 pct. af prisen på alkohol i Norge afgifter. Alligevel afviser også sundhedsminister Nick Hækkerup at se på afgifterne.

»Jeg vil ikke være med til at jage folk rundt med skyhøje priser og afgifter. Prisreguleringer kan muligvis tage os et stykke ad vejen, men jeg tror mere på en forebyggelsespolitik, der handler om at give en hånd til dem, der selv vælger og har lyst til at lægge levestilen om,« skriver sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i en mail til Jyllands-Posten.