Lars Hedegaard går af som formand for Trykkefrihedsselskabet
"En kaptajn forlader ikke en skude i havsnød, men Trykkefrihedsselskabet tager ikke vand ind," lyder det fra afgående formand Lars Hedegaard.
Ni år fik den 71-årige Lars Hedegaard som formand for Trykkefrihedsselskabet, men lørdag er det slut.
Den kontroversielle forfatter, historiker og debattør genopstiller ikke til foreningens generalforsamling.
"En kaptajn forlader ikke en skude i havsnød og da især ikke, hvis han selv har været med til at sætte den i søen. Men Trykkefrihedsselskabet tager ikke vand ind. Det er tværtimod en flot sejler med mange bedrifter bag sig. Mange flere venter i horisonten," udtaler Lars Hedegaard.
"Karaktermord" for åben skærm
Efter et mislykket attentat i februar sidste år valgte Lars Hedegaard at gå på orlov og gik efter politiets råd under jorden.
Men selv om gerningsmanden aldrig er blevet fundet, er Hedegaard siden atter dukket op i offentlighedens søgelys.
Allerede i april sidste år optrådte han i DR2's "Deadline", hvor værten Martin Krasnik udspurgte ham i et interview, som fik Hedegaards støtter til at tale om karaktermord. Hovedpersonen selv skrev følgende i en kronik i Jyllands-Posten:
"Jeg indrømmer blankt: Det var mig umuligt at svare på den byge af løgne, beskyldninger og manipulationer, som Martin Krasnik havde brygget sammen til sit såkaldte interview (...) tydeligvis i den hensigt at fratage mig al ære og værdighed."
Martin Krasnik afviste beskyldningen om løgn.
Dømt og frifundet for racisme
Lars Hedegaard skabte desuden overskrifter, da han under et interview bragt hjemmesiden snaphanen.dk i 2009 sagde:
"Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far".
Det føret til en dom for racisme og en bøde på 5.000 kr., men efterfølgende blev Hedegaard frifundet i Højesteret.
Trykkefrihedsselskabets konstituerede formand, Katrine Winkel Holm, siger om hans afgang som formand:
"Lars er en iværksætter af Guds nåde, og han har med sikker hånd udstukket selskabets kurs siden dets spæde start. At han til sidst også selv skulle sætte sit eget liv på spil i kampen, kunne ingen af os vide i 2005. Men vi, der har fulgt Lars tæt, ved, at det ikke har fået ham til at vakle i kampen. Tværtimod. Jeg tror først hans enestående og uegennyttige indsats vil blive bedømt efter fortjeneste om nogle årtier."