5.000 nye ikke-vestlige indvandrere koster 2,1 mia.

Hvis Danmark alene skulle give plads til indvandring ud fra en økonomisk synsvinkel, ville det ikke være svært at vælge, hvilke indvandrere der skulle komme til landet. Det ville være indvandrere fra de vestlige lande, dvs. de 28 EU-lande samt lande som Norge, USA og Canada. For de bidrager i 2014 med 3,8 mia. kr. til de offentlige kasser.

Det fremgår af en analyse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har foretaget på baggrund af den såkaldte Dream-model.

Mønsteret vil fortsætte

Analysen viser tillige, at mønsteret vil fortsætte med at se sådan ud langt ud i fremtiden. Ikke-vestlige indvandrere vil også i 2050 give et samfundsmæssigt underskud, til den tid på 6 mia. kr. om året. De vestlige indvandreres bidrag til samfundsøkonomien vil på det tidspunkt være vokset til 9,1 mia. kr.

I analysen har Rockwool Fondens Forskningsenhed regnet på indvandreres bidrag til de offentlige kasser i form af skatter og afgifter, holdt op imod deres træk på den offentlige service i eksempelvis skole- og sundhedsvæsenet og træk på ydelser som eksempelvis kontanthjælp, førtidspension, SU mv.

Beregningen omfatter dog ikke detaljerede udgiftsberegninger i f.eks. retsvæsenet eller i socialvæsenet fordelt på nationaliteter. Havde disse tal kunnet indregnes i analysen, ville underskuddet på indvandrere fra ikke-vestlige lande have været større, siger seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

5.000 nye: 2,1 mia. årligt

Analysen viser også, hvad det betyder for den danske samfundsøkonomi, hvis der kommer 5.000 ekstra indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark. Det vil forværre den offentlige økonomi med 2,1 mia. kr. årligt.

Seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed siger:

»Tallene er entydige i forhold til, hvilke indvandrergrupper der økonomisk set henholdsvis bidrager til eller trækker på de offentlige kasser. Resultaterne af analysen kan bruges til at rette diskussionen i mindst to retninger. Dels kan beregningerne danne baggrund for en diskussion om, hvordan man kan forbedre integrationen for de mennesker, der allerede er i landet. Dels kan den bruges til en debat om betydningen af, hvilke indvandrergrupper der kommer til landet. I den sammenhæng kan man vel også inddrage dimensionen om, i hvilket omfang flygtninge skal indgå i overvejelserne,« siger hun og tilføjer:

»Beregningerne viser under alle omstændigheder, at hvis et velfærdssamfund som det danske ønsker at opnå et positivt bidrag til den langsigtede finansiering af samfundet igennem indvandring, skal der typisk være et økonomisk overskud på indvandrerne allerede fra den første generation.«

I dag tegner den første generation af indvandrere sig for en nettoudgift på 4,1 mia. kr., mens nettoudgiften for efterkommerne er på 12,5 mia. kr. Men det billede vil være vendt i 2050, hvor en stor del af første generation har forladt arbejdsmarkedet, og efterkommerne er kommet ind på arbejdsmarkedet. I 2050 vil førstegenerationsindvandrere give et underskud på 12,2 mia. kr., mens efterkommerne vil give et overskud på 6,2 mia. kr.

Mere styring

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, siger om analysen:

»Den viser, at en stor gruppe nydanskere er en økonomisk belastning for samfundet. Vi er nødt til i fremtiden at stille et reelt selvforsørgelseskrav til indvandrere. Og vi skal i højere grad få indvandrere ind, som kan og vil bidrage til samfundsøkonomien.«

Dansk Folkepartis integrationsordfører, Peter Skaarup, mener, at analysen viser, at der er brug for at styre indvandringen mere, end det er tilfældet i dag.

»Analysen bekræfter, at ikke-vestlige indvandrere ikke bidrager til fællesskabet, men tværtimod tager penge ud af den fælles kasse. Ikke engang om 35 år vil de komme til at bidrage til samfundet med et overskud. Derfor skal vi hurtigst muligt have lavet stramninger i udlændingepolitikken. Og i det omfang, vi har brug for indvandring, skal det i videst muligt omfang være folk, der kan bidrage til det danske samfund,« siger Peter Skaarup.

S: Sæt fokus på integration

Socialdemokraternes integrationsordfører, Mette Reissmann, fokuserer på, at der i 2050 vil være et samlet positivt bidrag fra indvandrernes side generelt set, når ikke-vestlige og vestlige indvandrere lægges sammen. Hun afviser, at der er behov for at regulere i tilstrømningen af indvandrere.

»Nu er Danmark jo ikke en ren forretning. Vi fører en politik, hvor vi følger de internationale konventioner. Vi bør have et fokus på bedre integration. Her er uddannelse nøgleordet, og vi har allerede løftet niveauet med den nye skolereform, eksempelvis med flere dansktimer og med lektiecafeer til børn og unge og med planer for nye erhvervsuddannelser,« siger hun.