Et skridt væk fra virkeligheden
Rina Ronja Kari er gået fra de trygge rammer på det røde Nørrebro til ”Løvens Hule” i Bruxelles, hvor hun nu skal kæmpe mod slipsedrenge i et parlament, som hun i sidste ende ønsker afskaffet.
En sort Audi med skudsikre ruder og tilhørende chauffør holder parat ved udgangen til Brussels International Airport. Chaufføren venter på Rina Ronja Kari. Hun sætter sig mageligt ind på bagsædet og bliver kørt direkte til parlamentsbygningen, hvor hun bliver sat af i parkeringskælderen og derfra kan tage elevatoren op til sit kontor.
Siden europaparlamentariker for Folkebevægelsen mod EU Søren Søndergaard trak sig fra posten, har Rina Ronja Kari siddet cirka to måneder i hans sted. Nu er hun spidskandidat og kan efter al sandsynlighed se frem til den samme køretur de næste fem år.
I første omgang takkede hun nej. Hun var glad for tilværelsen på Nørrebro med sit toårige barn og sin husbond, der læste ph.d. på Lund Universitet i Sverige. Forestillingen om at have sin daglige gang blandt ”slipsedrengene” i Bruxelles var et logistisk helvede og en trussel mod familien.
Men hun var det absolut mest oplagte bud, lyder meldingerne fra baglandet.
Rina Ronja Karis politiske engagement har nemlig altid kredset om EU. Mens de jævnaldrende og politisk ligesindede kammerater i teenageårene gik på barrikaderne for bevarelsen af Christiania og modstanden mod Irak-krigen, var hun den nørdede pige i selskabet, der gang på gang gentog: »Det hele handler i virkeligheden om EU«.
Det skyldes formentlig, at hendes politiske bevidsthed for alvor blev tændt, da hun som 15-årig i 2000 ikke var gammel nok til at stemme om euroen. Hendes forældre blev trætte af datterens brok og opfordrede hende til at melde sig ind i Folkebevægelsens Ungdom mod EU.
Efter en længere tænkepause sagde hun alligevel ja til jobbet. Tre timer fra familiens skød til kontoret i Belgien var alligevel overkommeligt. Og selv om hun ikke kan melde Danmark ud af EU fra parlamentet, mener hun, at hun kan begrænse unionens indflydelse, hvor målet om at komme den sociale dumping til livs ligger øverst på ønskelisten.
»EU er en boble«
Som vikar i EU-Parlamentet har hun oplevet noget af et kulturchok. På Nørrebro er meningsfællerne mange, mens hun nu har kolleger i Bruxelles, som hun i sidste ende ønsker arbejdsløse. Selv ser hun parlamentet som en boble.
»Det er problematisk, at vi som beslutningsmodtagere sidder totalt afskåret fra den verden og de mennesker, som vi ønsker at have indflydelse på,« siger hun.
Når hun kommer hjem og henter sit barn i institutionen på Amager, er hun tilbage i den virkelige verden.