Statsrevisor efter lægeafsløringer: ”Det er helt forrykt”

Nye afsløringer af to fremtrædende hjertelægers brug af forskningsmidler på Rigshospitalet til bl.a. dyre besøg på Michelin-restauranter som eksempelvis Noma, Kokkeriet og Formel B til kuvertpriser på op til 1.500 kr. og indkøb af vin for titusindvis af kroner chokerer statsrevisor Henrik Thorup (DF).

»Det er rystende ud over alle grænser. Det virker, som om det har været et tag-selv-bord. Det er helt forrykt og viser, at der overhovedet ikke har været styr på forskningsmidlerne. Jeg fatter ikke, hvordan de overhovedet har kunnet få lov til det. Der er noget helt galt,« siger Henrik Thorup.

Han er første næstformand i Region Hovedstaden og statsrevisor udpeget af Dansk Folkeparti. De nye afsløringer bekræfter det rigtige i, at statsrevisorerne har sat Rigsrevisionen til at undersøge hospitalernes administration og kontrol af forskningsmidler, mener Henrik Thorup.

Undersøgelse indledt

»Som almindelig borger har jeg en tro på, at forskningsmidler bruges til at finde frem til f.eks. kræftens løsning og medicin og behandlingsmetoder, der kan redde liv. De skal ikke bruges på dyre middage,« siger Henrik Thorup.

Rigshospitalet har allerede politianmeldt tre hjertelæger for misbrug af forskningsmidler til private formål.

Nu har hospitalet indledt en undersøgelse mod yderligere to hjertelæger, overlæge, dr. med. Lars Søndergaard og overlæge, dr. med. Thomas Engstrøm, der begge er fremtrædende hjertelæger på Rigshospitalets Hjertecenter. Jyllands-Posten beskriver i dag i detaljer, hvordan de to hjertespecialister har brugt forskningsmidler til bl.a. talrige besøg på fornemme restauranter med kuvertpriser på over 1.000 kr. og indkøb af italiensk vin for titusindvis af kroner.

»Vi vil ikke acceptere misbrug af forskningsmidler, og vi har iværksat en intern undersøgelse af de to overlæger på baggrund af Jyllands-Postens henvendelser. Når vi er færdige, vil vi naturligvis reagere på det, og er der noget, som skal sanktioneres, bliver det sanktioneret.«

Det kan også her ende med en politianmeldelse?

»Det kan man aldrig udelukke,« siger hospitalsdirektøren.

Tager kraftigt afstand

Rigshospitalet har samtidig iværksat en anden og bredere undersøgelse af, hvordan eksterne forskningsmidler - f.eks. penge fra medicinalindustrien til kliniske forsøg - er blevet brugt på hele Rigshospitalets Hjertecenter. Undersøgelsen med deltagelse af eksterne konsulenter er sat i gang på baggrund af Jyllands-Postens tidligere afsløringer af hjertelægers misbrug af forskningsmidler til private formål som f.eks. rejser og møbler til privaten.

»Rigshospitalets ledelse tager kraftigt afstand fra enhver form for misbrug af eksterne forskningsmidler. Det kan på ingen måde accepteres, at forskningsmidler går til de forkerte formål,« siger Jannik Hilsted.

Han venter undersøgelsen færdig i løbet af sommeren. Hvis den viser, at regler er overtrådt, og der er sket misbrug, skal lægerne betale pengene tilbage, og hospitalet er også parat til at tage andre relevante sanktioner i brug alt afhængig af grovheden af forseelserne.

»Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om der er flere sager - store eller små - med misbrug af forskningsmidler. Derfor ønsker vi en grundig gennemgang, så vi kan få alt frem og træffe de nødvendige beslutninger. Rigshospitalet kan ikke acceptere sådanne sager - eller mistanken herom,« siger Jannik Hilsted.

Rigshospitalet har indtil oktober i fjor ikke haft en øvre grænse for, hvor meget en middag med drikkelse på restaurant måtte koste.

Men i sagen om Farums borgmester Peter Brixtofte fastslog Østre Landsret i 2009, at kuvertpriser på over 1.000 kr. kan være strafbare, også selv om formålet er tjenstligt.

Næsten Brixtofte-tilstande

Det tema er aktuelt i den nye sag, mener Lars Bo Langsted, professor og ekspert i økonomisk kriminalitet på Aalborg Universitet.

»Det virker lidt, som om man har brugt forskningsmidlerne, som man ville. Vi nærmer os noget Brixtofte-lignende,« siger han med henvisning til Brixtofte-dommen og tommelfingerreglen om, at det efter omstændighederne kan være strafbart at betale kuvertpriser på mere end 1.000 kr.

Jyllands-Posten har forelagt Lars Bo Langsted restaurationsregningerne og bedt ham forklare, hvor sagen efter hans opfattelse befinder sig på en skala fra sort til hvid, og hvor sort er zonen for det strafbare og hvid er zonen for det lovlige.

»Den sorte zone er, hvor der intet fagligt formål er med middagen, eller hvis man har helt private gæster med til middagen. Hvis man er færdig med den faglige del af et møde, og går ud og spiser, nærmer vi os den grå zone. 1.000 kroners grænsen er en tommefingerregel i situationer, hvor det står på tit også til rent interne møder, og i den her sag er vi ved at bevæge os over i den retning, hvor 1.000 kroners reglen kunne være aktuel, fordi det ser ud, som om det ikke bare er en enkelt eller to gange, man har betalt kuvertpriser på over 1.000 kr.,« siger Lars Bo Langsted.