Glem Zoo: Dyrehaven dræber 700 hjorte om året

Københavns Zoologiske Have er blevet mødt med alt fra dødstrusler til krav om lukning efter aflivningerne af giraffen Marius og fire løver.

Men aflivninger af overskydende dyr sker mange steder, og Københavns Zoo er langt fra den største dræber.

Et af de steder, hvor fingeren sidder løst på aftrækkeren, er Dyrehaven nord for København. Her er der i de indhegnede områder plads til ca. 2.100 hjorte.

Dyrene skal have et godt liv

Af dem skyder skovens skytter hvert år op mod 700 for at holde bestanden nede. Det oplyser Torben Christiansen, der er skovfoged i Dyrehaven.

"Vi har et ansvar for, at dyrene har et godt liv. Det ansvar løfter vi ved, at vi fjerner den overskydende bestand, så de, der er tilbage, har det godt. Set fra min vinkel, så indebærer det, at man må regulere på antallet og på individerne," siger.

De mange aflivninger skyldes, at erfaringer viser, at det er skadeligt for både skoven og dyrene, hvis bestanden bliver for stor. Torben Christiansen fortæller, at næsten alle hjortene bliver aflivet, men nogle enkelte, mellem 30 og 100, sælges til avl. Til sammenligning afliver Københavns Zoo mellem 20 og 30 dyr årligt.

Styret af følelserne

Aflivningerne i København har skabt stor medieopmærksomhed, og især på de sociale medier fylder episoderne meget. Og på Facebook har gruppen Close Copenhagen zoo f.eks. fået over 38.000 likes.

Opmærksomheden er helt ude i skoven, mener skovfogeden. Han fortæller, at mange spørger til, hvorfor så mange søde små dyr skal skydes.

"Vi taler med rigtig mange mennesker om aflivningerne. Og 95 pct. af dem forstår det udmærket, når vi forklarer sammenhængen. Men nogle er så styret af deres følelser, at de ikke formår at forholde sig til argumenter. Det må vi jo acceptere."

Dyrene skal leve godt - ikke længe

Også i Knuthenborg Safaripark afliver man hvert år dyr, der af forskellige grunde ikke længere passer ind i parken, fortæller dyrechef i Knuthenborg Safaripark Lisbeth Høgh.

"Det handler faktisk mest af alt om dyrevelfærd. Vi påtager os et ansvar for, at dyrene har det bedst muligt. Jeg mener, at det er helt misforstået, at dyrevelfærd handler om, at dyrene skal leve længe. De skal leve godt," siger Lisbeth Høgh.

Derfor tror hun også, at opstanden mest af alt handler om uvidenhed.

"Alt dette hysteri, det bygger på følelser. Vi arbejder på et højt videnskabeligt plan, og vi forventer ikke, at alle har den viden, som vi har. Men vi skaber altså dyrevelfærd på baggrund af videnskab," forklarer hun.

Deprimerede af prævention

En af indvendingerne mod aflivningerne har været, at der er andre alternativer. Mange udenlandske dyreparker bruger f.eks. p-piller til deres dyr, så de ikke yngler. På den måde undgår man at skulle aflive en Simba, Bambi eller Marius.

"Prævention er, som vi ser det, en dårlig løsning, for det er så vigtig en del af dyrenes natur at de får lov at parre sig. Det er det stik modsatte af dyrevelfærd. Vi ved også, at præventionen er skadelig for dyrene og gør dem deprimerede," siger Lisbeth Høgh.

Hun mener ligeledes, at balladen om dyredrab er helt ude af proportioner.

"Det er desværre de mindst konstruktive, der råber højest i den her debat, og mange af dem er slet ikke interesserede i dyrene. Under alle omstændigheder ved de i hvert fald ikke nær så meget om dyr, som vi gør."