Betjente er bange for at anmelde trusler og vold

Politiet kæmper en kamp for at få nedbragt antallet af situationer, hvor betjentene på forskellig vis bliver chikaneret. Men det er vanskeligt at få et klart billede af chikanens omfang, idet flere episoder ikke bliver registreret.

Det giver et mørketal i den nye rapport fra Rigspolitiet, der kortlægger, at der inden for halvandet år har været 2.381 sager, hvor politiets ansatte er blevet chikaneret i form af trusler eller vold.

"Det kan på baggrund af politikredsenes indberetninger udledes, at der eksisterer et vist mørketal – omend opfattelsen af omfanget heraf er ganske forskelligartet kredsene imellem," står der i rapporten.

Hærværk og fotos af privatbiler

Politiets rapport remser for at illustrere, hvad betjentene bliver udsat for, en række konkrete hændelser op.

Blandt andet er kriminelle gået ind i garagen på en lokalstation og her optaget fotos af politiansattes privatbiler og begået hærværk mod en betjents familiemedlems forretning. Desuden har betjente oplevet at være blevet filmet på vej hjem fra arbejde, og en politiansat er blevet hængt ud med beskyldninger om, at pågældende skulle have sex med personer i det kriminelle miljø.

"Politiforbundet har oplyst, at en del af ovennævnte hændelser ikke er registreret eller behandlet som sager," står der i rapporten om de konkrete sager.

Enkelte politiforeninger har desuden gjort opmærksom på, at der blandt de ikke registrerede sager, findes sager, hvor den enkelte forurettede har gjort opmærksom på, at de ikke ønskede sagerne behandlet, "idet den chikane, som de i forvejen var udsat for, så angivelig ville blive værre".

"Tålegrænse"

Landets politikredse vurderer, at den enkelte kreds' mørketal beror på den enkelte politiansattes "tålegrænse" i forhold til, hvad de kan håndtere fra borgere, både i arbejdstiden og i fritiden.

Eksempelvis har politiet i Grønland oplyst, at der formentlig er et højt mørketal – blandt andet fordi den politiansatte opfatter chikanen eller truslen som "en del af det at være ansat i politiet".

Politiforbundet anfører, at sagerne bliver behandlet seriøst, når de kommer til forbundets kendskab.

"Jeg skal på det kraftigste opfordre alle medarbejdere til at komme ud af busken, hvis de udsættes for ubehageligheder. Vi vil simpelthen ikke finde os i det. Det her handler om, at ledelser og medarbejdere skal stå sammen om at registrere og handle på problemet," siger Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet.

Konstruktive løsninger

Rapporten beskriver desuden, hvilke tiltag de forskellige politikredse mener, at der er behov for, hvis problemet skal mindskes. De mest væsentlige bemærkninger handler om, at man ønsker mere ensartede retningslinjer for, hvordan sagerne skal håndteres.

Det betyder helt konkret, at politiet nu har fået en kontaktperson hos Facebook, som politiet kan kontakte i tilfælde af ulovligheder begået på det sociale medie. Flere politikredse peger desuden på, at der er brug for retningslinjer for håndteringen af chikane og trusler på de sociale medier.

Derudover arbejder man på en personalepolitik eller en sagsvejledning på området, så alle sager behandles ensartet, og det skal vurderes, om der er behov for, at politiets pårørende bliver tilbudt "tryghedsskabende foranstaltninger" som f.eks. psykologsamtaler, hvis de har været udsat for chikane.