34.000 vil lukke Københavns Zoo

Gruppen "Close Copenhagen Zoo", som tusinder har liket, er ikke den eneste af sin art.

Artiklens øverste billede
Københavns Zoo bliver kaldt "et afskyeligt slagtehus" efter aflivningerne på de fire løver.

Udlandet er igen i oprør over Københavns Zoologiske Haves metode til at bevare en sund bestand af dyr.

Det står klart efter flere udenlandske medier kritiserer aflivningen af fire raske løver kun uger efter, at aflivningen og den offentlige partering af giraffen Marius trak overskrifter.

Og nyheden om fire løvers aflivning får nu flere tusinde til at tage sagen i egen hånd.

"Close Copenhagen Zoo"

På Facebook har gruppen "Close Copenhagen Zoo" fået over 34.000 likes fra både danskere og udlændinge. Alle er de enige om, at Københavns Zoo ikke fortjener at holde dyr.

"Hvorfor besøger folk det afskyelige slagthus? Den zoo burde blive lukket ned," skriver en af facebookgruppens støtter, Sarah Milson.

En online-indsamling på thepetitionsite.com afspejler samme holdning. Her har næsten 57.000 skrevet under på en online-indsamling, som beder Københavns Zoo om at holde op med at aflive raske dyr.

Ingen Disney-park

Københavns Zoo holder dog fast i beslutningen om at aflive dyr, ligesom de gjorde, da sagen om den aflivede giraf Marius rullede.

"Vi ønsker ikke at tegne et billede af, at alt i haven er vidunderligt, for i naturen er det som i livet i øvrigt, at liv og død følges ad. Dette er ikke en Disney-park, det er en zoologisk have, hvor vi forsøger at etablere så meget naturlig adfærd som muligt," siger adm. direktør i Københavns Zoo, Steffen Stræde, i dag til Jyllands-Posten.

Oleg og tre andre

De fire aflivede løver var en 16 år gammel han ved navn Oleg, en jævnaldrende hun, som ifølge Steffen Stræde ikke havde noget navn, og to navnløse unge hanner.

Man havde uden held forsøgt at afsætte de to unge løver til andre zoologiske haver, mens de ældre dyr var for gamle.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen