Studerende læser på deltid
Studerende på Københavns Universitet bruger 28 timer om ugen på deres studier. Prorektor Lykke Friis efterlyser en kulturændring hos de studerende.
Fem en halv time om dagen eller 28 timer om ugen. Så meget tid bruger studerende på Københavns Universitet, ifølge dem selv, på deres studium.
Svarene er en del af en undersøgelse, som Københavns Universitet har foretaget, og som flere end 11.000 har deltaget i.
Der er stor forskel på, hvor meget tid studerende bruger på at studere. På sundhedsvidenskab svarer de studerende, at de bruger i alt godt 34 timer om ugen på undervisning og forberedelse, hvilket dækker over 19 times undervisning og 15 timers forberedelse.
På humaniora bruger de studerende i alt godt 22 timer om ugen på at være studerende, og den tid går med knap 8 timers undervisning og godt 14 timers forberedelse.
Lykke Friis, der er prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, siger, at hun havde forventet, at arbejdsugen var længere:
»Der er brug for en kulturændring blandt de studerende, for det skal være et fuldtidsstudium at læse her. Jeg ved godt, at de også har erhvervsarbejde osv., men det at læse skal være hovedbeskæftigelsen,« siger hun.
»Men der kommer ikke noget godt ud af at løfte pegefingeren over for de studerende. Vi må fra universitetets side i stedet forsøge at styrke studiemiljøet og sikre, at de studerende har bedre rammer for at læse og mødes på universitet, og hvor de f.eks. kan lave gruppearbejde. Samtidig må de studerende altså også gøre en større indsats,« siger Lykke Friis.
I undersøgelsen svarer 45 pct. af de studerende samtidig, at de oplever at have fysiske symptomer på stress i hverdagen.
Mie Sofie Andersen, der er formand for Studenterrådet på Københavns Universitet, peger på, at studerende på nogle uddannelser har ganske få timers undervisning som ugen.
»Og så kan det være svært at udfylde en hel uge, så studiet bliver til en fuldtidstilværelse, især når de fysiske rammer gør det svært at mødes eller læse på universitetet,« siger hun.
Studerende efterlyser hjælp
Charlotte Rønhof, der er forskningspolitisk chef i Dansk Industri, DI, mener, at man bliver nødt til at stille større krav til de studerende til eksamen – bl.a. ved at gøre pensumlisterne mere fyldige.
»Så er jeg sikker på, at de studerende nok skal arbejde mere. De studerende siger, at de brænder for deres studium, men det er svært at se, når de kun bruger 28 timer om ugen på at være studerende. Godt nok har de studerende ofte erhvervsarbejde, men det er jo ikke forbudt at åbne en bog derhjemme efter kl. 16,« siger Charlotte Rønhof.
I 2011 viste en tilsvarende undersøgelse af studieaktiviteten blandt studerende på Aarhus Universitet, at de brugte 28,5 timer om ugen på deres studium.
Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd, kan godt genkende, at studerende ikke bruger 37 timer om ugen på at studere.
»Danske studerende er ikke dovne. De vil gerne læse på fuld tid, men det kræver, at de får mere undervisning, og at de kan få faglig sparring hos en vejleder,« siger Jakob Ruggaard.
Han mener ikke, at der er brug for en kulturændring hos de studerende, men at det er universiteterne, der bør gøre op med den kultur, der hylder selvstudierne.
»Når man er taget hjem fra sin forelæsning, har læst pensum og de ekstra tekster, som man kan finde, og man alligevel ikke har brugt en fuld arbejdsuge, så kan det være svært selv at afsøge nye værker, hvis man ikke får hjælp fra en vejleder. Modsat tidligere er det jo i dag langt fra alle studerende, der kan tage hjem til sine akademikerforældre for at få den hjælp.«